Skoleelever skal lære om herregårdenes glemte historie

Søndag åbner 34 danske slotte og herregårde dørene for offentligheden på ”Herregårdenes dag”. Herregårdene havde afgørende betydning for Danmarks udvikling frem til det 20. århundrede, og den historie skal flere unge nu have kendskab til

Herregården Gammel Estrup på Djursland er med i ”Herregårdenes dag”. – Foto: Morten Rasmussen/Ritzau Scanpix.
Herregården Gammel Estrup på Djursland er med i ”Herregårdenes dag”. – Foto: Morten Rasmussen/Ritzau Scanpix.

Rundt om i Danmark står 730 bygninger, som engang udgjorde de største arbejdspladser uden for de største byer, og som spillede en vigtig rolle for skabelsen af det danske samfund. Men selvom mange har set bygningerne i deres lokalområde og kender til dem, er det ikke sikkert, at de har været indenfor. Og bevidstheden om den store betydning, de har haft, svinder ind.

Dette er begrundelsen bag det initiativ, som fører til, at dagen i morgen er udnævnt til ”Herregårdenes dag”, hvor 34 af de gamle danske slotte og herregårde inviterer alle interesserede indenfor, og hvor der samtidig er udarbejdet et undervisningsmateriale om herregårdenes danmarkshistorie til elever på skolens mellemtrin og til gymnasieelever.

”Herregårdenes historie er en vigtig, men glemt del af den danske historie. Når elever lærer om arbejdernes historie, er det som regel arbejderne inde i byerne, der tænkes på. Men frem til det 20. århundrede havde herregårdene en stor økonomisk, social og dannelsesmæssig betydning for det danske samfund. Det var store virksomheder, og samtidig var det steder, hvor en stor del af befolkningen boede og levede deres liv,” siger Helle Ingerslev Kristensen, museumsinspektør på Gammel Estrup Herregårdsmuseum på Djursland.

Hun uddyber, at mange mest forbinder herregårdene med de grever og baroner, der sad i de fine stuer, men overser, at langt hovedparten af de mennesker, som boede på gårdene og arbejdede på deres jorder, var husmænd, landarbejdere, daglejere og tyende. Og selvom en del landarbejdere i løbet af 1800-tallet og det tidlige 1900-tal tog til byen eller rejste til Amerika, var der mange flere, som blev på landet længe endnu. Derfor skal man ikke ret langt tilbage i de fleste danskeres stamtræer, før man ankommer til herregårdene – også selvom kun få har adelige aner.

”Næsten alle danskere har en del af herregårdshistorien i deres egen familie. Og vi mener, at der ligger en unik kulturarv i herregårdene, hvor man kan bruge de bygninger, som stadig findes i lokalområdet som landbrug, kulturinstitutioner og private hjem, til at gøre historieundervisningen nærværende,” siger Helle Ingerslev Kristensen.

Traditionelt anses det i historieundervisning for en stor udfordring at give eleverne indsigt i fortiden, samtidig med at undervisningen føres nærværende og vedkommende. Idéen med undervisningshjemmesiden ”Jagten på Fortiden” og ”herregårdenes dag” er, at herregårdene ligger over hele landet, så enhver skoleklasse vil kunne indgå i et forløb, hvor et besøg på den lokale herregård kombineres med et konkret undervisningsforløb.

For eksempel kan man lære om de skudsmålsbøger, som herregårdens tyende havde pligt til at have med sig overalt. I denne bog stod opført en beskrivelse af personen samt oplysninger om, hvor og hvornår han eller hun havde haft arbejde. I dag kan bøgerne bruges af slægtsforskere. Dengang kunne de afgøre, om man fik arbejde – eller blev afvist, fordi man havde fået et dårligt skudsmål.