Store områder med ege- og bøgetræer i de danske statsskove risikerer i fremtiden at blive erstattet af tynde birkekrat.
Tidens fremherskende ønske om den naturnære skov forringer værdien af de danske statsskove dag for dag, fordi der ikke længere bliver plantet nye træer i samme omfang som tidligere. I stedet skal naturen selv sørge for fornyelsen, og det betyder, at fremtidens træer bliver af væsentligt ringere kvalitet, fordi værdifulde træer erstattes af selvsåede birkekrat eller græsbevoksninger.
LÆS OGSÅ: Der bør lyttes mere til erfarne skovforvaltere, end det hidtil er sket
Dermed efterlader vi en skov til de kommende generationer, der er markant mindre attraktiv.
LÆS OGSÅ: Naturnære visioner for skovene er drømmebilleder
Sådan lyder kritikken fra tidligere vicedirektør i Skov- og Naturstyrelsen Anders Erik Billeschou i en kronik i Kristeligt Dagblad i dag.
Anders Erik Billeschou mener, at principperne om den såkaldte naturnære skovdrift, som Naturstyrelsen har arbejdet med de seneste 10 år, sætter 200 års møjsommeligt opbyggede principper for skovdrift over styr.
De danske skove udgør 13 procent af Danmarks areal, og statsskovene alene dækker en fjerdedel af dette område.
LÆS OGSÅ: Filosofien bag skovdrift
Det er vigtigt, at vi får en offentlig debat om emnet. Det medfører en voldsom kvalitetsforringelse, når man tror, at naturen kan forynge skoven. I skovens åbne arealer ville man i gamle dage have plantet træer. Det er naivt og romantisk at tro, at naturen kan klare det, som 200 års skovdrift har sørget for, siger Anders Erik Billeschou.
Han fremhæver også, at den naturnære skovdrift er uforenelig med en stor dyrebestand.
LÆS OGSÅ: Nu falmer skoven
Erfaringer fra skovdistrikter i Nordtyskland viser nemlig, at det har været nødvendigt at skyde hjortevildt, da vildtet ellers vil rasere de nye træer, der i modsætning til de plantede træer findes spredt i hele skoven og derfor ikke kan hegnes ind.
Formanden for foreningen Natur og Samfund, Michael Stoltze, finder det på sin plads, at Anders Erik Bille-schou rejser debatten. Men han mener, at kritikken bygger på en misforstået opfattelse af den naturnære drift.
Vi mener, det er vigtigt at lade naturen råde i statsskovene, som jo er skatteydernes skove og ikke primært skal tjene penge, men tilgodese naturoplevelser. Derudover kan naturnær skovdrift bruges som en fornyelse af selve driften samtidig med, at man tager hensyn til naturen. Det er en driftsform, hvor man holder sig til arter, der er tilpasset jordbunden og forholdene i den enkelte skov. Men man planter for eksempel stadig bøgetræer i de områder, der er egnet til det, lyder det fra Michael Stoltze.
Forfatteren Flemming Rune, der har skrevet en række bøger om den danske natur, forklarer, at debatten om den naturnære drift er udtryk for en årelang konflikt mellem en gruppe traditionelle skovfolk, som mener, at den danske skov stadig skal producere træ, og en biologisk skole, der ønsker en uberørt skov.
Der er uenighed om, hvad vi skal med vores skove. For 50 år siden fokuserede vi på, at skovene skulle producere træ. Men efter jerntæppets fald blev Vesteuropa oversvømmet af billigt træ, og det kunne ikke længere betale sig at producere tømmer. I de danske statsskove har man valgt at satse mere på natur og mindre på produktion, og det er der nogle, som er rasende uenige i. Naturelskerne mener, at vi skal have mere uberørt skov, mens mere traditionelle skovfolk vil mene, at der stadig skal produceres træ, forklarer Flemming Rune.