Det var i 1999 eller cirka deromkring. Internettet var endnu en forholdsvis ny opfindelse. Facebook blev først søsat fire år senere. En computerinteresseret lærer fra Aabenraa, Carsten Borre Larsen, fik den idé, at man kunne lave et computersystem, det gjorde det let via internettet at kommunikere på tværs af kommunens fem folkeskoler. Han fik kollegaen Bent Thomsen med som makker, og snart var en ny digital platform født. Senere syntes de to lærere, at deres system fungerede så godt, at de sammen oprettede firmaet Skolesoft og gik i gang med at udbrede det til hele Danmark. Sådan opstod det i dag så udskældte og forhadte digitale fænomen Forældreintra.
At ikke alle forældre og lærere elsker kommunikationen på Forældreintra, har længe været velkendt. Alligevel kom det bag på de fleste, da formanden for regeringens stresspanel, Anette Prehn, i tirsdagens udgave af dagbladet Politiken oplyste, at et af panelets 12 konkrete forslag til en mere stressfri tilværelse for de moderne danskere er, at Forældreintra skal afskaffes. Desuden mener panelet, at det nye system Aula, som efter sommerferien afløser Forældreintra, skal opgives, og at skoler skal begrænse antallet af forældrearrangementer til to om året. Begrundelsen er, at det, der begyndte som et smart system til korte, elektroniske beskeder har udviklet sig til en ”meddelelsesforurening” – et digitalt sammensurium af mere og ofte mindre relevante elektroniske beskeder og ytringer fra lærere til forældre, fra forældre til lærere og mellem forældre indbyrdes, som mange borgere har svært ved at navigere i.
Om regeringen lytter så meget til sit stresspanel, at såvel Forældreintra som Aula nu nedlægges, er langtfra sikkert. Sikkert er det, at den elektroniske kommunikation ikke kun har modstandere, men også tilhængere. Den nu pensionerede Carsten Borre Larsen sidder for eksempel stadig hjemme i Aabenraa og brænder for Forældreintra og synes, det har været et godt system for skolerne. Han ønsker dog ikke at gå aktivt ind i den aktuelle debat og lade sig citere til avisen.
Det spørgsmål, som rejser sig, er imidlertid, om det i sig selv er den digitale kommunikationsplatform, der har skylden, hvis nogle forældre vælger at bruge den til at videresende alskens irrelevant information eller piske konflikter op over bagateller, således som man også kender det fra mange debatter på Facebook og andre sociale medier.
Det er også et åbent spørgsmål, om ikke for eksempel indkaldelsen til skole-hjem-samtale bliver ekstra let at gå til, når man som forælder på computeren kan klikke sig ind på lige akkurat det tidspunkt, der passer én bedst, og straks er den tid optaget, så andre må vælge en anden.
At Forældreintra har vist sig at have utilsigtede skyggesider, er imidlertid noget, selv den mest indædte fortaler – ja, selv systemets opfinder – i dag må erkende.
Katrine Fylking er lærer på Randersgades Skole i København og medlem af bestyrelsen i Københavns Lærerforening. Selvom hun har ytret sig Forældreintra-kritisk i debatten, blev hun noget overrasket, da hun i går hørte, at regeringens stresspanel vil droppe hele idéen om digital kommunikation mellem skole og forældre og vende tilbage til udelukkende mundtlige samtaler, kontaktbøger og sedler med hjem.
”Jeg tror, at jeg og alle, der har med skolen at gøre, med det samme tænkte: ’Kan vi helt undvære det digitale?’ Men jeg synes, det er enormt befriende, at nogen overhovedet stiller forslaget. Om det digitale så skal helt væk eller begrænses til det allermest nødvendige, kan vi altid diskutere,” siger hun.
Der er flere årsager til, at Katrine Fylking ligesom mange andre lærere er træt af Forældreintra. Hun oplyser for eksempel, at hun aldrig henvender sig elektronisk til forældrene med andet end ufarlig, praktisk information. Alt, der vedrører noget potentielt problemfyldt, holder hun i et forum, hvor man kan se hinandens mimik eller til nød høre hinandens tonefald i telefonen. For når man kommunikerer på skrift, vil det blive opfattet på præcis det samme antal forskellige måder, som der er modtagere af meddelelsen.
”Forældreintra er årsag til, at stigende antal forældre oplever det som et pres at skulle følge med i deres barns skole. Informationsmængden er vokset eksplosivt de seneste 10 år, og man kan sætte spørgsmålstegn ved, om al den information fører noget som helst godt med sig,” siger hun og tilføjer:
”Desuden har jeg iagttaget den forandring, at emner som lektier og information om ture nu er blevet noget, som den forældre gøres ansvarlig for på barnets vegne. I min optik betyder det, at der er noget læring, som er forsvundet, nemlig elevens opgave med selv at finde ud af, hvad der er på programmet. Jeg er selv lærer i udskolingen og oplever tit, at det selv med de ældste elever bliver forældrene, der holder styr på om lektierne bliver lavet. Jeg bliver også af og til opsøgt af forældre, som spørger mig, om det er ugeplanen eller deres barn, som har ret,” fortæller Katrine Fylking.
I foreningen Skole og Forældre oplever formand Rasmus Edelberg ikke, at Forældreintra er så problematisk et fænomen, at al digital kommunikation må ophøre, men han ser bestemt rum for forbedring.
”Jeg tror ikke, at alle forældre er ved at gå til af stress over Forældreintra, men der er mange forældre, som føler et pres over at skulle forholde sig til den information, de får om deres barns skolegang og sociale udvikling. Jeg tror, det skyldes, at kommunikationen mange steder er noget ustruktureret. Information om lektier, ugeplaner og arrangementer havner i én stor pærevælling, og som forældre kan man nemt miste overblikket og måske endda føle stress, fordi man bliver i tvivl om, hvorvidt man følger godt nok med i sit barns skolegang,” siger han.
Også Dorte Andreas, næstformand i Skolelederforeningen, har et forholdsvis afbalanceret forhold til digital kommunikation – og forventer, at det er kommet for at blive, uanset regeringens stresspanels anbefalinger:
”Det er mit indtryk, at utilfredsheden med Forældreintra mest kommer fra forældre, som har flere børn, og som derfor skal forholde sig til rigtig meget information. Jeg tror, det er en overdrivelse at sige, at mange forældre er stressede, men selvfølgelig skal man tage hånd om de problemer, der måtte være. Jeg ser stresspanelets anbefalinger som en kærkommen lejlighed til, at man lokalt på skolerne tager en debat om, hvilken kommunikation man ønsker, inden Aula tages i brug fra august.”