Efter årsskiftet kan 15 procents fravær for en folkeskoleelev i et enkelt kvartal betyde, at forældrene mister næste kvartals børne- eller ungeydelse. Allerede ved 10 procent såkaldt ulovligt fravær skal skolelederen advare forældrene om de økonomiske konsekvenser. Og hvis fraværet fortsætter, skal skolelederen foretage en underretning til kommunalbestyrelsen.
Loven har egentlig været gældende fra den 1. august i år, men landets skoleledelser har manglet en vejledning om, hvad der faktisk tæller som såkaldt ulovligt fravær. Det problem afhjælper en ny bekendtgørelse fra Børne- og Undervisningsministeriet, der offentliggøres i dag.
Børne- og Undervisningsminister, Pernille Rosenkrantz-Theil (S), siger i en pressemeddelelse, at bekendtgørelsen skal sikre ens registrering på tværs af landet og være med til at opdage børn, der mistrives.
”Alt for mange børn går rundt med problemer, som ikke bliver opdaget. Det kan være store problemer i barnets familie, som ingen kender til. Men på ét parameter kan vi tydeligt opdage de børn, der ikke har det godt. Det er ved barnets fravær fra skolen. Derfor skal der være store alarmklokker, der ringer, når børn har for meget fravær,” siger Pernille Rosenkrantz-Theil.
Især skolelederne er udset en væsentlig rolle i den ens registrering på tværs af landet. Ifølge tal fra Børne- og Undervisningsministeriet ville skoleledere skulle have lavet 22.400 underretninger for skoleåret 2017-2018.
Næstformand i Skolelederforeningen, Dorte Andreas, er kritisk over for både loven og indholdet i den nye bekendtgørelse, da foreningen mener, det vil skade skole-hjem-samarbejdet.
”Samarbejde mellem skole og hjem skal grundlæggende være båret af tillid. Hvis en elev har højt fravær, har vi som skole altid fulgt op på, hvad fraværet skyldtes, og om der skulle være en indsats i forhold til barn og familie. I yderste konsekvens har vi underrettet socialforvaltningen, der så har taget over og har eksempelvis også kunnet fratage børnechecken. Den hidtidige måde, synes vi, er den rette vej at gå.”
Kender du til eksempler, hvor familier har fået frataget børne- eller ungeydelsen?
”Jeg kan ikke lige komme med et konkret eksempel, og jeg har heller ikke selv prøvet som skoleleder at være derude. Det er heller ikke altid noget, skoleledelsen ville blive informeret om. Men jeg vil da sige, at der godt kunne være behov for at kigge på systemet, og at der i nogle tilfælde har været brug for, at de sociale myndigheder var blevet inddraget tidligere. Men vi synes, at den nye lov og bekendtgørelse er et drastisk skridt i forhold til, at det rammer meget bredt.”
Kan det ikke være rart med nogle faste rammer for, hvordan skolelederen skal håndtere fravær?
”Nogle skoleledere vil sige, at det er fint, for så kan man sige til forældrene, at sådan er reglerne. Men vi tror, at det vil være ødelæggende for det tillidsfulde samarbejdet med forældrene.”
Hvad er skrækscenariet?
”Nu bliver vi en del af kontrolsystemet, der kan ramme forældre lige dér, hvor der gør allermest ondt på dem. Det kan nogle forældre formentlig reagere voldsomt på, og det betyder, at skolen skal håndtere flere konflikter med forældrene. Hvis forældrene har oplevelsen af, at vi som skole er en del af systemet, så vil de være mere lukkede. Jeg har indtil nu haft oplevelsen af, at vi som skole kunne være vejen ind til forældrene, fordi vi netop ikke var en del af kontrolsystemet. Så vi netop kunne mødes med forældrene og tale om, hvordan vi kunne få barnet til at trives. Vi er nu bekymrede for, at det samarbejde bliver udfordret.”