I næste uge møder titusinder af børn op på landets skoler med nyindkøbte rygsække og spidsede blyanter for at tage hul på et nyt kapitel i livet med 10 års lovpligtig undervisning. Og det er en overgang, som de fleste børn er meget spændte på og glæder sig til, forklarer Ditte Winther-Lindqvist, lektor og ph.d. i pædagogisk psykologi på Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse.
”For dem er det den største overgang, de selv har minder om. De kan huske skiftet fra vuggestue til børnehave, men det skifte skete inden for samme system. De er med andre ord meget bevidste om, at de skifter social identitet fra børnehavebarn til skolebarn,” vurderer hun.
Men ifølge Ditte Winther-Lindqvist er det forkert at se skiftet fra børnehave til skole som en brat overgang fra leg til læring. Overgangen er nemlig langt mere blød end som så.
”Børnene har i forvejen lært meget i daginstitutionerne, og de leger også i skolen,” forklarer hun.
Og den opfattelse deler folkeskolehistoriker Ning de Coninck-Smith fra Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse:
”Overordnet kan man sige, at læringen er flyttet ned i daginstitutionerne, mens legen er rykket op i skolen, der har fået flere institutionslignende træk, hvor man vil have børn til at være aktive i læringen gennem leg, og hvor lærerne arbejder mere med individualiseret undervisning end tidligere, hvor undervisningen var meget mere klassebaseret,” fortæller hun.
I børnehaven forberedes barnet på skolestarten, og den forberedelse fortsætter i børnehaveklassen. Det største skift ses derfor i de nye sociale koder, som barnet skal knække, lyder det fra Ditte Winther-Lindqvist:
”Barnet møder masser af udfordringer, når det starter i skole, men de er først og fremmest ikke faglige. Det handler mere om de sociale fællesskaber og regler, der er i skolen, hvor man skal række hånden op, før man taler, og hvor man ikke bare kan spise, når man vil.”
Hun mener derfor ikke, at der er grund til den helt store faglige forberedelse til skolestart. Det vigtigste er i stedet, at barnet får mod på at starte i skole.
”Den egentlig forberedelse begynder faktisk, når barnet bliver født. Det vigtigste er nemlig, at barnet har et godt liv med leg, læring og gode relationer, og at det har selvtillid og en følelse af at være god til at lære.”
I 2004 blev det lovpligtigt for danske daginstitutioner at indføre læreplaner, der blandt andet havde til formål netop at skabe en glidende overgang mellem børnehaven og skolen.
En begivenhed, som ifølge lektor ved institut for psykologi ved Københavns Universitet Pernille Hviid har ændret kulturen i daginstitutionerne i retning af en skolekultur:
”Børnehaven er gået fra at være et omsorgssted centreret omkring omsorg, leg og selvvalgte gøremål til i dag at være meget mere voksen-struktureret og læringsorienteret.”
Det sammenhængende daginstitutions- og skoleliv kaldes af Ning de Coninck-Smith ”et vendepunkt” i folkeskolehistorien, der har mere end 30 år bag sig:
”Det er sådan set en udvikling, der har været i gang siden 1980’erne under Bertel Haarders (V) tid som undervisningsminister, hvor både SFO’erne og indskolingsordningerne blev indført”.