Prøv avisen

Skovene har det skidt

Skovdrift fylder for meget i de danske skove, der derfor oplever en generel tilbagegang i biodiversiteten, viser ny forskningsrapport, der har fulgt udviklingen fra 2007-2016. Et af problemerne er, at skovene bliver mørkere, fordi skovdriften fordrer, at træerne bliver lange og lige med tætte kroner. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Ny forskningsrapport peger på, at naturtilstanden i danske skove er ringe og visse steder i forværring. Løsningen er mere urørt skov, men politikerne er uenige.

Der bliver puslet, sværmet og kriblet for lidt mellem de lange lige stammer i de danske skove.

Forskere ved Aarhus Universitet er netop udkommet med den såkaldte Novana-rapport, der år for år tager temperaturen på naturtilstanden rundt om i landet.

Og skovene er altså et af de områder, der lider under en lav og flere steder svindende biodiversitet, konkluderer rapporten.

Ifølge seniorforsker Rasmus Ejrnæs, der er blandt forfatterne til rapporten, er årsagen til skovenens tilstand ligetil.

- Tilstanden er ringe, fordi vi har dyrket de danske skove. Skovene er stadig præget af mangel på gamle træer og mangel på dødt ved, siger han.

Dødt ved er afgørende for en stribe insektarter, der igen er vigtige for planter og andre dyr.

Seniorforskeren peger på, at det intense skovbrug giver mørke skove med lange lige stammer og kroner, der lukker lyset ude og kaster skygger over underskoven til skade for de lyskrævende arter.

Derfor er løsningen ifølge Ejrnæs også ligetil.

- Svaret er entydigt: plads. Der mangler i Danmark noget plads, der er helhjertet disponeret til naturen, og hvor vi afstår fra at nyttiggøre naturen i form af landbrug og skovbrug, siger han.

Det er langtfra første gang, at biodiversiteten i de danske skove får rynker frem på fagfolkenes pander.

Og det er bestemt heller ikke første gang, at løsningsforslaget lyder på at lade en større del af skovene få lov at passe sig selv.

I regeringens omstridte naturpakke lægger parterne op til, at godt 28.000 hektar af Danmarks eksisterende skov - svarende til cirka 50.000 fodboldbaner - over de næste årtier skal være urørt.

Men det er slet ikke nok, mener SF og Socialdemokratiet, der i stedet har foreslået, at 75.000 hektar skal friholdes for konventionelt skovbrug.

- Man kan relativt hurtigt udlægge 50.000 hektar urørt skov på de skovarealer, som allerede i dag er offentlige. De sidste 25.000 er vanskeligere og vil tage nogle flere år, siger miljøordfører Christian Rabjerg Madsen (S).

De 50.000 hektar urørt skov vil ifølge Danmarks Naturfredningsforening svare til cirka halvdelen af al statsskov.

Og det er komplet skudt over målet, fordi det vil koste fire milliarder kroner, siger miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen.

- Det er let nok bare at lave overbudspolitik og udskrive dækningsløse check. Jeg handler på det, og derfor er det nok meget godt, at det er mig, der sidder her, siger han.

Regeringen har foreløbigt udpeget knap 14.000 hektar skov, der skal være urørt inden for de næste ti år samt afsat 100 millioner kroner til at kompensere private skovejere.

- Det er det største skridt på vejen, som nogen regering nogensinde har taget. Det betyder ikke, at vi er i mål, men det betyder, at vi er dem, der handler på det her, siger ministeren.

I Danmarks Naturfredningsforening kalder præsident Maria Reumert Gjerding den nye Novana-rapport "uhyre bekymrende".

- Vi ved, at naturen helt generelt er i tilbagegang i Danmark. Den mangler plads, sammenhæng og en bedre naturpleje.

- De nye tal fra Novana understreger desværre, at vi har et kæmpe arbejde foran os, hvis vi skal vende naturens tilbagegang, siger hun.

Netop udviklingen i skovene de seneste ti år er alarmerende, mener naturfredningsforeningen.

- Det er desværre ikke en ukendt udfordring, og fra politisk side er det her problem blevet drøftet længe. Men vi mangler helt grundlæggende at se politisk handling og initiativer, som vil være i stand til at vende tilbagegangen, siger Maria Reumert Gjerding.

/ritzau/