I Sydkorea er en hel alternativ skolebevægelse under opbygning, som gør op med landets stærkt individualiserede syn på undervisning. Inspirationen hertil er hentet på danske efterskoler og friskoler, som hvert år får besøg af et par håndfulde koreanske delegationer.
Rundt om i USA er der i de seneste år åbnet en snes nye undervisningssteder for unge, som er præget af en værksteds- og fællesskabsorienteret tankegang. Inspirationen hertil er hentet på de danske højskoler.
Også i en lang række andre lande er der stigende bevågenhed omkring tre skoleformer, som har eksisteret i Danmark i langt over 100 år, men som ses som interessante, fordi de udgør en modstrømning til tidens meget stærke fokus på den enkelte elevs præstation.
Dette er baggrunden for, at 200 skolefolk og forskere fra 20 nationer fra i morgen og resten af ugen mødes til konference på Den Frie Lærerskole i Ollerup på Fyn under overskriften ”The power of belonging” – tilhørsforholdets styrke. Konferencen er blevet til i samarbejde mellem lærerskolen og foreningerne Dansk Friskoleforening, Efterskoleforeningen og Folkehøjskolernes Forening, og ifølge højskolernes formand, Lisbeth Trinskjær, er konferencen både en effekt af et øget samarbejde mellem foreningerne og af verdenssituationen.
”Vi kan mærke, at der er en meget stærk individualisering, som hersker globalt, men som der også er kræfter, som gerne vil give modspil. Vi påtager os gerne det ansvar at gå foran, fordi Danmark er det land, hvor idéerne om folkeoplysning startede. Hvad enten man kommer fra Korea eller USA, tænker man på Danmark som moderlandet for det her,” siger Lisbeth Trinskjær.
Blandt internationale skoleforskere er der i de seneste år kommet øget fokus på begrebet ”belonging”, altså værdien af, at eleven føler en vis samhørighed med klassekammerater, lærere, skole og det lokale samfund. Det at indgå i netværk med andre er ifølge Kelly-Ann Allen, ph.d. i skolepsykologi ved Universitetet i Melbourne, Australien, og deltager på konferencen, af helt afgørende betydning for ikke alene, at den enkelte elev kan lykkes i skolen, men også for for eksempel at bevare et godt helbred og undgå selvmord.
Også i de berømte PISA-undersøgelser fra den internationale økonomiske samarbejdsorganisation OECD indgår ”belonging” som en af de værdier, der måles på. Spanien ligger i den seneste måling fra 2015 øverst på dette punkt, og Danmark ligger pænt over OECD-gennemsnittet. Også OECD er repræsenteret på konferencen i form af den danske senioranalytiker Tue Halgreen, som vil tale om måling af bløde værdier i forbindelse med de berømte og berygtede skole-ranglister.
”Traditionelt er det ikke evnen til at indgå i fællesskaber, der er mest opmærksomhed omkring på PISA-listerne, men det burde det måske være,” siger Peter Bendix Pedersen, formand for Dansk Friskoleforening.
”Evnen til at høre til og indgå i relationer med andre er ikke bare god for den enkelte, men også helt afgørende for at kunne begå sig i arbejdslivet. Vi tror på, at eleverne ud af skolefællesskabet henter samarbejdsevner, nysgerrighed, vilje og mod, som er af stor værdi. Og det vigtigste er, at et stærkt fællesskab kan samle dem op, som fejler. I Danmark dropper man ikke bare ud, men bliver måske hjulpet et andet sted hen. I Sydkorea er det en personlig katastrofe, hvis uddannelsen ikke lykkes,” tilføjer han.
Konferencen ”The power of belonging” varer i fire dage og følger op på en omtrent tilsvarende konference, ”Togetherness as motivation”, som fandt sted i Ollerup i 2016.
Blandt deltagerne er også skolefolk fra Kina, Estland, Finland, Sverige, Zimbabwe og Uganda, og udover at lytte til forskere og fagfolk skal de besøge en række af de fri-, efter- og højskoler, som Ollerup og det øvrige syd- og midtfynske område er særligt rigt på.