Skolen er Grønlands smertensbarn og håb

Halvdelen af Grønlands unge kommer ikke i gang med en uddannelse efter folkeskolen. Arbejdsgiverne i Grønlands Erhverv betegner folkeskolen som en af de største barrierer for landets udvikling, men selvstyrets undervisningsminister er mere optimistisk

På Hans Lynge Skolen i Nuuk følger skolelederen nøje med i elevernes fravær, og der lægges stor vægt på faste rammer og disciplin. Her ses elever i en frokostpause. Skolen med 500 elever går for at være en af Grønlands bedste folkeskoler. –
På Hans Lynge Skolen i Nuuk følger skolelederen nøje med i elevernes fravær, og der lægges stor vægt på faste rammer og disciplin. Her ses elever i en frokostpause. Skolen med 500 elever går for at være en af Grønlands bedste folkeskoler. – . Foto: Leiff Josefsen AG/Sermitsiaq.

Klokken er halv ni, og to elever kommer ind på skolelederens kontor med en seddel, fordi de er kommet for sent. Sådan gør skoleleder Paornánguak Lynge Hansen det synligt for eleverne, at de skal møde til tiden. Hvis elever kommer for sent eller pjækker flere gange på en uge, bliver de indkaldt til samtale med skolelederen i kontorets blå sofakrog.

Ved små borde i den moderne arkitekttegnede bygning med et karakteristisk trekantet tag, store glasfacader og en højloftet aula med hvide lamper sidder elever i små grupper og arbejder. Skolen ligger i naturskønne omgivelser mellem et fjeld og en lille havn med udsigt over Nuuk Fjorden. På gangene er der potteplanter og skilte med påbud om kun at gå i strømpesokker eller hjemmesko indendørs for at passe godt på de seks år gamle bygninger.

Atuarfik Hans Lynge eller Hans Lynge Skolen, som den kaldes på dansk, ligger i Nuuk-forstaden Qinngorput og går for at være en af Grønlands bedste folkeskoler. Skolen må hvert år afvise elever fra andre dele af Nuuk. De godt 500 elever kommer både fra den bedrestillede middelklasse og fra hjem med sociale og økonomiske problemer. Undervisningen foregår på både dansk og grønlandsk.

”Børn er børn, og vi har de samme udfordringer som på alle andre skoler. Men vi forsøger at sætte nogle rammer op, som styrker skolegangen. Vi gør meget ud af at sige til eleverne, at ligesom deres forældre skal passe et arbejde, så skal de også møde til tiden og lave deres lektier,” fortæller den 39-årige skoleleder Paornánguak Lynge Hansen, der har arbejdet i den grønlandske folkeskole i 12 år.

”Vi forsøger at sætte nogle rammer op, som styrker skolegangen. Vi gør meget ud af at sige til eleverne, at ligesom deres forældre skal passe et arbejde, så skal de også møde til tiden og lave deres lektier,” fortæller 39-årige skoleleder Paornánguak Lynge Hansen fra Hans Lynge Skolen i Nuuk. –
”Vi forsøger at sætte nogle rammer op, som styrker skolegangen. Vi gør meget ud af at sige til eleverne, at ligesom deres forældre skal passe et arbejde, så skal de også møde til tiden og lave deres lektier,” fortæller 39-årige skoleleder Paornánguak Lynge Hansen fra Hans Lynge Skolen i Nuuk. – Foto: Britta Søndergaard

Mens halvdelen af eleverne i den grønlandske folkeskole forlader skolen uden at komme i gang med en uddannelse, så er stort set samtlige de afgangselever, der forlod Hans Lynge Skolen før sommerferien, i gang med en videre uddannelse. Og flere er på udvekslingsophold i udlandet.

Blandt udvekslingsstudenterne er den tidligere elevrådsformand, 16-årige Seqininnguaq Poulsen, der i øjeblikket går i skole og bor hos en familie i Mexico. Hun betegner også Atuarfik Hans Lynge som ”Grønlands bedste skole”.

”Noget af det bedste er, at lærerne og skoleinspektøren virkelig er der for én både fagligt og socialt. Man er ikke bare en person, der skal lære noget. Vi bliver betragtet som individuelle personer, der skal kæmpe hver vores kamp, og vi lærer ikke kun de faglige ting. Vi lærer om demokrati, omsorg, venskab og disciplin,” skriver Seqininnguaq Poulsen i en mail fra Mexico.

Hans Lynge Skolen er en af de positive skolehistorier, som der burde være langt flere af i Grønland. Det mener den grønlandske politiker Nivi Olsen fra det liberale parti Demokraterne. Nivi Olsen var undervisningsminister i Grønland fra 2014 til 2016. Hun har selv to børn på Hans Lynge Skolen, hvor hendes mand også underviser.

”Det faglige niveau er alt for lavt i folkeskolen. Det største problem er, at mange elever mangler opbakning fra hjemmet. Alt for mange elever pjækker, laver ikke lektier og kommer ikke til tiden,” siger den 31-årige politiker, da hun tager imod i et kontor i det grønlandske parlament.

En anden knast er lærernes manglende kompetencer og dårlig ledelse på skolerne. I 2016 viste en evaluering af den grønlandske læreruddannelse foretaget af Danmarks Evalueringsinstitut (Eva), at det faglige niveau og de undervisningsmæssige færdigheder blandt Grønlands nyuddannede lærere er præget af meget alvorlige mangler. Især er de lærerstuderendes færdigheder i engelsk ifølge rapporten katastrofalt ringe. Rapporten konkluderer, at læreruddannelsen i Nuuk optager for mange studerende med svag faglig baggrund.

”Vi skal stille langt større krav til optagelse af de lærerstuderende. Vi må lade os inspirere af Finland og skabe en status for lærerfaget,” mener Nivi Olsen, der selv har mærket konsekvensen af en skole, som ikke stillede faglige krav. Hun voksede op i Ilulissat (tidligere Jakobshavn, red.). Da hun gik i skole i 1990’erne, havde den lokale folkeskole en stor tavle, hvor eleverne hver morgen kunne se, om timerne var aflyst. Det var de meget ofte, og som 13-årig besluttede Nivi Olsen, at det kunne være nok. Hun flyttede til Danmark for at bo og gå i skole hos en dansk familie nær Viborg.

”Det har jeg aldrig fortrudt, selvom jeg havde meget hjemve og savnede mine forældre. Jeg fik en helt anden faglig kunnen, end hvis jeg var blevet i Grønland,” siger Nivi Olsen.

Den grønlandske folkeskoles krise er ikke kun et tema, der optager politikere. I sit kontor i den grønlandske erhvervsorganisation, Grønlands Erhverv, betegner direktør Brian Buus Pedersen folkeskolen som en af Grønlands absolut største udfordringer. Han peger på, at grønlandske virksomheder i øjeblikket skriger efter kvalificeret arbejdskraft og især faglærte håndværkere, som i vid udstrækning stadig må importeres fra Danmark. Andre virksomheder som den grønlandske fiskefabrik Royal Greenland har importeret arbejdskraft fra Kina, og hotel- og restaurationsbranchen gør flittigt brug af thailændere og filippinere samtidig med, at cirka hver 10. grønlænder er ramt af ledighed.

Den grønlandske sprogpolitik har betydet, at undervisningen i dansk er blevet nedprioriteret, og at unge i især de mindre samfund ikke længere taler dansk. Derfor har en hel generation af unge fået sværere ved at tage en uddannelse, mener Grønlandsk Erhverv. Brian Buus Pedersen henviser til, at det stadig er nødvendigt at kunne dansk, fordi lærebøger på tekniske skoler er skrevet på dansk.

”Det er et meget stort problem, at halvdelen af alle grønlandske folkeskoleelever forlader skolen uden at komme i gang med en kompetencegivende uddannelse, og at halvdelen dropper ud af gymnasiet. Der er brug for, at regeringen i Grønland skærper de uddannelsespolitiske ambitioner og laver en målrettet handlingsplan. Langt flere skal uddannes til de mange ledige jobs inden for både den offentlige og private sektor. En højere deltagelse på arbejdsmarkedet kunne være med til at løse de alt for store sociale problemer,” siger Brian Buus Pedersen.

I regeringskontoret i Nuuk, der til forveksling ligner et dansk ministerkontor med PH-lamper, Arne Jacobsen-stole og stort teaktræsmødebord, er undervisningsminister Doris J. Jensen fra det socialdemokratiske parti Siumut enig i, at alt for mange grønlændere forlader skolen uden at komme i gang med en uddannelse.

Ministeren og hendes departement undersøger i øjeblikket muligheden for at oprette en håndværksmæssig linje i gymnasiet, som der er tradition for i Norge og Sverige for at mindske frafaldet. Men Doris J. Jensen mener også, det er vigtigt ikke at male billedet for sort.

”Der har aldrig nogensinde været så mange grønlændere, der uddanner sig som i dag. Antallet af grønlændere, der får en uddannelse udover folkeskolen er vokset fra godt 1200 i 2003 til 1900 sidste år,” siger ministeren, som afviser, at skolernes satsning på det grønlandske sprog har gjort det sværere for de yngre generationer at få en uddannelse:

”Mange i min generation var dårlige til dansk, men i de unge generationer er mange igen blevet bedre til dansk. Jeg har været politiker i 15 år, og i den tid er det gået fremad. Grønlænderne tager større ansvar og har fået større national selvstillid, og der er flere veluddannede grønlændere end tidligere,” siger Doris J. Jensen, som også afviser, at der ikke er nogen samlet plan for forbedring af den grønlandske folkeskole.

”Vi arbejder med at gøre folkeskolen bedre. Jeg mener, at vi skal kigge på Island. Uddannelsessystemet er en af vores store udfordringer, men vi arbejder på at finde løsninger.”