Når regeringen om kort tid skal til at forhandle med arbejdsmarkedets parter om at finde en løsning, så der kan komme flere penge i statskassen, er der nu kommet tre helligdage i spil. Konsekvensen af de såkaldte trepartsforhandlinger kan blive, at danskerne skal arbejde både store bededag, som det tidligere er blevet bebudet, men også skærtorsdag eller 2. pinsedag er kommet på tale.
LÆS OGSÅ: To af årets helligdage risikerer at blive sløjfet
Alle tre helligdage har deres udspring i kirkelige traditioner. Alligevel er der forskel på helligdagenes betydning, og skærtorsdag er den vigtigste af dem, fortæller lektor i kirkehistorie ved Københavns Universitet, Nils Holger Petersen:
Skærtorsdag har sin egen identitet i forløbet op til påsken og er baseret på en speciel begivenhed, nemlig Jesus sidste måltid med disciplene, inden han bliver arresteret, siger han og fortsætter:
2. pinsedag er som andre anden-dage blevet en forlængelse af første-dagen. Det er nok i lidt højere grad en moderne tilpasning.
Hvor skærtorsdag og 2. pinsedag knytter sig til bibelske begivenheder, blev store bededag etableret i 1600-tallet. Ifølge Nils Holger Petersen er store bededag en ekstra helligdag, kirken kan benytte sig af:
LÆS OGSÅ: Avis: Trepartsforhandlinger afskaffer store bededag
Man kan ikke sige, at store bededag har en voldsomt veldefineret kirkelig plads, andet end at det er en ekstra helligdag, som kan være meget handy i forbindelse med for eksempel konfirmationer.
Ifølge lektoren kan man derfor godt finde belæg for, hvilken helligdag har størst betydning ud fra et teologisk synspunkt:
Skærtorsdag er teologisk og liturgisk en vigtigere fest end 2. pinsedag. Det er helt klart, at skærtorsdag er mere markant end 2. pinsedag. Set ud fra et teologisk og liturgisk perspektiv, vil skærtorsdag være vanskeligst at opgive af de tre dage.
|
Politikernes overvejelser om at afskaffe skærtorsdags status som helligdag er ikke alene vanskeligt ud fra et teologisk synspunkt. Det vil også få store konsekvenser for danskernes hverdag, hvis skærtorsdag bliver sløjfet. Livsstilskommentator Niels Erik Folmann, der også er kendt fra tv-programmet Kender du typen?, er mest betænkelig ved, at politikerne overvejer at afskaffe skærtorsdags status som helligdag, særligt fordi dagen indgår i en ferieuge:
Der er lidt forskel på helligdagene. Skærtorsdag ligger sammen med langfredag og 2. påskedag, så det tilsammen bliver en ferieuge. Folk brænder også restferie af i påsken, og efterhånden tager hoveddelen af det danske erhvervsliv ferie mandag, tirsdag og onsdag i påskeugen, siger Niels Erik Folmann og fortsætter:
Det er ikke tilfældig, at politikerne starter med at tale om store bededag. Den betyder mindst for os af helligdagene.
Afskaffelsen af helligdagene vil ifølge livsstilskommentatoren være upopulær, uanset hvilke helligdage der ender med at blive sløjfet. Det skyldes, at danskerne bruger forårets helligdage som pauser, hvor de kan være sammen med familie og venner.
Skærtorsdag, 2. pinsedag og store bededag er helligdage, vi altid har haft, og hvor vi tager i skoven, i kolonihavehuset, mødes med venner og familie, ligesom nogle tager i kirke. Vi er sammen. Det er små oaser i en stresset hverdag. De er en del af en dansk tradition, hvor vi nyder forårets lange weekender, siger Niels Erik Folmann og fortsætter:
Rent mentalt vil det betyde noget, hvis helligdagene afskaffes. Det vil betyde, at vi vil føle os tidsmæssigt og værdimæssigt fattigere. Ud fra en nationaløkonomisk vinkel sparer vi nogle millioner, men i vores selvforståelse vil vi føle os fattigere. Man skal ikke undervurdere, at mange mennesker føler, at de har et sammenpresset liv, hvor weekenderne er oaser, hvor vi kan samles med venner og familier. De er populære.
Ifølge Else Marie Kofod, der er leder af Dansk Folkemindesamling, er helligdagene ikke vigtige for danskerne af religiøse årsager. For langt de fleste danskere giver helligdagene anledning til at holde ferie:
Påskedagene er jo efterhånden blevet en ferie, hvor børnene også har fri for skole. Man tænker på påsken som påskeferie. For nogle har den en religiøs betydning, men for de fleste er det bare en ferie. Det gælder også for store bededag og 2. pinsedage. For mange af årets højtider er det jo nogle fridage, når man tænker på dem, siger Else Marie Kofod, der gætter på, at skærtorsdag er den mest betydningsfulde af de tre helligdage, der er i spil:
Påsken er jo en påskeferie, og man kan måske forestille sig, at den har større betydning, fordi den indgår i en lille ferie.