Prøv avisen

Skoleelever er blevet bedre til at sætte komma

Folkeskoleelever er blevet bedre til at sætte komma. ”Det ser ud til, at der siden 2014 er sket en forbedring i evnen til at stave og sætte kommaer, som har stabiliseret sig,” siger Pernille Tjellesen, læringskonsulent i Styrelsen for Undervisning og Kvalitet under Undervisningsministeriet. Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix

Det er i år 100 år siden, at Danmark fik de første officielle kommaregler. Siden har placeringen af det lille tegn skabt voldsom debat, men noget tyder på, at skoleelever og andre sprogbrugere har fået et mere opmærksomt forhold til kommaet. Det såkaldte nye komma er dog ikke slået an

Danske skoleelever er i de seneste år blevet dygtigere til dansk retskrivning, herunder evnen til at sætte kommaer korrekt. I 2014 opnåede landets elever i gennemsnit karakteren 6,2 i retskrivning ved folkeskolens afgangsprøve, i 2016 og 2017 var karakteren steget til henholdsvis 7,1 og 7,0.

”Det ser ud til, at der siden 2014 er sket en forbedring i evnen til at stave og sætte kommaer, som har stabiliseret sig,” siger Pernille Tjellesen, læringskonsulent i Styrelsen for Undervisning og Kvalitet under Undervisningsministeriet.

Hun tilføjer, at resultater fra retskrivningsprøvens kommatest ikke opgøres separat, men den seneste overordnede vurdering af elevernes kommaevner i såvel skriftlig fremstilling som retskrivning fra censorerne var i 2015, at eleverne er blevet dygtigere.

Det er i år 100 år siden, at Danmark fik sine første officielle kommaregler, som bestod af to systemer, grammatisk komma og pausekomma. I 1996 blev pausekommaet skiftet ud med det såkaldte nye komma, men princippet om et valg mellem to parallelle systemer blev bibeholdt. Det nye komma mødte imidlertid så stor modstand, at striden fik betegnelsen ”kommakrigen”.

I 2004 blev reglerne på ny ændret til ét kommasystem med valgfrihed på et enkelt område, det såkaldte startkomma. Som sprogbruger kan man vælge, om man vil sætte komma før en ledsætning, hvilket er princippet fra grammatisk komma. Undlader man at sætte startkomma, følger man princippet fra nyt komma, som Dansk Sprognævn anbefaler.

Ifølge såvel Dansk Sprognævn som Undervisningsministeriet tyder alt på, at det nu 22 år gamle nye komma fortsat ikke er slået bredt an.

”Ved kommaprøven skal eleven angive, om han eller hun sætter startkomma. Det gør langt de fleste, og mange af dem er tydeligvis ikke blevet undervist i andet end startkomma. Måske fordi det kun er det, deres lærere kender til,” siger Pernille Tjellesen.

Siden 2015 har Dansk Sprognævn – efter en politisk henstilling herom fra flere Christianborg-politikere – været i gang med at undersøge danskernes kommapraksis samt formidle viden om kommaer. Dette arbejde er endnu ikke afsluttet.

Lingvist Katrine Støiholm har været med til at udarbejde et online-kommakursus for Dansk Sprognævn. Hun slår fast, at det ikke er målbart, om danskerne generelt er blevet bedre til at sætte kommaer. Men kombinationen af bedre prøveresultater og mere fokus i skolen, stor søgning til kommakurser og mange direkte henvendelser til Dansk Sprognævn tyder på, at det ligger danskerne meget på sinde at sætte kommaer korrekt.

”Der har i vores samfund været en periode, hvor man havde et meget frit forhold til regler og et syn på udenadslære som noget farligt. Det er vendt, så de fleste i dag ser funktionelt på sprogundervisning og kan se fornuften i at kende de basale regler, uden ligefrem at skulle sidde og terpe kommaer,” siger Katrine Støiholm, som for nylig i en statusartikel i bladet Nyt fra Sprognævnet, skrevet sammen med nævnets direktør Sabine Kirchmeier, konkluderede, at der ikke er grund til at ændre på kommareglerne, og at ”formidling af de gældende regler og mere fokus på grammatik” har haft ”en god effekt, uanset om man sætter startkomma eller ej”.

Spørgsmålet er dog, om man behøver have den valgmulighed at udelade startkommaet, når den sjældent benyttes. Det mener Katrine Støiholm:

”Alle store dagblade holder fast i startkommaet, så der er ikke noget at sige til, at unge, der eksempelvis går til optagelsesprøve på Journalisthøjskolen, også gør det. Det ville være naturligt, at offentlige instanser i deres kommunikation følger Dansk Sprognævns anbefalinger, men også her sætter de fleste startkomma. Jeg mener ikke, nogen skal tvinges til at udelade startkommaet, men heller ikke, at vi skal afskaffe valgfriheden. Over tid tror jeg, at flere vil udelade startkommaet, til en start i mere uformelle tekster.”