På en regnfuld dag i begyndelsen af 2018 var en ansat fra Saudi-Arabiens ambassade i moskéen på Hejrevej i Københavns nordvestkvarter for at bede. Her overværede han moskéens formand og nogle besøgende være i færd med at sætte baljer frem for at opsamle regnvand, der sivede ind gennem bygningens tag.
Efter bønnen spurgte den ambassadeansatte, om han måtte tage nogle billeder af det utætte tag med sin mobiltelefon. Det fik han lov til, og han viste senere billederne til Saudi-Arabiens ambassadør i Danmark, Abdulrahman Saad A. Al-Hadlg.
Ambassadøren blev ifølge moskéen så ”bevæget over situationen”, at han kontaktede formanden for moskéen, den kontroversielle imam Mohammad Fouad al-Barazi, og fortalte, at den saudiske ambassade ønskede at give et bidrag til reparation af taget og væggene i moskéen. Senere samme år overførte Saudi-Arabiens ambassade, som Kristeligt Dagblad tidligere har kunnet fortælle, 371.000 kroner til moskéen. Sådan udlægger moskéen på Hejrevej i hvert fald selv historien om, hvordan donationen kom i stand, viser en e-mail, som Kristeligt Dagblad er kommet i besiddelse af.
Moskéen anses som dybt konservativ og har tidligere ufrivilligt medvirket i TV 2’s serie ”Moskeerne bag sløret”. Imamen Mohammad Fouad al-Barazi fik som følge af programserien heftig kritik for at rose, at ”et virkeligt stort antal” muslimer kommer til Europa, og at 300.000 muslimer godt kan leve i Danmark ”uden at smelte ind i samfundet”.
Saudi-Arabiens ambassade udlægger forløbet lidt anderledes end moskéen: Det Islamiske Forbund på Hejrevej bad selv om penge til reparation af taget, og man valgte at imødekomme forespørgslen.
”Der blev fra ambassaden ikke stillet krav om modydelser til moskéen,” skriver den saudiske ambassade i en e-mail til Kristeligt Dagblad.
Uanset hvordan donationen præcist kom i stand, er der ingen tvivl om, at moskéen havde hårdt brug for pengene. En gennemgang af trossamfundets regnskab for 2018 viser således, at mere end halvdelen af moskéens indtægter det år kom fra den saudiske donation. Alligevel var det ikke uden ambivalens, at ledelsen følte sig nødsaget til at tage imod de mange penge.
”Havde det ikke været for den svære situation, moskéen stod i med et ødelagt tag, havde moskéen afvist beløbet fra den saudiske ambassade,” skriver moskéen i føromtalte e-mail.
Moskéen på Hejrevej er langt fra den eneste islamiske menighed, der har problemer med at få pengene til at række. Det viser en gennemgang, som Kristeligt Dagblad har foretaget af alle landets anerkendte muslimske trossamfunds regnskaber.
Moskéerne er i høj grad afhængige af donationer fra både ind- og udland. Således modtog 44 ud af landets 63 islamiske trossamfund i 2018 pengegaver på beløb, der svinger fra alt mellem 5.000 kroner til 5 millioner kroner. I to af tilfældene kom donationerne direkte fra den saudiske ambassade, der på forhånd havde fået grønt lys af Kirkeministeriet.
Taiba-moskéen på Nørrebro i København er et af de trossamfund, der kæmper med at få økonomien til at hænge sammen. På trods af, at moskeen i 2018 modtog en stor milliondonation fra Saudi-Arabien, som Berlingske tidligere har beskrevet, viser en gennemgang af moskéens Facebook-side, som Kristeligt Dagblad har foretaget, at den i selvsamme år havde store problemer med at betale sine terminer.
Gentagne gange har moskéen derfor bedt brugerne om at donere pengebeløb til afdragene. I april 2018 bad moskéen således moskégængerne om 150.000 kroner. I slutningen af maj 2019 efterlyste man 180.000 kroner, fremgår det af Facebook-siden.
Ifølge Niels Valdemar Vinding, postdoc på institut for tværkulturelle og regionale studier ved Københavns Universitet og en af Danmarks førende moské-eksperter, har mange islamiske menigheder i Danmark store økonomiske udfordringer.
”Lokalerne er i dårlig forfatning, og imamerne har ofte dårlige ansættelses- og arbejdsvilkår. Og hvis man som moskéen på Hejrevej ikke selv har råd til at reparere et tag, der er utæt, kan man stå i den situation, at man som moské sætter sig selv lidt til salg,” siger han.
Niels Valdemar Vinding påpeger, at der i Danmark ikke er ret mange uden for det muslimske miljø, som har interesse i at støtte moskéer aktivt.
”Som samfund kunne vi gøre meget for moskéerne, hvis vi var parate til en målrettet medfinansiering, så det grundlæggende var i orden,” siger Niels Valdemar Vinding.
Han påpeger videre, at medfinansiering også ville give staten indsigt og kontrol med, hvad pengene kan bruges til og dermed mulighed for at regulere vilkår, ansættelser, dekorum, ligestilling og demokratiformer.
”Ændres situationen for moskéerne ikke, bliver de fattigere og dårligere og dermed åbne for at modtage penge – eller det, der er værre – fra saudierne eller andre. Hvis saudierne med den slags donationer kan få moskégængerne i Danmark til at skifte holdning til Saudi-Arabien, er det jo enormt billigt købt,” siger han.
Brian Arly Jacobsen, religionssociolog ved Københavns Universitet, genkender også billedet af økonomisk pressede moskéer, der bliver nødt til at overveje, hvordan de kan finansiere driften og moskéens øvrige aktiviteter.
”Så det er klart, at det bliver en overvejelse at tage imod donationer fra for eksempel Saudi-Arabien,” siger han.
Det er ifølge Brian Arly Jacobsen svært at sige, om de saudiske donationer kommer med nogle forventninger til moskéerne. For på den ene side er det en af islams fem søjler, at muslimer altruistisk hjælper trosfæller rundt omkring i verden.
”Men hvis man ser på Saudi-Arabiens ageren over for moskéer i blandt andet den vestlige verden og sammenholder det med landets ønske om at være en stormagt, er det svært at se, at hjælpen skulle være af ren altruistisk karakter.”
Både moskéen på Hejrevej, Taiba-moskéen i Titangade og Saudi-Arabiens ambassade har tidligere afvist, at donationerne kommer med et krav til moskéerne om en modydelse. Ingen af moskéerne har trods flere henvendelser fra Kristeligt Dagblad ønsket at udtale sig om donationerne.
I oktober kunne Kristeligt Dagblad fortælle, at S-regeringen er på vej med stramninger på området, der skal dæmme op for de udenlandske donationer. Rasmus Stoklund, udlændingeordfører for Socialdemokratiet, har tidligere slået fast, at moskéer med den nye lovgivning ikke i fremtiden vil kunne modtage store pengebeløb fra lande som Saudi-Arabien.