I sommeren 2008 gik i alt 755 9.-klasseelever i Silkeborg Kommune op til folkeskolens afgangsprøve i diktat og blev dermed testet i, hvor gode de var til at stave. Som altid ved den slags lejligheder klarede nogle elever sig godt, andre mindre godt.
Karaktererne fordelte sig jævnt over karakterskalaen, og en stor del af eleverne fortsatte ubesværet videre til de gymnasiale uddannelser og videre i uddannelsessystemet. Men samlet set præsterede de silkeborgensiske 9.-klasseelever syv procent dårligere, end en sammenlignelig gruppe elever havde gjort ved en sammenlignelig diktat 30 år tidligere.
Diktaterne fra Silkeborg blev indsamlet af forskere fra Dansk Sprognævn og gransket nøje. Silkeborg blev valgt, fordi byen er repræsentativ, og da 2008-tallene kunne sammenholdes med et tilsvarende repræsentativt materiale, som det daværende Danmarks Pædagogiske Institut indsamlede i 1978, var det for første gang muligt - ud fra et samlet materiale på mere end 2000 diktater - at give en videnskabeligt funderet vurdering af det, som den ældre generation til alle tider har hævdet: at de unge i dag staver dårligere, end vi selv gjorde, da vi gik i skole.
”Diktaterne minder i udgangspunktet om hinanden, og vi har bearbejdet materialet på en måde, så vi kan konkludere, at der er en signifikant forskel på omkring syv procent mellem de to diktater,” forklarer Jørgen Schack, seniorforsker ved Dansk Sprognævn og medlem af opgavekommissionen for dansk læsning og retskrivning under Undervisningsministeriet.
Jørgen Schack betoner, at det ikke er samtlige unge, der har problemer med stavningen, men der er en række udbredte staveproblemer, som peger i retning af, at en del unge med fordel kunne træne ikke bare staveord, men også grammatik og et begreb som tryk noget mere.
”De mange fejl i sammensatte ord kunne tyde på, at en del elever ikke er i stand til at identificere, hvor trykket ligger. Reglen er, at ordet er sammensat, når det stærkeste tryk ligger på den første stavelse. Men den regel kan jo ikke bruges, hvis man ikke kan høre trykket,” forklarer Jørgen Schack, som i en særskilt undersøgelse er ved at teste, om netop evnen til at høre trykket i et ord er noget af det, som er gledet ud af elevers danskfærdigheder.
Resultatet af denne test vil fremgå, når undersøgelsen udgives i bogform til næste år.
Med hensyn til, hvilke ord der staves forkert, er der intet nyt under solen - der er bare mere af det, konstaterer Jørgen Schack:
”Det er de samme fejltyper, man så i 1978, som man ser i dag, men de forekommer bare lidt hyppigere.”
Den helt store ”fælde” i diktaten fra Silkeborg 2008 var ordet ”ændrer”. Det vanskelige ved at stave denne forholdsvis regelrette nutidsform af et forholdsvis almindeligt udsagnsord er, at det lyder fuldstændig som navnemådeformen (infinitiv) af samme ord, ”at ændre”. Derfor er der mange, som undlader at skrive r'et til sidst. Dette problem, som afslører en vis grammatisk usikkerhed, er velkendt også for andre omtrent tilsvarende ord, men Jørgen Schack har ikke et præcist bud på, hvorfor r-endelsen for eksempel volder større besvær i ”ændrer” end i ”kører”.
Også inden for andre typer stavefejl er der en tendens til, at fejlene opstår, når man ikke i udtalen af ordene kan høre forskellen på den ene stavemåde og den anden. Hvis begge stavemåder findes i ordbogen, men den valgte stavemåde blot ikke er den rigtige i den grammatiske sammenhæng, svigter vores indbyggede ”fejlfilter” af og til.
Man kan med andre ord se visse lighedstræk mellem vores egen stavekontrol og computernes tekstbehandlingsprogrammers basale fejlkontroller, som er bedre til at luge åbenlyst fejlstavede ord, som slet ikke findes, ud af teksten.
”Hvis vi kommer til at skrive: 'Han kom løbene', springer det ikke så meget i øjnene, at vi har glemt et d, fordi ordet faktisk findes som navneordet 'løb' i bestemt flertal. Ligesom stavekontrollen er vi bedre til at finde non-ord end til at finde de ord, der visuelt ser rigtige ud, men blot er forkerte i sammenhængen,” forklarer Jørgen Schack, som peger på, at denne type stavefejl kan ”kureres” ved, at skolen indarbejder ”en større grammatisk bevidsthed” hos eleverne.
Han tilføjer, at der er en markant forskel på nutids-r'et og d'et i lang tillægsform. Det sker fire-fem gange så ofte, at elever udelader r'et i nutid, som at de kommer til at sætte det på i navnemåde. Men i tilfældet løbende/løbene begår eleverne nogenlunde lige så hyppigt fejl ved at komme til at skrive d'et i navneordsflertalsformen som ved at udelade det i lang tillægsform.
Staveundersøgelsen kan let bruges til endnu en gang at slå folkeskolen som institution, lærerne som profession eller ungdommen som generation oven i hovedet. Men dette er ikke Dansk Sprognævns sigte.
Hensigten med undersøgelsen er udelukkende at skabe indsigt i, hvor det er, stavningen volder problemer, med henblik på at kunne rådgive dansklærere om, hvor de skal sætte ekstra ind.
Som nævnt er øget bevidsthed om tryk og ekstra træning i at skelne mellem udsagnsord i henholdsvis nutid og navnemåde oplagte indsatsområder.
”De formelle færdigheder blev terpet i 1970'erne, men til gengæld er der mange ting, eleverne lærer i dag, som man ikke lærte dengang, for eksempel arbejdes der meget mere med de forskellige tekstgenrer. Eleverne er ikke bare blevet dummere, og mange klarer sig fortsat rigtig godt, men selvfølgelig må det gå ud over noget, når man øger fokus på noget andet,” siger Jørgen Schack.
Han betegner det ikke desto mindre som ”det store slip” i 1970'ernes og 1980'ernes uddannelsesplanlægning, at det i vid udstrækning blev muligt at vælge grammatik og de andre formelle færdigheder fra i danskfaget - hele vejen fra folkeskole over gymnasium til danskstudiet på universitetet. Men i så fald hører det med til historien, at danskstudiet for længst er blevet ændret tilbage igen, så man ikke kan komme uden om de formelle sprogfærdigheder.
Også i folkeskolesammenhæng skal det med, at der allerede er foretaget mange skridt i retning af at stramme op. For eksempel vidner det om et øget fokus, at folkeskolens afgangsprøve i dag ikke kun rummer en diktat, men også særlige prøver i kommasætning, i at kende ordenes rigtige form og i kendskab til ordklasser.
Disse elementer indgår også i materialet fra 2008 og bliver nu genstand for en grundigere undersøgelse, selvom det i dette tilfælde ikke er muligt at sammenligne 30 år bagud i tid.