Prøv avisen
LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at dele artiklen

Glemt adgangskode? Klik her.

Skoleledere vægter dannelse over uddannelse

Folkeskoleloven fra 1814 vægtede, at folkeskolens elever først og fremmest skulle blive gode borgere. Kundskaber kom i anden række. Foto: Steffen Ortmann/ Denmark

10 års skolepolitik har ikke ændret skolelederes syn på skolens formål

Helt tilbage i 1814 slog skoleloven fast, at formålet først og fremmest er at danne eleverne til gode borgere, mens kundskaber kom i anden række. Først i 2006 blev rækkefølgen byttet om, men nu viser en rundspørge til landets skoleledere, at et stort flertal mere end to tredjedele foretrækker den gamle rækkefølge.

Skoleledernes svar er opsigtsvækkende, fordi stort set al skolepolitik siden 00erne har trukket i retning af faglighed og målet om, at 95 procent af hver årgang skal have en ungdomsuddannelse.

Der har været et tydeligt politisk fokus på faglige resultater, ikke at vi skal gøre børnene til aktive borgere i et demokratisk samfund. Det er sket på grund af Pisa-undersøgelserne, siger Anders Balle, formand for Skolelederforeningen.

Men han peger samtidig på, at uddannelse og dannelse ikke er modsætninger, og han mener ikke, at skoleledernes svar skal udlægges som ligegyldighed over for den faglige opstraming:

Hvis jeg blev tvunget til at vælge enten faglighed eller dannelse, ville jeg også vælge dannelse, men de to kan ikke skilles ad. Tidligere var der nok for meget fokus på at lære eleverne at tage stilling og en holdning om, at det faglige nok skulle komme. Men det er vi gået bort fra.

Ifølge Jørgen Husted, lektor i filosofi ved Aarhus Universitet, var 00ernes ændrede formålsbeskrivelse for skolen et voldsomt ryk væk fra den danske skoletradition. Det er en dansk og nordisk tradition, at vi i 200 år har haft en målsætning om at danne børn til livet og opdrage dem til gode mennesker.

I dag har vi fået et meget mere instrumentelt forhold til skolegang. Fokus er på målbare effekter, og vi er gået væk fra at tænke på, hvad der kan opleves som berigende for den enkelte. Ikke sådan forstået, at vi misbilliger dannelse, men vi er begyndt at se det som en luksus, vi ikke længere har råd til, siger han.

Undervisningsminister Christine Antorini (S) er uenig i denne udlægning af teksten. Ligesom skolelederne og deres formand ville hun i øvrigt også vægte dannelsen, hvis hun skulle besvare Kristeligt Dagblads spørgsmål, påpeger hun:

Jeg synes, det er et skønt begreb, at skolen skal udvikle børn til at blive livsduelige borgere. Det handler ikke kun om at blive uddannet, men også om at blive en god medarbejder, en god forælder og så videre. For mig er det vigtigt, at vi nok styrker faglighed, men at vi også prioriterer trivsel meget højt. Blandt andet fordi det understøtter det faglige, siger Christine Antorini, som mener, at Jørgen Husteds kritik passer mere på VK-regeringens politik i 00erne.

Som statsminister vakte Anders Fogh Rasmussen ramaskrig ved i en skarpt skåret værdidebat at gå til angreb på rundkredspædagogik. Min mærkesag er, at det aldrig må blive et enten-eller mellem uddannelse og dannelse. I 00erne var der mere færdighedstænkning, men der er stadig brug for en skole, som går på to ben.

Skolens formål:

Skolelederne blev blandt andet spurgt om, hvilket af to udsagn om skolens formål, de var mest enige i. 67,8 procent af de 451 skoleledere, som har besvaret dette spørgsmål, mener, at skolen først og fremmest er en dannelses-skole og kulturbærende institution, der skal udvikle elevernes evne til at begå sig i fællesskabet og danne dem til livsduelige borgere med et demokratisk sindelag. Kun 32,2 procent mener, at skolen først og fremmest er en kompetence-skole, hvor eleverne skal opnå den faglige viden og de kundskaber, som kræves for at kunne tage en uddannelse.