En dvd-skive dufter ikke af historie på samme måde som en kasse med flere hundrede år gamle papirer. Men dvd-skiven giver en række muligheder for at søge præcise oplysninger.
En stadig større del af den skriftlige danske kulturarv arkiveres nu som elektroniske filer frem for som håndfaste, tykke dokumenter i brune arkivmapper. Som Kristeligt Dagblad i går fortalte, får nu både folketingspolitikere, kunstnere, forskere og kulturpersonligheder mulighed for at arkivere deres emailkorrespondancer som et vidnesbyrd for eftertiden. På den måde vil historikere, slægtsforskere og andre interesserede om 75 år kunne grave sig ned i, hvordan politiske koalitioner er opstået, og hvordan forfattere har udvekslet historieidéer med hinanden.
LÆS OGSÅ: Kulturarv forvandler sig fra gamle dokumenter til virtuelle skriverier
Men den nu hyppigere brug af elektronisk arkivering fører også til betænkeligheder. Eksempelvis udtrykte historiker Jes Fabricius Møller fra Københavns Universitet i gårsdagens avis bekymring for, at den elektroniske kulturarv kan gå tabt, fordi de filer, som er læsbare i dag, måske ikke er det om 50 år. Men er der grund til at være bekymret?
På ingen måde, forsikrer projektleder Peter Edelholt fra Statens Arkiver.
Arkiverne indførte i 2007 en komplet strategi for elektronisk arkivering (se grafik) for netop at undgå, at digitale arkivalier forsvinder, når den teknologiske udvikling brager af sted. I korte træk går strategien ud på, at elektroniske arkivalier fra både statslige og private myndigheder opbevares i et simpelt fil-format, som kan ændres, når udviklingen kræver det.
Vi sikrer arkivalierne på det lavest mulige niveau, så vi let kan genindlæse dem i en ny database, når der er behov for det. Om 20 år bruger vi nok et andet format end det nuværende TIFF-billedformat, men så kan vi konvertere det hele på en gang, siger Peter Edelholt.
Fordelene ved digital arkivering er, at man kan foretage frisøgninger på enkelte ord i store dokumenter frem for at bladre gennem tommetykke papirmapper. Samtidig fylder dvd-arkiverne langt mindre, men til gengæld kræver de mere vedligeholdelse. Eksempelvis når elektronikken skal opdateres. Der har papirarkivalierne blot behov for den rette bevaringstemperatur i arkivhallen, fortæller Peter Edelholt.
Et af de steder, hvor Statens Arkiver opbevarer den skriftlige danske kulturarv, er Rigsarkivet i København. Det besøgte daværende kulturminister Uffe Elbæk (R) for lidt over et år siden og udtalte ved den lejlighed, at digitalisering af arkivet er super vigtigt, så flest muligt kan finde oplysninger deri. Han supplerede:
Rigsarkivet er vores alle sammens fælles hukommelse.
Den fælles hukommelse er også til stede på flere end 30 mindre arkiver i landets kommuner.
Det største findes på Københavns Rådhus, mens det næststørste har til huse på Frederiksberg Rådhus. Her er Lars Schreiber Pedersen arkivar og samtidig formand for Arkivforeningen.
Historikerne behøver ikke være bekymrede, for elektronisk arkivering gør, at man kan gemme ting billigere og finde dem nemmere. Traditionelle arkivalier i papirform kan også forgå. For eksempel har skybrud taget livet af mange arkivalier i både kommunalt og statsligt regi, siger han.
Der er dog et par mener i forhold til den ellers ubegrundede frygt, pointerer arkivaren. For da kommunale institutioner som plejehjem og skoler i 1980erne og 1990erne begyndte at arbejde elektronisk, skete det for manges vedkommende med hjemmestrikkede datasystemer.
Der er grund til at være bekymret over gamle systemer, som ikke har kunnet genrejses, fordi der først de senere år er kommet bekendtgørelser for, hvordan man behandler elektroniske arkivalier. Så der bliver uden tvivl huller for fremtidens historikere, som skal skrive historien fra slut-80erne og cirka 10 år frem.
I det store billede er der dog ingen tvivl om, at elektronisk arkivering er løsningen for fremtiden, mener Lars Schreiber Pedersen.
Det digitale har den store fordel, at man kan proppe ufatteligt meget ned på en dvd, og udviklingen gør det hele tiden billigere.