Prøv avisen

Skoleelever: Vi risikerer at tabe de svageste børn

De seks mindste klassetrin har været tilbage i skole en uges tid, men 6. til 10 klasse risikerer at skulle blive hjemme og undvære den tætte forbindelse til lærer og klasse helt frem til sommerferien. Her undervises 5.a. på Tølløse Skole med større afstand og mindre klassestørrelse end sædvanligt. Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix.

Mange elever deltager slet ikke i skolens arbejde. Med udsigt til fjernundervisning frem til sommerferien i 6.-10. klasse er der både brug for hjælpeindsatser og en fælles minimumsstandard for undervisning, mener Danske Skoleelever.

Hvis der er to principper, som i årevis har været vægtet særlig højt i den danske folkeskole, er det idealet om en tæt relation mellem lærer og elever og princippet om, at alle børn skal hjælpes med, så ingen bliver tabt. Men ifølge Thea Enevoldsen, formand for elevorganisationen Danske Skoleelever, har folkeskolen siden hjemsendelsen af alle elever den 11. marts været udfordret på begge dele.

”Nogle lærere har leveret et superspændende forløb, og mange har leveret noget, der kunne være værre. Men der har været langt mellem top- og bundniveauet, og det er ikke holdbart, hvis hjemmeundervisningen af de store elever skal forsætte på samme måde frem til sommerferien,” siger Thea Enevoldsen, som advarer om de mulige konsekvenser af en uændret strategi på 6. til 10. klassetrin:

”Jeg tror, at de svageste elever vil blive tabt. I den betydning, at de videre frem i deres skolegang vil have sværere ved at følge fagligt med, og at de vil have svært ved at vende tilbage til det sociale mønster i klassen og relationen til en lærer, de måske føler sig svigtet af.”

At der er en stor udfordring med de ældste klasser understreges af en undersøgelse, Danmarks Lærerforening netop har offentliggjort om læreres erfaringer med fjernundervisningen. Her svarer 58 procent, at der er elever, som slet ikke deltager i skolearbejdet, og andelen er størst blandt de ældste elever, fortæller Regitze Flannov, formand for undervisningsudvalget i Danmarks Lærerforening.

”Det er meget bekymrende, at der er store elever, som kobler helt ud. Men vi vidste, at dét problem ville opstå, for det er vilkårene ved fjernundervisning, at man risikerer at miste dem, som har brug for, at der kommer en lærer forbi, lægger en hånd på deres skulder og spørger, hvordan det går,” siger hun.

Regitze Flannov betoner dog, at det ikke er hendes indtryk, at lærerne giver op, når en elev virker tabt, men at der i samarbejde med lærerteam og ledelse gøres en indsats for at opsøge eleven og få skolearbejdet i gang.

Christian Christrup Kjeldsen, viceinstitutleder for forskning ved DPU Aarhus Universitet, er ikke sikker på, at de ældste elevers faglighed i for eksempel læsning vil lide skade, hvis de kun får minimal undervisning frem til august. Noget af det vil man kunne indhente med en ekstra indsats, når eleverne er tilbage i skolen. Mere udfordret er det, som med et nutidigt begreb kaldes 21st century skills og dækker evnen til at kunne løse problemer sammen. Og det, der med et meget gammelt begreb kaldes dannelse og handler om sammen med andre at kunne udvikle sig til myndige borgere og hele mennesker. Disse discipliner er nemlig meget svære at træne alene derhjemme.

”Det er svært at sige, præcis hvad konsekvensen for eleverne af coronakrisen bliver, men sandsynligvis vil vi opleve et større spænd mellem de dygtige og de knap så dygtige elever. Mellem dem, der kan få hjælp af en far eller mor, der arbejder hjemmefra, og dem, som sidder hjemme, fordi deres far eller mor er ude at køre bus eller taxi, og som derfor går i stå, hvis der er noget, de ikke kan,” siger Christian Christrup Kjeldsen, som tilføjer, at en undersøgelse har vist, at 14 procent af eleverne i 4. klasse ikke har deres egen computer eller tablet.

Også derfor er fjernundervisning med til at skabe skel.

Skoleforskeren betegner den skole, fjernundervisningen skaber, som lektieskolen. En skole, der er noget nær modpolen til den fælles folkeskole med et langt, varieret dagsprogram, som var visionen bag skolereformen i 2013.

Siden påskeferien har 0.-5. klasse været sendt tilbage til nødundervisning på skolen. Det er ikke fra regeringens side meddelt, hvad der skal ske med 6.-10. klasse længere frem end til 10. maj, men formanden for Kommunernes Landsforening, Jacob Bundsgaard (S), har udtalt, at det lige nu er ”meget svært at se, at der kan blive plads til 6.-10. klasserne på skolerne, simpelthen fordi deres lokaler og fælleslokaler er optaget af de mindre klasser.”

Heller ikke Skolelederforeningen eller Danmarks Lærerforening mener umiddelbart skolen kan rumme flere elever, når de sundhedsfaglige retningslinjer skal følges. Regitze Flannov mener dog, at de mest udsatte blandt de store elever bør kunne samles i smågrupper på skolen.

Danske Skoleelever stiller tre krav: At regeringen giver en afklaring på, hvad der skal ske resten af skoleåret. At der åbnes for undervisning på skolen af de store elever i ét eller andet begrænset omfang, og at der fra Undervisningsministeriet, Kommunernes Landsforening eller den enkelte skole fastsættes nogle minimumsstandarder for fjernundervisningen.

”Som det er nu, undervises der for forskelligartet. De fleste lærere gør en stor indsats, men der er brug for, at der stilles en garanti for, hvad skolen som minimum tilbyder af undervisning,” siger Thea Enevoldsen.

Skoleelevernes formand, Thea Enevoldsen, advarer om, at svage elever på de ældste klasssetrin kan få svært ved at indhente det stof, de går glip af under coronakrisen. Foto: Danske Skoleelever.