Skoleleder: Vi gør os klar til at modtage ukrainske børn i vores skole

Danske folkeskoler gør sig klar til at modtage børn af ukrainske flygtninge, der er stadig mange ubekendte faktorer, men det skal nok gå, mener skoleleder

Arkivfoto.
Arkivfoto. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix.

Mandag hastebehandler partierne på Christiansborg en særlov, som vil give ukrainske flygtninge opholds- og arbejdstilladelse og deres børn ret til at begynde i folkeskolen. Det vides endnu ikke, hvor mange flygtningebørn, skolerne skal tage imod. Loven forventes at blive vedtaget onsdag.

Peter Hansen, skoleleder på Skørping Skole i Rebild Kommune, er ikke i tvivl om, at det nok skal gå. Men først skal flygtningene indkvarteres, og der skal kommunikeres på kryds og tværs, inden børnene kan begynde på skolen, der i forvejen har en håndfuld ukrainske elever.

Denne artikel er en del af denne serie:
Krigen i Ukraine

Der bliver ikke sat spørgsmålstegn ved, om vi skal hjælpe. Tværtimod er der en varme og velvilje til, at den opgave skal vi træde sammen om. I vores byer, store som små, er der tradition for at stå sammen, og så er der en høj grad af frivillighed. Man kan blive helt stolt.

Peter Hansen

Skoleleder

Er I klar til at tage imod ukrainske elever?

Det bliver vi, og det er helt udenfor diskussion, at vi selvfølgelig skal træde til og gøre, hvad vi kan for at hjælpe. Her i Skørping er vi så heldige, at det tidligere privathospital ligger lige overfor skolen, og den nye ejer af bygningen har sagt, at han gerne stiller værelser til rådighed for ukrainske flygtninge. Der er så meget plads derovre, at jeg forestiller mig, at noget af undervisningen kunne foregå der. Og så giver det os masser af muligheder, at vi ligger midt i skoven (Rold Skov, red.).

I har vel ikke nogen lærere, der kan ukrainsk?

Lad os tage det vigtigste først; ukrainerne skal have lov til at lande, og vi skal have de basale ting på plads - mad, tøj, indkvartering. Derfra må vi se, om vi i første omgang taler pasning eller undervisning. Vi vil også række ud til vores lokale netværk - vi har i forvejen ukrainske familier, der typisk har været her i årevis og er beskæftiget i landbruget. Vi har i øjeblikket 5-10 børn fra ukrainske familier på skolen.

Peter Hansen, skoleleder
Peter Hansen, skoleleder Foto: Privatfoto

Hvordan reagerer forældre og lokalsamfund?

Der bliver ikke sat spørgsmålstegn ved, om vi skal hjælpe. Tværtimod er der en varme og velvilje til, at den opgave skal vi træde sammen om. I vores byer, store som små, er der tradition for at stå sammen, og så er der en høj grad af frivillighed. Man kan blive helt stolt.

Forestiller I jer blandede klasser eller rent ukrainske klasser?

Jeg forestiller mig en slags modtagelsesklasser, sådan som vi tidligere har gjort med børn af flygtninge. Men meget er stadig rent gætværk, vi ved ikke, hvilken forfatning flygtningene er i, når de kommer, aldersfordeling og antal kender vi heller ikke. Så punkt et er indlogering, og punkt to er at komme i god dialog med hinanden.

Tror du, der kommer nogen til jeres skole?

Det er jeg helt sikker på, der gør. De første flygtninge er allerede landet ude på Borremose Efterskole. Og jeg har lige fået en henvendelse fra en af skolens forældre, hvis firma sender en bus derned i næste uge, den oplysning deler vi nu med vores ukrainske forældre, for de kan have familie, de gerne vil have med bussen herop. På den måde er der rigtigt meget gang i tingene.

Selv stopper du på Skørping Skole den 31. marts i år for at prioritere dit politiske arbejde i Rebild Kommune. Hvordan er det for dig, at denne opgave bliver din sidste som skoleleder?

Det er en voldsom situation, og den foregår sindssygt tæt på os, så jeg har det godt med at kunne hjælpe. Det bliver så ikke mig, der kommer til at slutte den opgave her på skolen, men jeg vil komme til at arbejde med den politisk, fordi jeg sidder i byrådet for Socialdemokratiet med netop området børn og unge. Jeg skal ikke hjem og sidde på sofaen.