Skolen er ikke for drenge

Alt for mange drenge får ikke en uddannelse, fordi de allerede i folkeskolen bliver trætte af skolen. Der er behov for radikal nytænkning, hvis regeringens mål om, at næsten alle skal have en ungdomsuddannelse, skal nås

Skoletræthed driver drengene ud af skolen. -
Skoletræthed driver drengene ud af skolen. -. Foto: stock.xchng.

En stor gruppe af unge får aldrig en uddannelse, og fællesnævneren for mange af dem er, at de er drenge. Mens pigerne for længst har erobret uddannelsesverden, er drengene på tilbagetog. De får lavere karakterer, de dropper i højere grad ud, og en del af dem kommer slet ikke i gang med en ungdomsuddannelse.

Lige nu går mange af dem ud i ufaglærte job, hvor de tjener glimrende, men når konjunkturerne vender, og virksomhederne begynder at fyre, er de sårbare.

Det er paradoksalt, men opsvinget er med til at holde drengene væk fra uddannelserne, siger leder af Ungdommens Uddannelsesvejledning Sjælland Syd, Uffe Tvede Hansen, i hvis område specielt mange drenge vender skolen ryggen.

Drengene vælger i højere grad erhvervsskolerne, og her er frafaldet stort. Desuden er det selvforstærkende. Jo længere væk fra de store byer, desto færre får en ungdomsuddannelse. Og når man ser, at kammeraterne heller ikke uddanner sig, er motivationen ikke så stor, siger Uffe Tvede Hansen.

Det er regeringens målsætning, at 95 procent af alle unge skal have en ungdomsuddannelse i 2015. Det vil sige, at de skal på gymnasiet, teknisk skole, handelsskole eller social- og sundhedsskole. Halvdelen skal desuden have en videregående uddannelse. I dag er det 18 procent, der ikke får en ungdomsuddannelse, og tallet dækker over en kønsforskel. 85 procent af pigerne får allerede en ungdomsuddannelse, mens tallet for drengene er på 79 procent. Og kigger man på de videregående uddannelser, er pigerne allerede i mål, idet næsten 54 procent får en sådan, mens tallet for drengene er på 36 procent.

Da der i sommer blev optaget unge på landets videregående uddannelser, var der således 17.000 drenge og 27.000 piger, og det får alarmklokkerne til at ringe hos leder af Den Koordinerede Tilmelding og Studieadministrationen på Københavns Universitet, Jakob Lange.

Drengene trives dårligere allerede i folkeskolen, hvor mange af dem udvikler allergi mod tavler, kridt og bøger. De glimrer ved deres fravær på alle uddannelsesinstitutioner selv på ingeniørstudierne er de på tilbagetog, siger han.

Problemet er, at der bliver flere ufaglærte, end vi har brug for på llængeresigt. Lige nu har mange af drengene nemt ved at finde arbejde, men det kan hurtigt vende, påpeger Jakob Lange.

Der er risiko for, at de ikke holder et helt arbejdsliv. De kan klare det, mens de er unge og stærke, men i nogle brancher er man gammel som 35-årig. Så får de problemer med ryggen og har ingen uddannelse at søge nyt arbejde med, siger Jakob Lange, der også peger på, at samfundet ikke bruger drengenes talent optimalt.

Der er kun en ting at gøre, hvis niveauet skal løftes i Danmark, og det er at få fat i drengene. Undervisningen skal pakkes ind på en måde, der er tiltalende for dem, og for de svages vedkommende handler det nok om, at de skal have den nødvendige viden fortalt af engagerede lærere frem for selv at læse stoffet, siger Jakob Lange.

dahl-hansen@kristeligt-dagblad.dk