Prøv avisen

Skyttegravskrig om islam og videnskab

Kim Møller. – Foto: .

VEJEN TIL DAMASKUS: Ny bog af historiker og debattør Kim Møller rummer et frontalangreb på islamforskeren Jørgen Bæk Simonsen og viser ifølge iagttagere, at ordet islam omgående får debattører og medier til at dele sig i to lejre

Hvordan skal man som forsker og som debattør beskæftige sig med islam? Findes der en række tabuer, som det ikke er tilladt at røre ved? Eller er islam tværtimod i tide og utide genstand for en urimelig hetz?

En ny bog om dansk islamforskning gennem mere end 100 år har genoplivet de seneste års indædte debat om islam og demonstrerer ifølge iagttagere, at debattens formål ikke er sandhed og oplysning, men udelukkende konflikt.

Vejen til Damaskus er titlen på den ny bog, som netop er udkommet på forlaget Lysias, som er oprettet af Trykkefrihedsselskabet af 2004. Dette selskab, hvis formand er historikeren og skribenten Lars Hedegaard, repræsenterer en islamkritisk stemme i debatten, og bogens forfatter, historiker og blog-redaktør Kim Møller, lægger heller ikke skjul på, at han er en konservativ af den gamle skole, som forholder sig stærkt kritisk til islam.

Trods titelligheden med svenske Jan Guillous storsælgende og multikulturalistiske korsridderroman Vejen til Jerusalem er den nye bog ikke skønlitteratur, men derimod et historiespeciale fra Aarhus Universitet, som rummer et frontalangreb på islamforskeren dr.phil. Jørgen Bæk Simonsen fra Københavns Universitet.

Ud fra en gennemgang af en række centrale islamforskerens værker fra 1885 til i dag vurderer Kim Møller, at forskningen har forladt den tilstræbt objektive videnskabelighed med afsæt i islams egen tekster til fordel for en position, hvor man nærmest er talerør for islam og bevidst ser bort fra de dele af islams tradition, som er svære at sluge for en moderne humanist.

Specialet fik den ikke så fine karakter 7 én karakter over bestået, hvilket ifølge Lars Hedegaard blot er udtryk for, hvor uglesete Møllers synspunkter er på det akademiske parnas. Omvendt har de borgerlige aviser Berlingske Tidende og Morgenavisen Jyllands-Posten taget overordentligt godt imod bogen, mens de kulturradikale dagblade Politiken og Information tydeligt har positioneret sig i den modsatte lejr.

Ifølge Troels Mylenberg, leder af journalistuddannelsen ved Syddansk Universitet, understreger denne sag, at islam i øjeblikket er det emne i den offentlige debat, som fremkalder flest følelser og mest konflikt.

Lige præcis debatten om islam er et punkt, hvor de danske medier har positioneret sig meget stærkt på hver sin yderposition. Man må forstå, at når aviserne skriver om et emne som dette, er det ikke journalistik, men debat- og kommentarstof. Debatredaktører prioriterer ikke deres stof efter, hvor nuancerne bedst kommer med, men ud fra, hvor det bedste skænderi ligger, siger Troels Mylenberg.

Han sammenligner den offentlige debat om islam med en traditionel situation ved skilsmisse:

Til sidst har parterne diskuteret så længe, kastet så meget med mudder, at det er umuligt at sige tak for kampen eller lytte til, om der kunne være et gran af fornuft i modpartens argumentation. Mellemvejen findes ikke.

Den skilsmisseagtigt fastlåste situation går mindst så langt tilbage som Muhammedkrisen, og dens konsekvens er ifølge Troels Mylenberg, at det er blevet umuligt at bedrive tilstræbt objektiv journalistik om islam, for uanset hvordan man skriver, vil de to lejre i skyttegravskrigen læse det som fanden læser Bibelen:

Det er ikke nødvendigvis et problem, at det er sådan. Men man skal ikke tro, at man bliver klogere på verden af at læse debatten om islam. Jeg tror, læserne af debatten kan betragtes som supportklubberne for fodboldholdene fra FCK og Brøndby. De betaler for at følge nogle dygtige debattører i en god slåskamp, og de har for længst valgt side.

Men debatten handler ikke kun om nogle skarpe pennes opgør i de toneangivende aviser. Hele forskningen i islam risikerer på tilsvarende vis at blive vurderet ikke ud fra videnskabelige, men holdningsmæssige kriterier. Og typisk nok går den gensidige anklage mellem Kim Møller-fløjen og Jørgen Bæk Simonsen-fløjen ud på, at den anden side driver politik frem for videnskab.

Henrik Dahl, sociolog og direktør i analysefirmaet Explora er enig med Troels Mylenberg i, at begge sider i skyttegravskrigen er lige fastlås i deres positioner, men han vurderer trods alt, at der fortsat vil råde nogle accepterede kriterier for videnskabelig polemik:

Det, som er vigtigt, er at videnskaber som sociologi og antropologi bliver gjort konfessionelle i den forstand, at man skal have et bestemt værdimæssigt udgangspunkt for at kunne forske. Modsat skal vi ikke ende i den grøft, hvor ethvert standpunkt er lige gyldigt. På den ene side kan det kan ikke undgås, at videnskabsmænd har holdninger, på den anden side må det være muligt at finde et fælles fundament af saglighed, siger Henrik Dahl.

mikkelsen@kristeligt-dagblad.dk

Vejen til Damaskus anmeldes i Kristeligt Dagblad i den kommende uge.