I begyndelsen af december blev sognepræst Agnete Raahauge fra Hørup på Als sammen med sine to nabopræster inviteret til møde med den daværende lokale skoleinspektør, som meddelte, at skolen fra næste skoleår ville inddrage de morgentimer, hvor 7. klasseeleverne går til præst. Skoleinspektøren beklagede, at hun på grund af den nye skolelov først kunne lade præsterne få børnene efter klokken 15.30, dog fredag efter klokken 14.
Meldingen fik Agnete Raahauge på barrikaderne, for med to-tre ugentlige hold, i alt mellem 45 og 65 konfirmander, og med et tæt besat eftermiddagsprogram med begravelser og andre forpligtelser, gik kabalen ikke op. Hvordan konfirmationsforberedelsen bliver efter sommerferien, er ikke endeligt afklaret, men skolen har dog blødt sin holdning lidt op, fortæller præsten.
Jeg kæmper for mine morgentimer. Skolerne har altid haft et godt øje til morgentimerne, men det, der nu sker, er, at skoler bruger den nye skolelov som undskyldning for at inddrage timerne, siger Agnete Raahauge.
At en række skoler har kig på de timer, som i dag er reserveret til konfirmationsforberedelsen, bekræftes af Kristeligt Dagblads rundspørge til danske skoleledere.
LÆS OGSÅ: Folkeskolen har formet os gennem 200 år
Af de 440, som har svaretpå dette spørgsmål, svarer knap 14 procent, at de vil bevare konfirmationsforberedelsen om morgenen. Omtrent lige så mange har allerede konfirmationsforberedelsen om eftermiddagen og vil bevare den dér. 32,5 procent ønsker at rykke den fra morgen til eftermiddag, og andre 13 procent giver udtryk for, at de helst ser konfirmationsforberedelsen samlet i moduler på særlige undervisningsdage. Samlet set er der altså en stærk bevægelse væk fra morgentimerne.
Ifølge John Rydahl, formand for Religionslærerforeningen, har det altid været op til en lokal forhandling, hvornår på dagen børnene skal gå til præst, og uden for hovedstadsområdet har netop hensynet til præstens øvrige pligter som regel ført til, at skolerne tilsidesætter deres egne ønsker og lader præsten få morgentimerne.
Der er intet i den nye skolereform, som ændrer ved, at kirken har krav på, at konfirmationsforberedelsen ligger inden for tidsrummet klokken 8-16, men at den mere præcise placering er op til en lokal forhandling. Mig bekendt findes der mange lokale tiltag til at forberede konfirmander på en anden måde og på andre tidspunkter end det traditionelle, men morgentimerne er stadig det klart mest udbredte, og det vil det blive ved med at være, siger han.
John Rydahl tilføjer, at København og Frederiksberg Kommuner er undtagelser, idet der her er lang tradition for at placere konfirmationsforberedelsen på andre tidspunkter på Frederiksberg endda helt uden for det lovfastsatte tidsrum. Årsagen er blandt andet, at præsterne modtager konfirmander fra så mange forskellige skoler, at det er uoverskueligt at friholde dem alle fra undervisning i de samme morgentimer.
Set i historisk perspektiv er der imidlertid ingen tvivl om, at konfirmationsforberedelsens position i forhold til skolen gradvist svækkes, konstaterer Anette Faye Jacobsen, chefkonsulent i Institut for Menneskerettigheder og medforfatter til det store nye fembindsværk Dansk Skolehistorie, hvor hun blandt andet har skrevet om forholdet mellem skolen og kirken.
Helt frem til 1909 var konfirmationsforberedelse en integreret del af undervisningen, som man brugte meget tid på. Siden blev det formelt adskilt, men først i 1975 gled den forkyndende kristendomsundervisning ud af skole. I løbet af de seneste 10-15 år har der for alvor meldt sig røster, som ikke ønsker at give folkekirken det privilegium, som det er, at kirken kan få børnene i nogle morgentimer, hvor de ellers ville være i skolen. Det er sekulariseringsbølgen, der ligger bag. Mange forældre og skoler synes i dag ikke, at konfirmationsforberedelse skal have noget med skolen at gøre, siger hun.