Prøv avisen

Skolen vil opdrage forældrene

@-Fotobyline:Tegning: Peter M. Jensen

I løbet af 15 år er skolesystemets syn på forældrene markant forandret. Ifølge skoleforsker er vi på vej mod en egentlig opdragelse af forældrene

På et efteruddannelseskursus blev et hold folkeskolelærere trænet i, hvordan de skulle håndtere "den vanskelige samtale" med forældre. Træningen bestod i, at skuespillere spillede rollen som de forskellige forældretyper, lærerne havde oplevet at blive konfronteret med. For eksempel den egoistiske, den aggressive og den ekstremt velforberedte.

Til stede var også forskeren Hanne Knudsen fra Danmarks Pædagogiske Universitet, som arbejder på en ph.d.-afhandling om relationen mellem folkeskolen og forældrene. Hun blev forbavset. For hvad er der på færde, når lærere har brug for at træne vanskelige samtaler?

Hun er også blevet forbavset over nogle af de spørgsmål til samtaler med elever og forældre, som står i den nye udviklingsplan for Gudme, Langeskov, Ringe og Årslev Kommuner på Fyn. Til forældrene foreslås det blandt andet at spørge: "Hvad siger, måske råber, jeres barn, når I forlanger noget, som det protesterer mod?" Og eleverne kan få spørgsmål som: "Nævn to situationer, hvor du har oplevet, at voksne kunne lide dig", "Nævn to ting, som du synes, du har klaret godt" og "Hvor mange gange har du overvundet din stædighed i denne uge?".

Eksemplerne viser ifølge Hanne Knudsen, at der er ved at ske noget med skolevæsenets syn på forholdet mellem skole, hjem og opdragelse. Skolen er begyndt at stille så konkrete krav til såvel forældre som elevers indstilling til skolen og dem selv, at skole-hjem-samarbejde kan blive en form for forældreopdragelse.

– Skolen arbejder i en retning, der er oppe i tiden: Projektarbejde, tværfaglighed, individualiseret og situationsbestemt læring og planer for egen læring. Det handler ikke bare om at få eleven til at kunne det, han eller hun skal kunne. Det handler også om, at barnet selv skal ville. Barnet skal lære at se sig selv og sine kompetencer som noget, det selv er ansvarlig for at udvikle, forklarer hun.

Og denne opgave har skolen brug for forældrenes hjælp for at kunne klare. Læreren kan ikke med traditionel disciplinering få barnet til at ville. Forældrene kan til gengæld kun hjælpe skolen, hvis de selv har styr på sig selv, kan finde ud af at tage initiativer og sætte sig mål – og har forstået, hvordan skolen ønsker, de skal bakke barnet op.

– Jeg tror, vi er på vej mod en egentlig opdragelse af forældrene. Hvis skolen ikke skønner, de agerer på den rigtige måde, påtager skolen sig at lære dem at være gode forældre og blive bedre til at hjælpe med lektierne og motivere barnet, siger forskeren, der påpeger, at der allerede i dag findes familieklasser, hvor forældre fra problematiske familier kan komme med i skole og lære at være gode forældre.

Hanne Knudsen vurderer, at de øgede forventninger til forældrenes opbakning kan give misforståelser mellem skole og hjem:

– Der tales om samtale og dialog, og det åbner for, at forældre tror, de kan komme med deres egne dagsordener og syn på barnet. At de i lærernes øjne kan være "ekstremt velforberedte". Men der er ikke åbent for alle dagsordener, siger Hanne Knudsen.

.

Også elevsamtaler og elevplaner er præget af, at skolen nok indbyder til samtale, men alligevel tager styringen temmelig håndfast. Og som nævnt er det ikke bare elevens læse- og regnefærdigheder, der er i fokus, men også den enkeltes personlighed og adfærd, når skolen for eksempel via et spørgeskema signalerer, at det er positivt, hvis eleven "overvinder sin stædighed".

Ifølge Per Fibæk Laursen, professor ved Danmarks Pædagogiske Universitet, er der endnu et langt stykke vej fra den terapi-agtige selvrealiseringsbølge, som præger dele af erhvervslivet, til folkeskolens øgede fokus på personlige og sociale kompetencer. Men han er enig med Hanne Knudsen i, at kravene af mere personlig art til forældre og elever er taget til, og at det kan gå for vidt.

– Skolens vurderinger er mest orienteret mod det faglige og fællesskabet i klassen, men der er en risiko for, at moralsk prægede vurderinger af den enkelte får for stor betydning, siger han.

Henrik Larsen (R) er formand for Kommunernes Landsforenings Børne- og Ungeudvalg og repræsenterer dermed folkeskolens ejere, kommunerne. Han mener, at bekymringen for, at folkeskolen vil indoktrinere alle forældre og elever til alle at blive én bestemt engage- ret og samarbejdsvillig personlighedstype, er "skudt over målet".

– Jeg mener, elevplanernes fokus er, hvordan samtaler mellem skole, elever og forældre kan være til gavn for undervisningen. Men den måde, personen agerer på, har også stor betydning for undervisningen. Hvis for eksempel forældrene kun hver tredje gang husker at give barnet gymnastiktøj med, er der måske ikke noget at sige til, at elevplanens vurdering i dette fag ikke er så god, siger Henrik Larsen.

Ved siden af sin post i Kommunernes Landsforening sidder Henrik Larsen i Kolding Byråd.

Han minder om, at en af Koldings Skoler, Lyshøjskolen, for nogle år siden blev danmarksberømt på at udsende et hæfte med forventninger og krav til forældrene.

– Det blev af mange betragtet som en ordentlig én til forældrene, men det er pokkers væsentligt, at forældrene også tager ansvar for barnets skolegang. Derfor støtter jeg også ideerne om, at vi blander os i, hvilken mad skolebørnene spiser. For ernæring har stor betydning for indlæringen, siger Henrik Larsen.

mikkelsen@kristeligt-dagblad.dk