Hvorfor får børn stadig lektier for?
Spørgsmålet lyder måske dumt for de fleste, men svaret er ikke så indlysende. En række pædagogiske forskere efterlyser nu en helt grundlæggende debat om, hvordan vi indretter lektielæsningen, så den ikke fjerner glæden ved at lære, men tilskynder til at lære mere.
Virkeligheden på landets skoler er nemlig, at langt de fleste laver lektier for lærerens skyld og ikke for selv at lære noget, viser en undersøgelse foretaget af landets eneste forsker i lektiers virkning, ph.d.-stipendiat Flemming B. Olsen fra Syddansk Universitet. Lektierne opfattes nemlig som en pligt og en sur én af slagsen og ikke en meningsfuld måde at blive klogere på.
Læring skal bygge på arbejdsglæde, det viser alle erfaringer. Men lektier skaber ikke glæde, tværtimod. De findes kun, fordi lærere og forældre har den vaneforestilling, at får man ikke lektier for, tager man ikke skolen seriøst. Faktum er bare, at vi reelt ikke ved, om lektier overhovedet er nyttige for indlæringen. Jeg sætter alvorlige spørgsmålstegn ved det, og det burde resten af samfundet også gøre, siger Flemming B. Olsen.
Og han bakkes op af flere skolefolk. De fleste er enige om, at løsningen ikke er bare at afskaffe lektierne fuldstændig. Men snarere at indrette dem på en måde, så de ikke blot opfattes som en pligt. Det gælder i folkeskolen, men også i gymnasieskolerne, siger Lars Ulriksen, der er lektor på Danmarks Pædagogiske Universitet.
Han har lavet en undersøgelse af relationen til gymnasiet blandt elever med gymnasiefremmede forældre. Den viser blandt andet, at mange elever ikke når at lave lektier, og at de ikke prioriterer det, fordi de synes, det ikke giver mening, eller fordi de føler sig for pressede. Derfor bør man reducere lektiemængden og i det hele taget tage en grundlæggende diskussion om, hvad de egentlig skal bruges til, siger Lars Ulriksen.
Gør vi ikke det, foretager eleverne selv en grovsortering i lektierne, og valget træffes udelukkende ud fra egne ønsker og behov eller strategisk ud fra, hvad der giver fravær eller har betydning for karaktererne. Og det er ikke nødvendigvis det mest hensigtsmæssige i forhold til, hvor meget de faktisk får lært. Tingene skal give mening for unge i dag, før de bliver motiverede, og derfor er man nødt til i langt højere grad at sætte lektielæsning ind i en sammenhæng fremfor bare at sige, at de skal læse fra side 82 til 96.
Og det skal ske nu. For problemet med lektierne bliver stadig mere presserende i takt med, at det er et stadig større og mere broget udsnit af befolkningen, der kommer ind i uddannelsessystemet, påpeger flere pædagogiske eksperter. Og det øger kun modstanden mod lektierne, der i brede kredse både blandt lærere og elever opfattes som et levn fra fortiden.
Meget er dog allerede ved at ske, mener formand for skoledirektørerne, Per B. Christensen. Lektiehjælpen i skolefritidsordningerne bliver hele tiden mere omfattende, og stadig flere skoler opretter lektiecaféer. Men han erkender, at lektieformen stadig er et problem for mange.
Vi ved, at det at arbejde med opgaver derhjemme som opfølgning på det, man har lært i timerne, rykker noget. Det har en vigtig overindlæringsfunktion, som er godt for 80 procent, men som kan virke modsat for de sidste 20. De opfatter lektier som en straf og en bide-i-blyanten-over-spisebordet aktivitet, og så er lektierne ikke nogen gevinst. Jeg tror derfor også, at vi kommer til at se en grundlæggende omorganisering af lektieformen i de kommende år, og vi er allerede et godt stykke ad vejen, siger Per B. Christensen.
Det, der først og fremmest sænker processen, er traditioner, mener han. Taler man i dag om at differentiere lektierne mere, så de passer bedre til elevernes færdigheder, opfattes det af mange som udtryk for slaphed. Kommunerne skal derfor finde en form, der er tidssvarende, men som samtidig betragtes som et fremskridt, og det kræver en åben diskussion af begrebet lektier.
Der er en enorm berøringsangst omkring det her, fordi lektier er så indgroet en del af vores skolevæsen. Og mange frygter, at det vil ødelægge de unges arbejdsvaner, hvis man piller for meget ved formen. Men vi må indse, at ser de unge ikke meningen med det hele, har vi dem ikke med, siger Per B. Christensen.