Skolereform består første år med middelkarakter

Lærernes arbejdstid og tilgangen af specialklasseelever har især været den store udfordring i skolereformen, påpeger forsker

Kravet om bevægelse har været en udfordring fra flere lærere, der har savnet idéer og retningslinjer for bevægeligheden. Arkivfoto.
Kravet om bevægelse har været en udfordring fra flere lærere, der har savnet idéer og retningslinjer for bevægeligheden. Arkivfoto. Foto: Henning Bagger.

På Nordre Skole i Viborg har skoleleder Mogens Schnejder lige skrevet under på dette års eksamensresultater. Han er glad, for karaktererne er mindst lige så gode, som de plejer at være, selvom resultaterne tilhører det første kuld af niendeklasser, der har været til eksamen under skolereformens nu etårige levetid.

Når Mogens Schnejder gør status efter det første år med skolereformen, er han ”nogenlunde positiv”.

Han roser sine lærere og pædagoger, der har været innovative og gode til at få det til at lykkes. Selvom han har været bekymret for, at både lærere og elever ville finde en anden skole at gå og undervise på, er det ikke sket hyppigere end før skolereformen. Enkelte lærere har været presset af de nye strukturer, men antallet af stressramte har ikke været højere, end det plejer.

Han understreger dog, at det har været en stor udfordring at varetage den understøttende undervisning såsom lektiecaféer.

”Jeg kunne godt tænke mig, at vi havde fået nogle flere idéer. Vi har selv måttet opfinde en hel masse. Kravet om bevægelse hver dag har også været en udfordring især i vintermånederne. Jeg tror dog, at næste skoleår bliver meget lettere for alle,” siger Mogens Schnejder.

Efter et år hæfter Silke Fogelberg, der er formand for Danske Skoleelever og til dagligt går i 9. klasse på Hunderupskolen i Odense, sig særligt ved to ting, som hun ikke mener er blevet implementeret i praksis på alle skoler.

”Vi blev lovet en masse ting, og mange elever havde især glædet sig til mere bevægelse og de attraktive valgfag. Men der er rigtig mange skoler, hvor det ikke er sket. Og det er klart, for det kræver en kæmpe ændring, og implementering tager tid, men vi bliver nødt til at holde skolerne oppe på det,” siger Silke Fogelberg og tilføjer:

”Jeg har fået mange henvendelser om valgfagene. Eleverne havde glædet sig til at kunne vælge drama, men da det kom til stykket, var hjemkundskab det eneste valgfag, de kunne vælge,” siger hun.

Til gengæld oplever hun, at mange elever er blevet mere motiverede på skoler, hvor det er lykkedes at gøre undervisningen mere varieret og aktiv.

Spørger man Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening, hvordan det første år med skolereformen er gået, er svaret klart.

”Det er ikke gået særlig godt. Blandt andet oplever eleverne, at der er mindre kvalitet i undervisningen, og lærerne oplever, at de ikke leverer lige så god undervisning, som de kunne før. Det er i sig selv stærkt problematisk,” siger han.

”Intentionerne er meget gode, men de er bare ikke blevet realiseret, fordi der er en systemfejl. Man kan ikke bare vedtage ting på Christiansborg og så ikke tage ansvar for, at tingene bliver løst,” siger han.

Anders Bondo Christensen mener, at folkeskolereformens vision om flere praktiske elementer er ”glimrende”, men at det ifølge ham ikke er sket i løbet af det sidste år, fordi reformen ikke efterlader ressourcer til at udføre den form for undervisning.

”Jeg kender mange lærere, der har fortalt mig, at de er gået over til at bruge mere lærebogsstyret undervisning. Hvis man har 30 ugentlige lektioner, og der kun er fire timer til at forberede sig, så er eneste mulighed at tage et lærebogssystem i brug. I min undervisning har jeg lavet planteprojekt, aktieselskaber og rensningsanlæg, og jeg ved, hvor meget det kæver af mig som lærer,” siger Anders Bondo Christensen.

Ifølge Andreas Rasch-Christensen, forsknings- og udviklingschef på VIA University College, har reformens forandringer, ændringen i lærernes arbejdstid og de senere års tilgang af tidligere specialklasseelever til den almindelige folkeskole sat skolerne under pres i løbet af det første reformår. Samtidig påpeger han, at reformer ikke sker over en nat.

”Det tager rigtig mange år, inden man kan se betydningen af en reform. I Danmark har reformen fået den maksimale udfordring, fordi der også har været lockout. Det første år har været præget af, at alle skulle finde sine ben i det hele,” siger han.

Han forklarer, at selvom der har været implementeringsvanskeligheder i det første år med skolereformen, har der samtidig været en accept af, at det har været et ”fjumreår” med plads til fejl. Men efter sommerferien er det afgørende for reformens succes, at den begynder at understøtte elevernes udvikling, læring og trivsel, pointerer han.

”Forældre og politikere vil hurtigt miste tålmodigheden, hvis de ikke kan se, at der sker noget. De forventer, at de lige så stille kan se fremskridt. Jo længere tid, der går, før der kommer en udvikling i tingene, jo større risiko er der for, at forældre trækker eleverne ud af folkeskolen og over i privatskolen.”