Prøv avisen

Slægtsanbringelser gavner børn

Børn, der er i pleje hos mormor eller moster i stedet for at blive anbragt i en plejefamilie, bliver langt bedre rustet til at starte et selvstændigt voksenliv. Foto: Martin Kierstein.

Det er ofte en fordel for børn at komme i slægtspleje frem for i plejefamilie, viser ny undersøgelse. Men anbringelsesformen bruges ikke nok

Når børn og unge kommer i pleje hos mormor eller moster i stedet for at blive anbragt i en plejefamilie, har de mere kontakt med deres forældre og øvrige familie og færre psykiske problemer. Derfor er de langt bedre rustet til at starte et selvstændigt voksenliv. Det viser den første, større danske undersøgelse af slægtsanbringelser, som Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) har foretaget. Undersøgelsen bliver præsenteret på konferencen "Rundt om udsatte børn" i dag.

LÆS OGSÅ:
Alle børn har ret til en familie

"Relationer er meget vigtige. Vi ved fra andre undersøgelser, at unge anbragte ofte har som hovedproblem, at de er fattige på netværk, når de skal etablere et selvstændigt liv. Det gælder ikke i samme grad for slægtsanbragte," siger seniorforsker Tine Egelund, der står bag undersøgelsen.

Rapporten er den tredje og sidste del af SFI's evaluering af den anbringelsesreform, som Socialministeriet iværksatte i 2006. Undersøgelsen viser dog også, at børn og unge i henholdsvis slægtspleje og en traditionel plejefamilie på flere områder ligner hinanden. Blandt andet når det kommer til deres fysiske helbred, venskaber og problemer med misbrug og kriminalitet.

"Slægtspleje er ikke et columbusæg, der løser alle anbringelsesproblemer. Men såfremt barnet ikke har meget behandlingskrævende vanskeligheder og har mulighed for at komme i slægtspleje, vil det give barnet gode muligheder. Man har tvivlet på, om eksempelvis forældre til børn med et misbrug er i stand til at opdrage næste generation. Den skepsis understøtter vores undersøgelse i hvert fald ikke," siger hun.

Også Marianne Folden, der er faglig leder i organisationen FABU, som støtter kommuner i at finde og uddanne plejefamilier, ser klare fordele ved at anbringe børn og unge hos slægtninge.

"Det handler om deres identitet og opfattelse af, hvem de er. Det bevares bedre ved at have en familiehistorie. Ulempen er, hvis man som forvaltning tror, at familien kan klare sig selv. De skal følges hele vejen. For eksempel kan børnene få en dårligere skoleuddannelse, fordi mange slægtsplejefamilier er dårligere uddannet. Derfor er der brug for støtte til at holde dem i skolen, lektiehjælp og den slags," siger hun.

Socialministeriet har som målsætning, at 15 procent af alle anbringelser skal ske inden for barnets nærmeste familie. Men på nuværende tidspunkt gælder det kun i godt 5 procent af tilfældene. Socialminister Benedikte Kiær (K) ønsker derfor, at kommunerne i højere grad skal benytte slægtsanbringelser. Men formanden for Kommunernes Landsforenings Børne- og Kulturudvalg, Jane Findahl, mener, at kommunerne allerede benytter slægtsanbringelser, når det er hensigtsmæssigt:

"Kan en socialrådgiver se, det kan lade sig gøre og er godt for barnet, gør man brug af netværksanbringelse. Antallet af netværksanbringelser vil derfor være foranderligt over årene. Men det kan godt være, man i stigende grad vil benytte den løsning, hvis der kommer nogle gode forløb, der giver erfaring med at løse de problemstillinger, der er ved netværksanbringelser."

holtze@k.dk