Skolen mister greb om de ældste elevers trivsel

I de mindste klasser har skolerne særligt fokus på elevernes trivsel, men det mindskes i takt med, at de faglige mål fylder mere. Men dårlig social trivsel har også negative faglige konsekvenser

I løbet af skoletiden rettes fokus mere og mere imod de høje faglige mål, som skal nås, og samtidig bliver klassehierarkier og uskrevne regler i fællesskabet stadig sværere for skolen at få greb om. Derfor bliver elevernes trivsel ofte tilsidesat. Arkivfoto.
I løbet af skoletiden rettes fokus mere og mere imod de høje faglige mål, som skal nås, og samtidig bliver klassehierarkier og uskrevne regler i fællesskabet stadig sværere for skolen at få greb om. Derfor bliver elevernes trivsel ofte tilsidesat. Arkivfoto. . Foto: Søren Bidstrup.

I skolens mindste klasser lægger lærerne megen vægt på, at eleverne skal trives socialt, være gode kammerater og lade være med at drille og mobbe hinanden. Men i løbet af skoletiden rettes fokus mere og mere imod de høje faglige mål, som skal nås, og samtidig bliver klassehierarkier og uskrevne regler i fællesskabet stadig sværere for skolen at få greb om.

Derfor bliver elevernes trivsel ofte tilsidesat i de ældste klasser, selvom det sociale kan få stor betydning for, hvor meget eleverne lærer, og hvilke videre uddannelsesvalg de træffer.

Sådan lyder vurderingen fra Tekla Canger, lektor og ph.d. ved professionshøjskolen UCC i København. Hun står i spidsen for et nyt forskningsprojekt, som gennem et halvt år har studeret klassefællesskabet i en 9. klasse i en københavnsk skole.

Projektet peger på, at de sociale relationer lægger beslag på en meget stor del af elevernes energi. Og at det samme klassefællesskab af nogle elever kan opleves som godt og rummeligt, mens andre føler det ekskluderende - nogle gange i en grad, så de slet ikke kommer i skole.

Nogle vælger efter endt skolegang et bestemt uddannelsessted for at komme samme sted hen som klassekammerater. Andre vælger et uddannelsessted fra alene for at undgå på ny i at komme i klasse med bestemte personer.

”Der er en række sociale processer, som presser eleverne, men som kan være vanskelige for skolen at håndtere. Det er mit indtryk, at de lærere, som har klassen i mange timer, er klar over, hvad der sker, men dels ændrer de enkelte elevers trivsel og relationer sig hele tiden, dels spænder det stadige krav om faglighed ben for, at der bliver sat ind,” siger Tekla Canger.

Hvor man i de små klasser mere eller mindre kan pådutte eleverne, at de skal mødes i legegrupper efter skoletid, eller at de skal sidde og spise sammen i spisefrikvarteret, så udgør den naturligt voksende respekt for elevens frihed til at træffe egne valg en hindring. Tekla Canger anbefaler ikke desto mindre for eksempel faste regler om 20 minutters fælles spisning i klassen, at alle lærere aftaler nogle få, fælles og bindende adfærdsregler, samt at nye elever i klassen får en klassekammerat som fast mentor.

Thomas Arvedsen er lærer på Nordvestskolen i Helsingør og har personlig erfaring med, at dårlige hierarkier, grimt sprog og mobning er udbredt også på de ældste klassetrin. På hans skole og i hans undervisning er det en mærkesag, at de sociale spilleregler ikke er til forhandling.

”Jeg anvender en række fysiske øvelser i stil med en 'overlevelsestur', hvor eleverne tvinges til at arbejde sammen og få bedre forståelse af hinanden. Og jeg er ret sort-hvid med hensyn til regler. Det er lige forkert at komme for sent, uanset om man er en af de populære piger eller en af de forstyrrende drenge,” siger han.

Det er svært præcist at afgøre, om problemer med dårlig trivsel og mobning er størst i de små eller store klasser. Ifølge ”Grundskoletermometeret 2014-2015” Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM), som netop er udkommet med data om 59.439 skoleelevers oplevelse af trivsel, ser det ud til, at færrest - knap ni procent - føler sig udsat for mobning og alvorligt drilleri i de mindste klasser. På mellemtrinnet er det godt 18 procent og i de ældste klasser godt 10 procent, der peger på mobning.

”Der er naturligt et stort fokus på trivsel og kammeratskab i de små klasser, hvor eleverne skal lære, hvordan man går i skole. Jeg ved ikke, om skolen herefter taber fokus på mobning, men vi ved fra vores aktuelle undersøgelser af digital mobning, at de sociale problemer er sværere at gribe fat i og mere foranderlige, når vi har med ældre elever at gøre,” siger Jannie Lindskov, centerleder ved DCUM.

Hun tilføjer, at det efter hendes opfattelse ikke alene er vigtigt at se gode sociale relationer som et middel til læring, men også som et selvstændigt mål for skolen:

”Elever går jo ikke kun i skole for det fagliges skyld, men også for at få almen dannelse.”