Prøv avisen

Sladre-ordning for friskoler fører til flere tilsynssager

”Det går lidt op og ned med antallet af tilsyn med friskoler, men tilsynssager har fyldt mere i løbet af de seneste fem år, end de gjorde tidligere," siger Peter Bendix Pedersen, formand for Dansk Friskoleforening. Han finder stigningen bemærkelsesværdig. Arkivfoto. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

i 2019 var der i alt 26 enkeltsagstilsyn mod friskoler, og en ny whistleblower-ordning fra 2017 er anvendt i halvdelen. Ifølge forsker er ordningen udtryk for en mistænkeliggørelse af hele skoleformen

I en anonym henvendelse til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet blev en friskole i Vendsyssel i 2019 anklaget for at have en ”hård pædagogisk tilgang”, som blandt andet omfattede et lokale kaldet ”gummicellen”. Da styrelsen undersøgte anklagen nærmere, viste der sig ingen tegn på, at dette var tilfældet. I andre sager henvendte forældre eller andre borgere sig sidste år med tip om yderligere 12 friskoler, der angiveligt snyder med elevernes eksamensopgaver, bruger lokaler som moské, forsømmer specialundervisningen eller har skoleledere, der er umulige at komme i dialog med. I de færreste tilfælde var der bevis for, at de påståede uregelmæssigheder havde fundet sted.

Det fremgår af de i alt 26 sager om såkaldt enkeltsagstilsyn af frie grundskoler, som Styrelsen for Undervisning og Kvalitet under Undervisningsministeriet tog op eller behandlede i 2019, og som Kristeligt Dagblad har fået aktindsigt i.

At der på et enkelt år er 26 sager under behandling, er et højt tal sammenlignet med tidligere år, og at halvdelen bygger på henvendelser fra borgere efter den nye whistleblower-ordning, som blev indført i 2017, er ifølge Peter Bendix Pedersen, formand for Dansk Friskoleforening, bemærkelsesværdigt.

”Det går lidt op og ned med antallet af tilsyn med friskoler, men tilsynssager har fyldt mere i løbet af de seneste fem år, end de gjorde tidligere. Det hænger sammen med, at der er en stor politisk og mediemæssig opmærksomhed på, hvad der foregår på friskoler. Når der er den opmærksomhed, så er det også i friskolernes interesse, at der er et tilsyn, og at tilsynet fungerer. Whistleblower-ordningen er efter min opfattelse en god idé, så længe det ikke bliver til ren stikkervirksomhed, og så længe folk ikke ringer og bruger tid på ligegyldigheder,” siger Peter Bendix Pedersen.

De 26 sager spænder meget vidt. To sager handler om skoler, der er udtaget til et tilsyn, alene fordi andelen af elever med ikke-vestlig baggrund overstiger 50 procent. Nogle handler om økonomiske uregelmæssigheder, for eksempel en skole, der er blevet pålagt at betale penge tilbage, som er brugt på en rejse til Saudi-Arabien, der fandt sted i en ferie og kun var for en del af eleverne. Nogle sager handler om alvorlige undervisningsmæssige mangler. Nogle handler om tvivl om uafhængigheden hos skoler, der anvender det Scientology-baserede undervisningssystem Applied Scholastics. Og mange sager handler om anklager og mistanker, der ikke kunne findes bevis for.

En del skoler med mange indvandrerbørn og eventuelt et muslimsk værdigrundlag er involveret i sagerne, men også mange andre typer friskoler indgår. For Peter Bendix Pedersen er der imidlertid ingen tvivl om, at det er sager om mulige uregelmæssigheder på muslimske friskoler, der har ført til de seneste års stramninger i tilsynet, herunder den lovstramning, som et bredt politisk flertal vedtog i 2017, og som blandt andet indførte whistleblower-ordningen.

”Som friskoler er vi nødt til at navigere efter, at der fra politisk, mediemæssigt og folkeligt hold er en bekymring. Vi kan konstatere, at der er blevet lukket skoler, som ikke levede op til lovens krav. Men også, at der har været muslimske friskoler, som det var påtænkt at fratage statstilskuddet, men hvor styrelsen lod være, da sagen var behandlet. Det er et eksempel på, at retsstaten og tilsynet fungerer. Man er ikke dømt, før der er ført bevis,” siger Peter Bendix Pedersen.

Mindre diplomatisk over for det tætte tilsyn med friskoler er Thorstein Balle, videnskabelig medarbejder ved Grundtvig-Akademiet og tidligere forstander for Den Frie Lærerskole i Ollerup.

”Efter min opfattelse er det en helt forkert brug af en whistleblower-ordning at indføre den i forbindelse med friskoler. En sådan ordning kan give mening i forhold til at afdække kriminalitet, men ikke, om en skole underviser i de fag, den skal. Jeg ser ordningen som en del af den grundlæggende mistænkeliggørelse af friskoler, der har bredt sig se senere år,” siger Thorstein Balle.

Han fastsætter helt præcist, at denne mistænkeliggørelse begyndte i 2002, da daværende undervisningsminister Margrethe Vestager (R) indførte et krav om, at der skal undervises på dansk på friskoler i Danmark. Og selvom han erkender, at der har været sager, hvor der var noget at komme efter, mener han ikke, at omfanget af uregelmæssigheder berettiger de konsekvenser, det har fået for de 550 frie grundskoler og 240 efterskoler i Danmark:

”Udgangspunktet var en oplevelse af, at når vi havde fået de fremmede ind som brugere af lovgivningen, så kunne staten ikke længere bare give skolerne frihed, men måtte opstille stadig flere regler og tilsyn – og nu også en whistleblower-ordning. Dermed er der skabt et miljø, hvor skolerne i udgangspunktet betragtes som mistænkelige.”