Fra og med dette skoleår kommer samtlige skolebørn i Haderslev til at få mindst to års undervisning i skoletiden i at spille på et musikinstrument. Hjørring Kommune har i 10 år satset på ekstra musik i skolen, og 70 procent af eleverne på 3. klassetrin er i stand til at spille på et instrument. Og Nyborg har i flere år haft særlige blæser- og ukulele-klasser ud fra en filosofi om, at det at kunne spille på et musikinstrument bør være en del af alle børns dannelse.
”Over hele landet er vi ved at erfare, at musikinstrumenter er en god investering for skolen i forhold til at skabe inklusion, sammenhold og motorisk læring. Om man direkte kan måle en læringseffekt på de boglige skolefag, diskuteres af forskerne, men vi, der arbejder med området i praksis, kan se de gode effekter,” siger Anders Richard Pedersen, leder af Nyborg Musikskole.
Jesper Ry er musikskolechef i Haderslev og er netop blevet kåret som ”årets forbillede” ved musikbranchens årlige prisuddeling Danish Music Awards. Hæderen skyldes ”Haderslevmodellen”, som arbejdet med instrumentundervisning for alle i skolen kaldes. Det er en mærkesag at øge antallet af involverede børn og at ændre instrumentundervisningens status fra at være noget, middelklassen tilkøber som enetimer i klaver, guitar eller violin til deres særligt interesserede børn, til at være fast element for alle i skolen.
”Vi har i årevis haft omkring 1000 elever på musikskolen. Men med det her har vi faktisk tredoblet det antal børn, vi rammer. Og det synes jeg er spændende tal, som man bør se på landspolitisk. Musikskolerne har nok altid været lidt elitære, men på den her måde rammer man virkelig bredden,” siger Jesper Ry.
Også Hjørring Musiske Skole lægger i sit samarbejde med kommune, folkeskole og daginstitutioner vægt på bredden, på en gradvis musikalsk læreproces frem mod egentlig instrumentundervisning i 3. klasse og på, at musikken ikke kun spilles solo.
”Vores kerneværdier er, at man skal spille sammen med andre, og at det skal være gratis. Også selve instrumentet er et, man kan låne. Det betyder, at vi ikke kun når de velstilledes børn, men også mere udsatte grupper, som med et instrument i hånden kan opleve de positive effekter af at være en del af et helt orkester,” forklarer musikskoleleder Christian Larsen, som på basis af undersøgelser med hjernescanninger fra Aarhus Universitet erklærer, at der foregår ”et festfyrværkeri i hjernen”, når man spiller på et instrument.
Idéen om instrumentundervisning som almen dannelse har mange tilhængere verden over. For eksempel har den tyske delstat Nordrhein-Westfalen gennemført et projekt med ekstra instrument-, sang- eller danseundervisning på samtlige delstatens skoler.
I Danmark er tilhængerne også mange, men selvom der er sket store fremskridt de seneste 10 år, er instrumentklasser ”ikke voldsomt udbredt”, vurderer Jesper Juellund Jensen, lektor ved Københavns Professionshøjskole og formand for musikunderviserne på læreruddannelsen i Danmark.
”Siden folkeskolereformen i 2013 har det været et krav, at skoler og musikskoler skal samarbejde, men der er stor forskel på, hvordan det fungerer i praksis. Nogle steder – som i Haderslev, Hjørring og Nyborg – fungerer det rigtig godt. Men musikfaget har ikke haft så høj status i skolen, og kun få lærerstuderende vælger faget på uddannelsen, hvorfor der er et problem med kompetencedækningen i skolen, altså at den lærer, der varetager musikundervisningen, ofte ikke er uddannet med musik som linjefag,” påpeger han.
Kulturminister Joy Mogensen (S), der i øjeblikket er på orlov, har sagt, at hun vil arbejde for, at flere danske børn kommer i berøring med musikskolerne. Hendes afløser, Rasmus Prehn (S), kalder modellen fra Haderslev “superstærk”, men erkender, at han ikke her og nu har penge til at finansiere noget sådant for hele landet.
”Jeg tror, man får et meget sjovere og mere berigende liv, hvis man selv kan spille på et instrument. Der er mange ting i ens videre liv, man får nemmere ved at lære, hvad enten det er grammatik eller avanceret matematik i skolen. Så for mig at se har det en værdi, og i den bedste af alle verdener ville jeg gerne kunne finansiere, at det var gratis. Men det ser jeg ikke en mulighed for lige rundt om hjørnet,” siger den fungerende kulturminister,
Ifølge Jesper Ry fra Haderslev Musikskole koster det selvfølgelig penge at skaffe instrumenter og at trække konservatorieuddannede musikskolelærere ind i folkeskolen, men ikke så mange penge, som man skulle tro:
”Udgifterne til musikklasser er faktisk ikke ret meget. Det koster omkring en million kroner årligt at drive 62 musikklasser, som vi gør i Haderslev Kommune, og de penge er hentet på skolernes budgetter og musikskolens budget og i fonde. Nogle vil sige, at det er helt almindelig dannelse, man giver børnene, men det er også fordybelse, disciplin og interaktion, som dyrkes på den her måde. Og i en tid, hvor vi swiper løs på vores smartphones og har svært ved at holde koncentrationen, giver det modspil at skulle lægge energi og kræfter i det håndværk, det er at lære et instrument.”