Det er meget omdiskuteret, om flere timer har en effekt på elevernes præstationer.
Nu konkluderer et nyt dansk studie, at flere undervisningstimer rent faktisk forbedrer elevernes læseevner. Det skriver Videnskab.dk.
Resultatet er netop udgivet i det meget anerkendte tidsskrift Proceedings of the National Academy of Sciences (PNAS).
»Det har været meget uklart, om det betyder noget med ekstra undervisningstid, men nu har vi ret god evidens for, at det har en positiv effekt på elevernes læseevner,« siger Simon Calmar Andersen, professor på Aarhus Universitets Institut for Statskundskab og hovedforfatter til studiet.
Læs mere: Hver sjette voksne dansker læser dårligt
Undersøgelsen blev gennemført før folkeskolereformen, i 2013, på 1.931 4.-klasseelever fordelt på 90 folkeskoler. Kun skoler med mindst 10 procent tosprogede elever kunne deltage i undersøgelsen.
Over en periode på 16 uger øgede skolerne danskundervisningstiden med tre timer (fire lektioner) om ugen, hvilket svarer til en forøgelse på 15 procent.
Læs mere: Dårlige læsere magter ikke livslang læring
De ekstra timer blev forvaltet på to forskellige måder, som var bestemt af forskerne:
1. På 28 skoler benyttede man et meget detaljeret undervisningsprogram, udviklet af danske eksperter med formålet at øge sprogforståelsen.
2. På 31 skoler fik lærerne frie tøjler til at tilrettelægge de ekstra undervisningstimer, som de ville.
De resterende 31 skoler øgede ikke timetallet og fungerede dermed som kontrolgruppe.
For at måle effekten benyttede forskerne den nationale læsetest og sammenlignede resultaterne med elevernes formåen i en tilsvarende test, som de tog i 2. klasse to år tidligere.
Sammenlignet med kontrolgruppen viser prøverne, at der var en signifikant forbedring af præstationen hos de elever, hvis ekstratimer var tilrettelagt af læreren selv. Blandt elever, som blev udsat for det detaljerede undervisningsprogram, var effekten lille og ikke-signifikant.
"Det er meget interessant og overraskende, at man får bedre effekter ved at give lærerne frihed til selv at bruge tiden, som de finder det bedst. Det er et argument for, at lærerne godt kan forvalte undervisningen på egen hånd," siger Simon Calmar Andersen, der har et bud på en forklaring på, hvorfor eleverne klarer sig bedre, når lærerne får frihed til selv at tilrettelægge de ekstra undervisningstimer.
"Årsagen kan være, at lærerne lettere kan tilpasse undervisningen, hvorimod de detaljerede programmer ikke giver plads til at tilpasse sig forskellige elevers niveau. Detaljerede programmer vil være effektive for nogle elever og ineffektive for andre."
Da folkeskolereformen trådte i kraft i skoleåret 2014/15, betød det blandt andet væsentligt flere timer på skolebænken for de danske skoleelever.
Selvom undersøgelsen blev foretaget før folkeskolereformen, kan resultaterne, ifølge Simon Calmar Andersen, bruges som et argument for, at det var en fornuftig idé at øge timetallet.
"Undersøgelsen er naturligvis ikke en evaluering af reformen, men den viser, at en øget undervisningstid i sig selv giver bedre læring," siger han.
Men det er professor Peter Allerup fra DPU – Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse uenig i.
"Det er slået fast i talrige undersøgelser, både nationalt og internationalt, at det ikke har nogen effekt på elevernes præstationer hverken at øge eller reducere undervisningstiden."
Læs mere: Forsker: Gamle børnebøger kan ødelægge børns læselyst
I 2011 udkom to internationale rapporter fra DPU – ’PIRLS’ og ’TIMMS’ – som blandt andet undersøgte effekten af timetal på 4.-klasseelevers henholdsvis læseevner og evner i matematik og naturfag. Peter Allerup stod bag TIMMS-rapporten, mens hans kollegaer Jan Mejding og Louise Rønberg stod bag PIRLS-rapporten, hvori de konkluderede, at:
"Et ofte diskuteret forhold er elevernes årlige timetal, men det har vist sig, at der ikke er nogen entydig sammenhæng mellem erhvervede kompetencer og det tildelte timetal i skolen. Skolesystemer, der tildeler eleverne flere årlige undervisningstimer, klarer sig ikke nødvendigvis bedre."
Konklusionen var baseret på en sammenligning af resultater fra forskellige lande, og Peter Allerup fik et tilsvarende resultat i sin undersøgelse af matematik og naturfag.