I brætspillet Oasen er skoleeleverne planteædere, som skal nå over savannen til oasen, før de mister al deres energi. For at klare sig skal de være gode til sandsynlighedsregning, men det er især et spil, som skal skabe bevidsthed om ulighed.
Brætspillet optræder i en ny matematikbog, som udgives på Matematikkens Dag i dag. En anden opgaves mål er, at eleverne kan ”forstå hvad fattigdom er”, ”forstå hvor hårdt nogle børn må arbejde” og ”måle vandmængder” – i nævnte rækkefølge.
Bogen har den for en matematikbog usædvanlige titel ”FN’s 17 verdensmål” og er bygget op om disse mål for en bedre og mere retfærdig verden. Matematikken kommer ind i billedet i de opgaver, der er lavet til alle 17 mål – endda i tre versioner, til de yngste, mellemste og ældste elever.
”Bogen har ikke fokus på matematik i traditionel forstand. Man kan sige, det er en bog, som tager de 17 verdensmål under behandling, men trækker matematik ind som værktøj,” siger Jørgen Korsgaard, chefkonsulent hos Forlaget Matematik, som udgiver bogen.
Forlaget hænger tæt sammen med Danmarks Matematiklærerforening, som hvert år siden 2010 har afholdt Matematikkens Dag. Tidligere har der været temaer om økonomi, arkitektur, universet og om matematik i håndværk. Ifølge Jørgen Korsgaard repræsenterer dette års tema den største udflugt væk fra selve matematikfaget i retning af samfundsfag.
”Vi vil gerne vise som forlag og forening, at vi eksisterer. Da der i forvejen er fokus på de 17 verdensmål overalt, tænkte vi, at vi kunne give vores bud på, hvordan matematik kan bidrage til forståelsen af dem,” siger han.
Bogen er takket være støtte fra Udenrigsministeriets Oplysningspulje udsendt til alle danske skoler.
Det er en velkendt metode at præsentere matematiske opgaver i en anden sammenhæng, så eleverne lærer om forbindelsen mellem matematik og samfund. Men det er svært at lære matematikkens begreber ud fra bogen, mener Mikkel Stoltenberg Bruun matematiklærer ved Københavns Åbne Gymnasium og leder af projektet Lektiepiloter, der forsøger at mindske en udbredt matematikfrygt hos børn og forældre.
”FN’s klimamål er et kompliceret emne at kombinere med matematik. Jeg har selv haft elever på udflugt til FN-Byen og arbejdet med at regne på sådanne emner. Min oplevelse er desværre, at det ikke rykker ved deres matematikforståelse. Det bliver for abstrakt og flytter fokus væk fra at forstå matematikken til at opfylde undervisningsmål,” siger Mikkel Stoltenberg Bruun og uddyber:
”Efter min opfattelse er det største problem for matematikundervisningen i Danmark, at eleverne har et ringe matematikfagligt ordforråd. Derfor synes jeg, det er problematisk at pakke matematik ind i for eksempel et ordforråd om samfundsfag.”
Ifølge Tomas Højgaard, lektor i matematikdidaktik ved DPU Aarhus Universitet, er faget de seneste 20 år blevet udvidet. Ud over at mestre basale færdigheder skal elever i højere grad kunne få præsenteret en problematik og selv regne ud, hvilken matematik de skal bringe i spil.
”De klassiske matematiske begreber skal eleverne selvfølgelig stadig lære. Men de skal suppleres med nye kompetencer, og begge dele skal være med, for at fagets formål er opfyldt. Til den basale matematikundervisning skal man ikke gå frem efter en bog om FN’s verdensmål. Men når det handler om at udvikle elevernes matematiske kompetencer, kan det være udmærket, hvis det er grebet rigtigt an,” siger han,
Tomas Højgaard tilføjer, at de internationale PISA-undersøgelser både rummer klassisk regning og tekstbaserede kompetence-opgaver. Sammenlignet med tidligere og med elever i andre lande klarer danske elever sig udmærket i begge discipliner. De svageste 15-20 procent har dog svært ved begge dele.
Jens Peter Christensen er formand for Danmarks Matematiklærerforening og har selv bidraget med opgaver til ”FN’s 17 verdensmål”. Han betoner, at ideen bag Matematikkens Dag er at præsentere anderledes indgange til faget, som måske kan aktivere de elever, som er svære at løfte med den traditionelle undervisning. Men bogen skal ikke erstatte bøger, hvor stoffet er ordnet efter matematikkens egne begreber.
”Vi prøver at sætte fokus på den gode, undersøgende, eksperimenterende og bevægende matematik. Bogens emner lægger op til at eleverne afprøve en masse tilgange og bruger forskellige kundskaber for at opnå viden. For nogle kan bevidstgørelsen om fattigdom få matematikken til at virke mere relevant. For nogle er der måske konkurrenceelementet i Oase-spillet, der lokker. Min erfaring er, at der er elever, som den traditionelle undervisning bare ikke flytter. Derfor må vi prøve at præsentere dem for stoffet på en anden måde.”