Skolen bør prioritere sammenhængsforståelse

Sidste udkald kampskrift for folkeskolen hedder en ny bog af præst og forfatter Asger Baunsbak-Jensen, som udtrykker bekymring for folkeskolens folkelige forankring og rummer forslag om et nyt folkeskoleråd

Teknokrater og djøf’ere har taget magten over den danske folkeskole, mener Asger Baunsbak-Jensen. –
Teknokrater og djøf’ere har taget magten over den danske folkeskole, mener Asger Baunsbak-Jensen. –. Foto: Jacob Nielsen.

Hvad skal vi med et folkeskoleråd, når vi i forvejen har et skoleråd, som skal sikre kvaliteten i folkeskolen?

Det eksisterende skoleråds fokus opfatter jeg som alt for snævert. Det råd, jeg ønsker mig, skal gå ind og se på, hvad vi bør opdrage børnene til. Vi står over for en ny epoke i menneskehedens historie, for fænomener som sociale medier på internettet og globale klimaforandringer stiller menneskene nogle store samlede udfordringer. I den situation er der brug for at tænke på dannelse og respekt for medmennesker, ikke kun faglige mål.

Men folkeskoleloven har jo en formålsbeskrivelse, som rummer formuleringer om både uddannelse og dannelse?

LÆS OGSÅ:
Debatbog: Folkeskolen mangler et etisk råd

Ja, men det er påfaldende, at man har kunnet lave et stort folkeskoleforlig uden at tale om formål. Nu har Christine Antorini (socialdemokratisk undervisningsminister, red.) så sagt, at hun ønsker debat om formålsbeskrivelsen her i vinter. Det virker meget bagvendt på mig, at man først laver reformen, og så bagefter begynder man at diskutere formålet. Jeg mener, der er brug for at sætte børnenes indlevelsesevne først, når vi taler om skole. Det indebærer konkret, at områder som religion, historie og geografi prioriteres.

Men er der ikke meget sund fornuft i, at skolen lægger vægt på, at eleverne får de kundskaber, de har brug for for at klare sig? Det er vel ikke muligt at melde sig ud af den globale konkurrence?

Jo, men der er brug for også at vægte opdragelse frem for ensidigt at vægte faglige mål. Efter min mening er det vigtigste, en lærer kan gøre for sine elever i dag, at prioritere og administrere alle de informationer, de får på sociale medier og andre internetsteder. Den sammenhængsforståelse, som er så vigtig, udebliver tit i opdragelsen af næste generation.

Det er et bredt politisk flertal, som står bag folkeskolereformen. Kan det ikke ses som udtryk for, at det er det faglige løft, som optager og samler det store flertal og at man måske må lade værdidebatten ligge, fordi her er det sværere at blive politisk enige?

Jeg savner en politisk debat, som tør inddrage borgerne. Da jeg i sin tid var involveret i forarbejdet til folkeskoleloven i 1975, deltog jeg som undervisningsdirektør i 61 folkelige møder og debatter. I dag er det teknokrater og djøfere, der har taget over. Derfor er mit anliggende også det danske demokrati. At folket skal tage magten tilbage fra teknokraterne. Det er også derfor, jeg ønsker et folkeskoleråd, som kan åbne en helt anden dør, og som ikke kun repræsenterer teknokrater og interesseorganisationer.

I din bog nævner du, at Askov-udvalget, som var præget af højskolefolk, spillede en hovedrolle i tilblivelsen af folkeskoleloven i 1958. Er det et sådant forum, du ser for dig?

Nej, den tid er forbi, og i dag har vi andre debatformer på internettet og andre steder. Men jeg anser Det Etiske Råd for meget nutidigt, og jeg ser ikke, hvorfor man ikke på tilsvarende vis kunne have et uafhængigt råd, der var bredt sammensat og kunne stimulere den folkelige debat gennem nogle gennemarbejdede debatoplæg. Derefter er det selvfølgelig op til politikerne at træffe beslutninger og ligesom i de etiske debatter kunne man passende stille det enkelte folketingsmedlem frit af partitaktik, hvis der skulle stemmes om skolens værdier.