Prøv avisen
LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at dele artiklen

Glemt adgangskode? Klik her.

Skolebørn mister litterær bevidsthed

Professor advarer om, at læreres frie valg af børnebøger fører til, at den fælles dannelse forsvinder

Læreres mere eller mindre tilfældige valg af børnebøger er på vej til at underminere danske skolebørns sproglige og litterære dannelse.

Det mener Danmarks førende ekspert på området, Torben Weinreich, professor i børnelitteratur ved Danmarks Pædagogiske Universitet. Han foreslår derfor, at Undervisningsministeriet nedsætter et udvalg, der kan vejlede lærerne om god og dårlig børnelitteratur. Desuden ønsker han indført en såkaldt kanon, en liste over bestemte børnebøger, som alle elever bør kende. En sådan kanon blev for de ældste klassetrin foreslået allerede i begyndelsen af 1990'erne af daværende undervisningsminister Bertel Haarder (V), men ideen blev aldrig ført ud i livet.

Torben Weinreich er klar over, at han stikker hånden i en hvepserede, når han nu for første gang stiller forslag om en kanon for bøger til de yngste elever.

- Det har sjældent før været mere nødvendigt med en diskussion og vejledning i, hvilken litteratur børnene bør stifte bekendtskab med. Ikke mindst når man taler om et multikulturelt samfund, er det vigtigt at skabe fælles forudsætninger, siger Torben Weinreich.

- Vi ved alle, hvad der menes, når vi for eksempel siger, at noget er som »Kejserens nye klæder« eller »Hvad fatter gør...«. Men den fælles sproglige bevidsthed er ikke givet, og den kan være ved at forsvinde, tilføjer professoren.

På Christiansborg bakkes Torben Weinreichs forslag op af den konservative uddannelsesordfører, Helle Sjelle, som også tidligere har ytret ønske om mere præcise og bindende læseplaner i skolen.

- Det er et spændende forslag, som bør overvejes. Det er vigtigt at bevare de fælles kulturelle referencer, og vi så gerne, at skoler landet over i højere grad brugte de samme værker, siger Helle Sjelle.

Hendes socialdemokratiske kollega, Carsten Hansen, har ikke noget imod et rådgivende udvalg for børnelitteratur, men afviser at pålægge lærerne at bruge bestemte bøger.

- Ved det seneste forlig om folkeskolen kæmpede vi socialdemokrater hårdt for at bevare lærernes metodefrihed. Det er vigtigt, at eleverne lærer deres danske kulturbaggrund at kende, men jeg har tillid til, at lærerne er dygtige nok til at udvælge den relevante litteratur, siger Carsten Hansen, som afviser ideen om en kanon over klassiske børnebøger med, at folkeskolen ikke skal uddanne børn til fortiden.

Torben Weinreich påpeger, at Danmark i europæisk sammenhæng nærmest er en undtagelse ved ikke at have en kanon og foreslår derfor et opgør med metodefriheden.

- Danmark har tradition for en enorm pædagogisk frihed, hvor det er helt op til den enkelte lærer at vælge litteraturen, men der opstår let en stivhed i valget, fordi lærerne måske bare vælger noget, de selv synes er godt, uden at diskutere det, siger Torben Weinreich.

mikkelsen@kristeligt-dagblad.dk

Børnenes klassikere

Torben Weinreich har foreslået en kanon med klassiske børnebøger fra perioden 1800-1950. Blandt de bøger, alle skoleelever bør kende, nævner han:

H.C. Andersen: Eventyr og historier

Chr. Winther: Flugten til Amerika

B.S. Ingemann: Morgensange for børn

Carit Etlar: Gøngehøvdingen

Hoffmann og Simonsen: Den store Bastian

Torry Gredsted: Paw

Gunnar Jørgensen: Flemming

Sigsgaard og Ungermann: Palle alene i verden

Maria Andersen: Tudemarie

Halfdan Rasmussen: Lange Peter Madsen