Skolebørn uden venner har svært ved at lære

Mindre skolebørns evne til at lære bliver i høj grad afgjort af, hvordan fællesskabet i klassen udvikler sig, konkluderer en ph.d.-afhandling

To drenge på Danmissions børnelejr Bisseruplejren er blevet venner.
To drenge på Danmissions børnelejr Bisseruplejren er blevet venner. Foto: Nicolai Diemer.

Det kan godt være, at seksårige Emmas mor, far og skolelærer er mest optaget af, hvordan hun får lært at læse. Men for hende selv er dagens vigtigste problem, om der er en god ven at lege med i frikvarteret. Og først når hun får løst sit eget problem, er hun klar til at hjælpe mor, far og skolelæreren med deres.

Ifølge en ph.d.-afhandling, som Anja Hvidtfeldt Stanek, cand.mag. i pædagogik og psykologi ved Roskilde Universitet, er ved at lægge sidste hånd på, spiller det en helt afgørende rolle for børn i indskolingen, hvordan deres nye fællesskab udvikler sig. Ikke i den forstand, at alle er perlevenner, men at alle får lov at være med.

"For de børn, jeg har fulgt, har det at lære bogstaverne og følge skolens dagsorden ikke været et problem, medmindre de havde det problem, at de følte sig uden for fællesskabet," siger Anja Hvidtfeldt Stanek.

I sit forskningsprojekt har hun fulgt en gruppe børn fra børnehaven og videre til børnehaveklassen og 1. klasse for undervejs at studere, hvordan pædagoger, lærere og børnene selv arbejder med venskaber og fællesskaber.

Hun vurderer, at den skoleforberedelse, børn har mest gavn af at få med sig fra børnehaven, er erfaring med trygge fællesskaber. Derfor er det afgørende for de voksne ikke at finde konkrete venner til børnene, men at arbejde med samværsformer, som ikke ekskluderer nogen.

"Venskaber er ikke ubetydelige, men i stedet for at sikre sig, at alle har en bedste ven, er det vigtigere for børnenes læring og trivsel, at de voksne får dem ind i fællesskabet. De nære venskaber er alligevel ikke noget, voksne kan styre," siger Anja Hvidtfeldt Stanek.

At venskaber er ekstremt vigtige i børns liv helt ned til 3-4-årsalderen er ifølge børneforsker, professor emeritus Per Schultz Jørgensen en veldokumenteret kendsgerning. Han er også enig i, at de voksnes fokus bør ligge på, at ingen bliver udstødt, frem for at de blander sig i, hvem der leger med hvem.

"Børns sociale netværk er afgørende for deres faglighed. Det arbejder man også med i børnehaven. Men det udfordres af, at der fra samfundet på et tidligt tidspunkt er et pres for, at børnene skal fokusere på egne præstationer," siger han.

Inden for skoleverdenen har der i en årrække været stadig stigende fokus på at skabe fællesskab. Blandt andet er det på mode at etablere legegrupper efter en turnus, som sikrer, at alle børn på skift kommer hjem at lege hos alle deres klassekammerater.

En anden populær ordning er venskabsklasser: Hver ny børnehaveklasse får en 3., 4. eller 5. klasse som pålagte "venner", der skal hjælpe dem med at lære at gå i skole.

Men det er vigtigt at forstå, at det ikke handler om "venskab som sådan", påpeger Else Halding, skoleleder på Stenderup Skole ved Hedensted, som gennem 10 år har haft sådanne venskabsklasser.

"For os handler det om at give eleverne selvværd og forebygge mobning. Hvis eleverne er koblet for tæt, levner det ikke plads til andre, " siger Else Halding og tilføjer:

"Vi går ikke op i, at alle skal være venner med alle, eller at alle skal lege med alle. Venskab er den enkeltes frie valg og eget ansvar, men alle skal lære at behandle hinanden ordentligt."

mikkelsen@kristeligt-dagblad.dk