Prøv avisen

Skoleelever skal tage stilling til Besættelsens dilemmaer

Tyske fly over Danmark. En ny film om Besættelsen indgår i en ny samling undervisningsmateriale om Anden Verdenskrig, der netop er blevet samlet som tema på Historielab – Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidlings hjemmeside med henblik på at tilbyde folkeskolens historielærere et samlet forløb til deres undervisning, som både er konkret, oplysende og involverende. Foto: Helmer Lund-Hansen/Polfoto

Danske skoleelever skal stadig lære de grundlæggende fakta om Besættelsen. Men nye undervisningsmaterialer lægger op til, at elevene også skal tage stilling, handle og bevæge sig, mens de lærer historie

Den 9. april 1940: Et par sidder uden for et klassisk dansk gulmuret byhus. Hun læser, han pudser sko, da de hører flylarm. Et øjeblik efter falder en stak papirer ned fra oven. Det er det tyske ”Oprop”, der fortæller, hvordan værnemagten ønsker, at de danske soldater og den danske befolkning skal forholde sig til besættelsen.

”Det er sket, Ejvind. Det, vi har frygtet, det er sket,” siger den kvindelige hovedperson i Sidse Kjærs undervisningsfilm om 9. april, inden der klippes til ældre billeder af soldater, bombefly og statsminister Stauning.

Filmen indgår i en ny samling undervisningsmateriale om Besættelsen og Anden Verdenskrig, der netop er blevet samlet som tema på Historielab – Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidlings hjemmeside med henblik på at tilbyde folkeskolens historielærere et samlet forløb til deres undervisning, som både er konkret, oplysende og involverende. Ud over filmsekvenser og mere klassisk faktuelle tekster benytter materialet sig også af elementer som et dilemmaspil, hvor eleverne skal være Danmarks regering, aktiviteter, hvor eleverne skal bevæge sig. Og eleverne skal også selv have en kopi af det berømte ”Oprop” i hånden.

”Når man underviser i et emne som 9. april, er det efter min opfattelse altafgørende, at man ikke kun holder fortælletime eller spørgsmål-svar-undervisning, men også inddrager elementer af aktivitet og handling,” siger Tanja Andersen, der har været med til at udarbejde materialet for Historielab, er lærer på Thyregod Skole og tidligere formand for Foreningen af Lærere i Historie og Samfundsfag.

Hun uddyber, at undersøgelser har vist, at historieundervisning fortsat oftest gribes sådan an, at læreren fortæller, mens eleverne lytter, svarer og læser.

Men 78 år efter besættelsesdagen føles denne begivenhed næsten lige så langt bagude i nutids-elevernes horisont som enevælden. Derfor er der behov for at gøre noget mere for at eleverne kan leve sig ind i stoffet og forstå, at fortidens begivenheder har været med til at forme eftertiden.

”Historie er ikke udelukkende et vidensfag om fortiden. Vi er nødt til at gøre det nærværende i elevernes eget liv. I de første årtier blev megen historieundervisning i Danmark brugt til at distancere sig fra samarbejdspolitikken, fordi man var pinligt berørt over den. Når jeg underviser i Besættelsen, indrager jeg gerne Anders Fogh Rasmussens meget fine tale om samarbejdspolitikken. Jeg gør det, fordi den er et godt eksempel på historiebrug. Den viser, at man kan anvende historien til at fremme sin egen politiske dagsorden,” siger Tanja Andersen.

Hun henviser til den daværende statsministers tale på Søværnets Officersskole 29. august 2003, hvor han lagde moralsk afstand til de beslutninger, ledende danske politikere – også fra hans eget parti Venstre – traf fra 9. april 1940 og frem til opgivelsen af samarbejdspolitikken godt tre år efter.

Andreas Rasch-Christensen er forsknings- og udvklingschef ved VIA University College og har skrevet ph.d.-afhandling om historieundervisning. Han er enig i, at det er af stor betydning, at historiestoffet kommer ind under huden på eleverne, eftersom forskningen tyder på, at det ellers bare blive glemt igen.

”I de seneste årtier er der afprøvet mange forskellige typer greb i form af film, digitale muligheder og dilemmaspil. Det kan alt sammen være meget godt at variere med. Men der er intet i min forskning, de tyder på, at den mere traditionelt fortællende undervisningsform ikke også skulle kunne gribes an på en så levende måde, at eleverne husker og bringes til at kunne handle,” siger Andreas Rasch-Christensen og tilføjer:

”Det afgørende er ikke fortælleformen i sig selv, men hvordan man som underviser kobler til viden og indsigt. Det er vigtigt, at undervisere ikke bare tyr til et spil eller en anden aktivitet for aktivitetens egen skyld, men husker, at formålet hele tiden må være at give elever indsigt i, hvad der skete den 9. april.”