Første skoledag markerer, at hverdagen på ny er fyldt med opgaver og krav, som det kan være svært at leve op til – ikke kun for eleverne, men også for forældre, som i stigende omfang stresser over helt ned i de små detaljer at skulle følge med i deres børns skolegang.
Ifølge Maria Ørskov Akselvoll, sociolog, ph.d. og forfatter til bogen ”Samspil mellem skole og hjem”, som udkommer i næste uge, er kommunikationen mellem lærere og forældre de seneste år vokset voldsomt i omfang takket være den elektroniske platform Forældreintra. Det har nogle praktiske fordele for alle parter, men meget tyder på, at jo mere, der kommunikeres, og jo mere skriftligt og digitalt, det gøres, jo større betydning har forældrenes forudsætninger.
”I løbet af 15-16 år har elektronisk kommunikation erstattet alt det, der før blev kommunikeret på papir og i kontaktbøger, og samtidig er mængden af kommunikation accelereret. I dag er vi i en situation, hvor skolen har en kanal direkte ind i familien, hvor den fylder mere end nogensinde. Men i denne proces har der ikke været så meget fokus på, hvad det socialt set gør ved skole-hjem-samarbejdet, at det er blevet mere kompetencekrævende,” siger Maria Ørskov Akselvoll.
Pointen er, at Forældreintra har givet både skolen og forældrene nogle muligheder, der ikke var før. Skolen kan for eksempel ændre skemaet med meget kort varsel og tage eleverne i teatret eller svømmehallen, og med ét klik er alle forældre informeret. Tilmelding til skole-hjem-samtaler ordnes også med et enkelt klik i systemet, så er det enkelte forældrepar tildelt et bestemt tidsrum til 15 minutters møde om barnets skolegang.
Men ifølge Maria Ørskov Akselvoll har der været alt for lidt fokus på, at en stor del af de danske forældre ikke er veluddannede it-superbrugere, der færdes hjemmevant på skrift og tilbringer det meste af deres arbejdsliv ved en computerskærm. Nogle forældre oplever at blive bebrejdet af lærerne, at de ikke har fået læst den seneste information på Forældreintra. Og mange erfarer, at når de først får tændt for computeren, er de mest attraktive tider til mødet med skolen for længst afsat til dem, der er vakse ved havelågen.
”I forbindelse med min ph.d-afhandling fulgte jeg et helt skoleårs kommunikation mellem skole og hjem i to klasser på to forskellige skoler og kunne fylde et helt ringbind pr. klasse med alt det, der blev skrevet på Forældreintra. Det største problem i denne sammenhæng er, at man overser, at når der bliver kommunikeret mere, bliver der uundgåeligt stillet større krav. Og når man stiller større krav, trækkes forældrenes sociale baggrund mere ind,” siger forskeren, som blandt andet anbefaler, at skoler ikke bare informerer på vilkårlige tidspunkter, men koncentrerer alle meddelelser på for eksempel tirsdage og torsdage.
Intet tyder på, at kontaktbogen nogensinde erobrer det tabte terræn tilbage, men det skoleår, som begynder på mandag, er det sidste med Skoleintra. En ny elektronisk platform, Aula, er på vej fra kommunernes it-fællesskab Kombit. Aula indføres allerede til januar i udvalgte skoler og dagtilbud i fire kommuner, Gladsaxe, Høje-Taastrup, Odder og Aarhus, og efter sommerferien i 2019 bruger alle danske folkeskoler platformen. Et år senere er planen, at også hovedparten af de kommunale daginstitutioner er med, oplyser projektleder Jakob Volmer fra Kombit.
”Det har været et centralt udgangspunkt for os at bygge Aula, så det så vidt muligt kan bidrage til børnenes grundlæggende læring og trivsel, og så vi kan undgå negativ effekt af social ubalance. Vi prøver at gøre Aula så simpelt at bruge som overhovedet muligt. Det nytter ikke, at der er en eller anden smart funktion i systemet, hvis den sætter en tredjedel af forældregruppen af,” siger Jakob Volmer.
Aula skal bygges op inspireret af Facebook, fordi dette er et af de bedst kendte elektroniske fora. Ligesom på Facebook vil man kunne danne grupper for personer med en særlig interesse. Men det er skolen og ikke forældrene, der opretter og modererer grupper. Desuden skal skolen kunne fremhæve de vigtigste oplysninger i Aula.
”For eksempel skal indbydelsen til skole-hjem-samtale helst ikke kunne overses af nogen, mens beskeden om, hvad musikskolen laver, ikke er så relevant for dem, hvis børn slet ikke går der,” forklarer Jakob Volmer.
Hvad angår forslaget fra Maria Ørskov Akselvoll om to faste ugedage for elektronisk kommunikation siger Jakob Volmer, at det ikke er op til Aulas udviklere at diktere kommuner eller skoler:
”Men vi samarbejder med kommunerne om at få udarbejdet lokale strategier for, hvad man anser for god kommunikation og hvad der passer sammen med den konkrete forældregruppes behov.”