Prøv avisen

Ny rapport: Skolebørn mangler viden om etik og moral

"Skoleelever kan sagtens tale med om, at man skal hjælpe hinanden og være gode kammerater. Men der er ikke mange af ­eleverne, som er bevidste om, at man ­dermed er i gang med en diskussion om etik og moral," siger Merete Wiberg, lektor ved DPU Aarhus Universitet.

Ifølge kommende rapport er kendskabet til etiske begreber stort set fraværende blandt danske skoleelever. Der er brug for et mere systematisk arbejde med elevernes etiske dannelse i skolen, men ikke nødvendigvis et helt etikfag

I en natur og teknik-time fortalte læreren en 2. klasse om vi menneskers forbrug af jordens ressourcer og drejede i den forbindelse diskussionen ind på en snak om, at vi alle har pligt til at spare på vandet. I en anden time var emnet robotteknologi, og her fik eleverne mange ting fortalt, men intet i timen bragte etiske spørgsmål på banen om, hvad robotter for eksempel betyder for menneskelige relationer, eller hvordan teknologien kan medføre øget overvågning af det enkelte menneske. Læreren tænkte ikke lige på at tage den etiske dimension med.

Eksemplerne stammer fra rapporten ”Dannelse af etisk myndighed i den danske folkeskole”, som offentliggøres i nær fremtid, og som konkluderer, at elever på såvel 2. som 5. og 8. klassetrin stort set intet kender til etiske og moralske begreber, dømmekraft eller argumentation. Forskerne mener derfor, at det er nødvendigt at undervise mere systematisk i etik.

”Skoleelever kan sagtens tale med om, at man skal hjælpe hinanden og være gode kammerater. Men der er ikke mange af eleverne, som er bevidste om, at man dermed er i gang med en diskussion om etik og moral. Det betyder, at det kan være svært at blive rustet til senere at kunne håndtere mere abstrakte diskussioner om digitalisering af samfundet, klodens klimaudfordringer eller global retfærdighed,” siger Merete Wiberg, lektor ved DPU Aarhus Universitet og projektkoordinator for projektet ”Etisk myndighed i danske daginstitutioner og grundskoler”, som netop har til formål at undersøge og styrke opmærksomheden om børn og unges etiske dannelse og myndighed.

Hun tilføjer, at det er ganske forståeligt, at begreber og argumentation ikke er på plads i 2. klasse, men det pilotstudie på tre forskellige fra klassetrin, som rapporten bygger på, tyder på, at heller ikke 8. klasses-eleverne er særligt velbevandrede i hvad etik og moral er, eller hvad der får det ene argument til at fremstå stærkere end det andet. Dette betyder ikke nødvendigvis, at de opfører sig uetisk, eller at de ikke udvikler sig til at mestre etiske begreber som voksne, men skolens undervisning i etik og moral er ofte så indirekte, at eleverne ikke opdager, at det er det, de indgår i.

”En typisk metode, lærere benytter, er, at de spiller djævelens advokat for at få deres elever til at argumentere. Men diskussionerne kunne godt blive mere kvalificerede og få sat flere begreber på. Nogle ville sige, at eleverne lærer begreberne, når de kommer i gymnasiet. Men det er jo ikke alle børn, der kommer der,” siger Merete Wiberg.

En tydelig tendens i undersøgelsen af skoleelevernes forhold til moral er, at de har det med at trække sig fra spørgsmålene, hvis de forekommer for abstrakte. For eksempel er der et dilemma, som forskere internationalt har benyttet sig af, hvor børn skal tage stilling til, om det er i orden at en fattig mand stjæler livsnødvendig medicin til sin syge kone. Inspireret af dette spurgte forskerne i projektet børnene, om det er i orden at de selv eller deres forældre stjæler mad, hvis de ikke kan se andre muligheder. Her afviser de danske elever, at det nogensinde skulle være relevant at forholde sig til, for der skal da nok være nogen, som vil hjælpe.

”I en dansk sammenhæng kan man ikke bruge det dilemma, for de forstår det ikke. På et plan er det meget betryggende, at deres tiltro til den danske velfærdsstat er så solid, at de spørgsmål ikke giver mening. Det siger måske også noget om, at det i dette pilotprojekt er middelklassens børn, vi har undersøgt,” påpeger Merete Wiberg.

Undersøgelsen siger ikke noget om, hvorvidt elevernes evne til at bruge etiske begreber er større eller mindre end tidligere, og forskerne har da heller ikke grund til at antage, at der er sket en forringelse. Dog peger Merete Wiberg på, at den klassiske klasserumsundervisning, hvor alle i klassen indgår i samme diskussion og reflekterer over den samme tekst, som alle har læst, befordrer etikundervisning fint. Derimod vil individuelle forløb, hvor den enkelte arbejder selvstændigt i for eksempel et computerprogram betyde, at de ikke får samme mulighed for at indgå i dialoger med de andre elever og læreren.

”Der er ikke noget galt med digitale læringsplatforme, men det er vigtigt, at eleverne også fortsat får mulighed for at læse en roman, et digt eller en novelle og reflektere sammen over teksten, fordi det også åbner mulighed for at diskutere moralske og etiske spørgsmål,” siger Merete Wiberg, som påpeger, at når elever bliver spurgt, hvilke fag de taler om den type af spørgsmål, som kredser om etik, peger på historie og kristendomskundskab. Sidstnævnte er også det fag, hvor etik mest direkte indgår i fagbeskrivelsen, idet et af fagets områder hedder ”livsfilosofi og etik”.

Et af de spørgsmål, de fire forskere i projektet har stillet, er, hvorvidt etik med fordel kunne være et fag i den danske folkeskole. Det er de fire, som ud over DPU Aarhus Universitet kommer fra professionshøjskolerne VIA og UC Syd, ikke helt enige om.

”Vi har ikke et fuldendt svar på dette, men det står klart for os, at samtale om etik bør stå stærkere i skolen. Dermed mener vi, at børnene med fordel kunne arbejde mere eksplicit med etiske begreber, problemer, dilemmaer og argumenter og at lærerne kunne være mere opmærksomme på at inddrage etiske aspekter i deres undervisning,” skriver forskerne i deres fælles konklusion.