Hvor lang tid må det tage at få resultater af en ny politisk kurs? 5 år, 10 år eller 20 år?
Det bliver nøglespørgsmålene i folkeskoledebatten frem til valget, efter at endnu en Pisa-undersøgelse viser, at det står sløjt til med danske teenageres læsefærdigheder.
Regeringspartierne slås for synspunktet om, at det tager meget lang tid at vende elevers kunnen, mens oppositionen mener, at regeringens skolepolitik har "spillet fallit", som SF's uddannelsesordfører Pernille Vigsø Bagge udtrykker det.
Nu er det mildt sagt ikke nogen nyhed, at danske elever er middelmådige læsere. Allerede i 1991 gennemførte International Association for the Evaluation of Educational Achievement (IEA) en stor international undersøgelse af elevers læsefærdigheder, og danske elevers præstationer var temmelig usikre.
Det gav et chok både i skoleverdenen og det politiske liv. Og det blev startskuddet til 20 års skolepolitik med stadig større fokus på faglig kunnen – og stadigt mindre på 1960'ernes og 1970'ernes kollektive idealer om kreativitet og udvikling i skolen. Partimæssigt symboliseret ved, at Radikale Venstre nu står isoleret uden for skolepolitikken, mens De Konservative og Dansk Folkeparti er centrale aktører.
Netop De Konservative var det eneste parti, som stod uden for vigtige forlig i 1975 og i 1993, som begge gav ændringer i folkeskolens formålsparagraf.
I 1993 blev balancen forskubbet i retning af mere vægt på den enkelte elevs faglige kunnen.
Siden kom Anders Fogh Rasmussen (V) til magten i 2001 og markerede sig med de berømte udtalelser om, at det ikke var nok at sidde i rundkreds og spørge "Hvad synes du selv?".
Modersmålsundervisningen for to-sprogede blev droppet, elevernes færdigheder skulle testes, og der blev efterhånden bindende mål for flere og flere klassetrin. Trods stramningerne var der især i baglandet hos De Konservative og Dansk Folkeparti fortsat utilfredshed med formålsparagraffen fra 1993, og en gruppe kulturkonservative samfundsdebattører dannede i 2003 "Kommissionen til forsvar for Kundskaber".
Ved folkeskoleforligene i 2005 og 2006 overtog De Konservative pladsen i forligskredsen fra De Radikale, og folkeskolens formålsparagraf blev ændret igen. Her måtte også SF og Kristendemokraterne melde pas.
Folkeskolependulet har med andre ord i knapt 20 år bevæget sig i værdikonservativ retning.
Alligevel er der altså ikke sket det store med danske elevers læsefærdigheder, siden de første chokerende undersøgelser landede i pressen.
Skyldes det, at det store fokus på færdigheder er forfejlet – eller tværtimod, at der er brug for endnu mere af det samme?
Regeringen mener det sidste og vil i dag fremlægge sit oplæg til endnu en folkeskolereform. Eleverne skal læse-testes allerede i 2. klasse, de mindste børn skal gå længere tid i skole hver dag, og så skal der ansættes en hær af læse- og matematikvejledere – igen for at hæve det faglige niveau.
Mellem Venstre og De Konservative er folkeskolen fortsat en ideologisk kampzone, og statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) lægger vægt på at fremstå mere liberal end sin forgænger.
Han vil gerne give kommunerne større frihed til selv at vælge midler i skolen, bare eleverne bliver dygtigere. Derfor det kontroversielle forslag om at fjerne loftet for klassekvotienter. Så behøver kommunerne ikke oprette to klasser, fordi der pludselig sidder 29 og ikke 28 elever i en klasse.
De Konservative kan til gengæld glæde sig over, at alle resultater af nationale test skal offentliggøres.
Umiddelbart kan det dog være svært at se folkeskoleudspillet som den store sag, der vinder næste valg for regeringen.
Oppositionen har naturligvis kastet sig over klassekvotient-forslaget, men lige under overfladen er folkeskolen også en potentiel konfliktskaber i venstre side af folketingssalen. Præcis som udlændingedebatten.
Socialdemokraterne og til en vis grad SF har købt den konservative pointe om, at folkeskolen først og fremmest er til for at give eleverne kundskaber.
Men dele af SF, De Radikale og Enhedslisten hælder langt mere til de gamle, radikale "lære for livet-idealer".
Uanset hvem der har magten efter næste valg, er det utænkeligt, at en ny folkeskolereform vedtages med et smalt flertal.
Historisk er folkeskolen et område, der kræver brede forlig.
Derfor er det også usandsynligt, at reformen realiseres på denne side af valget. Og medmindre VKO fastholder sit flertal alene, bliver en kommende regering formentlig nødt til at tage hensyn til Liberal Alliance eller Radikale Venstre i en ny skole- politik.
Det taler for, at Pisa-undersøgelsen 2010 markerer et vendepunkt for 20 års stadig mere værdikonservativ skolepolitik.
leder side 10