Skoler gør etnicitet til unødigt stort problem

Forskning viser, at danske folkeskoler har alt for meget fokus på elevernes etniske baggrund som roden til alt ondt. Det betyder blandt andet lavere forventninger til elever med anden etnisk baggrund end dansk

I folkeskolen herhjemme kommer man ofte til at beskrive forskellighed som noget, der alene har med elevernes kultur at gøre, viser en ny undersøgelse af etniske forskelle i skoler.
I folkeskolen herhjemme kommer man ofte til at beskrive forskellighed som noget, der alene har med elevernes kultur at gøre, viser en ny undersøgelse af etniske forskelle i skoler. Foto: Stig Stasig.

Hvis man som skoleelev hele tiden får at vide, at man har et problem, skal man nok få det. Sådan cirka lyder devisen, når man taler om elever med anden etnisk baggrund, der for ofte bliver betragtet som – ja – primært elever med anden etnisk baggrund end dansk.

Det viser en ny, stor europæisk undersøgelse af skoler i ni lande, hvor Danmark er et af dem. Her har ph.d. og lektor Bolette Moldenhawer fra afdeling for pædagogik på Institut for Medier, Erkendelse og Formidling på Københavns Universitet stået for den danske del af undersøgelsen.

"I den danske folkeskole kommer man ofte til at beskrive forskellighed som noget, der alene har med elevernes kultur at gøre i stedet for at beskrive det som en kombination af flere faktorer som eksempelvis sociale baggrunde, køn, forudsætninger med mere," siger Bolette Moldenhawer.

En af hovedkonklusionerne i rapporten er lidt af et paradoks, da det viser sig, at elever med anden etnisk baggrund end dansk i udgangspunktet har den mest positive indstilling til skolen og skolearbejde. Men samtidig oplever de en vis forskelsbehandling og har dårligere oplevelser i mødet med skolen. Problemer, som eleverne selv er tilbøjelige til at tilskrive deres baggrund og påtage sig skylden for, da de har adopteret og inkorporeret den typiske retorik, forklarer Bolette Moldenhawer. Hun har eksempelvis påvist, at nogle lærere i udgangspunktet har forskellige forventninger til eleverne alt efter deres baggrund. Også selvom de selv opfatter og påstår andet.

"Der er en vis berøringsangst i forhold til etnicitet, og mange lærere er opmærksomme på ikke at stigmatisere. Men på den anden side kommer de til at falde tilbage til at rubricere ud fra netop etnicitet," siger Bolette Moldenhawer.

På Blågård Skole på Nørrebro i København har størstedelen af eleverne en anden etnisk baggrund end dansk. Her nikker skoleleder Klaus Mygind genkendende til problematikken og medgiver, at han selv har været med til at fremme den.

"Vi har haft alt for stort fokus på de tosprogede. En skole som min skal da helst have en blandet børnegruppe, men det kan være på mange områder. Man kan eksempelvis fordele elever efter uddannelsesparathed og familiens uddannelseshistorik," siger han, der ærgrer sig over, at nogle lærere ser med andre øjne på minoritetsbørnene.

"Det er dybt problematisk, hvis vi i udgangspunktet ikke har samme forventninger til alle elever, for det er helt afgørende, at man som lærer er ambitiøs på børnenes vegne. Børn præsterer det, man forventer. Og hele pointen er, at vi skal styrke det, vores elever har tilfælles, og være meget tydelige omkring det. Så bliver vi derigennem bedre til at respektere mangfoldigheden," siger han.

Ph.d. og lektor ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet, Laura Gilliam har også forsket i minoritetsbørns vilkår i folkeskolen og bekræfter den nye undersøgelses resultater. Hun mener ligesom Bolette Moldenhawer, at etniciteten ikke må blive tabu igen, men stadig skal være et pædagogisk emne. Forskellige etniciteter skal blot behandles med seriøsitet og respekt, mener hun.

"Vi kan ikke holde op med at tale om etnicitet, før skolen ikke længere ser det som indikator på grad af dygtighed og adfærd. Og før dansk etnicitet ikke helt automatisk bestemmer og tager patent på, hvad der er normalt og godt i skolen."

dalsgaard@k.dk