”Thomas præst bed for mig”. Den inderlige bøn blev engang i 1200-tallet ristet med runer i den granitstensvæg, der fortsat udgør koret i Tjæreby landsbykirke nær Hillerød. Den yndige, lille kirke byder velkommen med sirligt udskårne træbænke og et mylder af kalkmalerier i loft og hvælv. Koret og skibet står fortsat i den middelalderlige byggestil, der var typisk for de første stenkirker herhjemme. Som mange andre af periodens kirker er Tjæreby siden endt i talrige ombygninger, men kor og skib er de oprindelige, og her bader en kraftig projektør lige nu en blotlagt del af korets nordvæg i et vinklet lys.
Her står seniorforsker Lisbeth Imer fra Nationalmuseet og gransker det lille parti af den oprindelige kalkpudsning af væggen. Ud over bønnen til den engang værende præst, Thomas, toner enkelte runer og bogstaver, flettede kors, bånd og en fugl – måske en kristen due – frem i lyset.
Som ekspert i runer og tidlig skrift har Lisbeth Imer for nylig påbegyndt et forskningsprojekt om epigrafikkens – læren om indskrifter – rolle i middelalderens skriftkultur herhjemme og undersøger dermed de steder, hvor runer og bogstaver er indridset, mejslet eller malet på genstande, monumenter eller bygninger.
Målet er at afdække den brede befolknings kendskab og kundskab udi brugen af skrift, som netop er at finde andre steder end i tidens bøger og pergamenter.
”Middelalderens bogproduktion foregik blandt lærde, gejstlige og specialister som de skriftkyndige i klostrene, og den del af skriftkulturen har megen forskning haft fokus på. Noget tyder dog på, at mange almindelige mennesker også benyttede sig af skrift i form af runer og bogstaver, der blev brugt side om side på det her tidspunkt. Det fandt givet sted på de fleste gårde og i hjemmene, men de er bare for længst forsvundet. De eneste bevarede middelalderbygninger i dag er kirkerne, og de rummer derfor en guldgrube af viden,” forklarer Lisbeth Imer.
Oveni en projektbevilling fra Carlsbergfondet har hun netop modtaget dronning Margrethe II’s Videnskabspris 2021 for sin forskning.
Det nuværende projekt omfatter henved 250 kirker med indskrifter rundt om i Danmark og i de tidligere danske områder Skåne, Halland og Blekinge samt Slesvig. Ud over skrift på vægge finder man både runer og bogstaver prentet på kirkeinventar som døbefonte og gravsten eller oppe i kirkens tagkonstruktion, hvor håndværkere har markeret de enkelte tagspær for at få dem samlet korrekt.
Sporene efter en skriftkultur i tidlig middelalder vidner umiddelbart om en vis almen dannelse i mange sociale lag, og det blandt både mænd, kvinder og børn, idet indskrifter både nævner mands- og kvindenavne og også er at finde på væggene nede i børnehøjde.
Hensigten med at ridse i netop kirkens vægge er der flere forklaringer på:
”I middelalderen var kirken åben, præsten havde sine daglige gøremål, og folk kom her hyppigt og følte sig hjemme. At indridse en bøn eller et navn i væggen faldt nok folk naturligt og var ikke noget foragteligt, som vi kan synes det i dag. Runerne var heller ikke religiøst ladede og forbundet med vikingetidens nordiske guder, så vi finder også det kristne Amen og Ave Maria skrevet med runer. Nogle indskrifter kan også tendere skriveøvelser, så måske fandt der en vis læring sted i kirkerne i den tidlige middelalder,” siger Lisbeth Imer og lader forsigtigt fingeren følge et tydeligt ”C” efterfulgt af runen for selvsamme bogstav.
Mange indskrifter er at finde oppe ved koret og dermed tæt på det helligste sted i kirken. Her fik bønnen eller det skrevne sandsynligvis en særlig kraft og betydning.
Sidstnævnte tyder en indskrift i Sønder Asmindrup Kirke nær Holbæk på. På korets nordvæg blev der fundet flere runeindskrifter fra tidlig middelalder, hvoraf den ene lyder: ”Toke tog sølv til låns af Rægnild”. En låneaftale blev altså indridset i kirkens helligste og blev måske derved mere bindende og vigtigt for den gode Toke at overholde.
Indskrifterne optræder i talrige middelalderkirker lige fra den lille landsbykirke i Tjæreby til den prægtige Roskilde Domkirke, hvor der er fundet runer og bogstaver i muren bag korstolene i koret. Her ristede en mulig Godfred et ”Godefridus” på et tidspunkt før 1420’erne, hvor stolene blev placeret.
Denne julidag i Tjæreby Kirke bliver bønnen til Thomas præst og andre indridsninger dokumenteret med både kamera og nøje aftegning, så de sammen med andre indskrifter kan danne et billede af, hvordan den almindelige dansker i den tidlige del af middelalderen har brugt skriften i sit liv og i sin hverdag.