Prøv avisen

Slagtnings-forbud ses som indskrænkning af religionsfrihed

Fra i dag er det forbudt at slagte dyr uden bedøvelse, og det kan være en krænkelse af religionsfriheden. Det mener retseksperter, jøder og muslimer, som beskriver loven som et problem i forhold til religiøse spiseregler.

Retseksperter, jøder og muslimer er kritiske over for ny lov, som fra i dag forbyder slagtning uden bedøvelse

Fra i dag er det forbudt at slagte dyr uden bedøvelse, og det kan være en krænkelse af religionsfriheden. Det mener retseksperter, jøder og muslimer, som beskriver loven som et problem i forhold til religiøse spiseregler.

Lisbet Christoffersen, professor i religionskritik, kalder den nye lov for et meget stærkt indgreb over for minoritetstrossamfund i Danmark.

Det er en indskrænkning af religionsfriheden, for med den nye lov forbyder man den måde, som slagtningen foregår på inden for islam og jødedommen, siger hun.

Heller ikke Ditlev Tamm, juraprofessor ved Københavns Universitet, er tilhænger af den nye lov.

LÆS OGSÅ: Jøder og muslimer: Nu kan vi ikke længere følge vores religiøse spiseregler

Jeg mener, at et sådant forbud er helt i skoven og et indgreb over for andre religioner, ligesom den overflødige diskussion af omskærelse. Om religiøs slagtning er beskyttet af menneskerettighederne er jeg dog i tvivl om, da reglen jo ikke direkte relaterer sig til religion, men til dyrevelfærd.

Både muslimer og jøder foretrækker, at slagtningen af dyr foregår uden bedøvelse, men slagterierne i Danmark har imidlertid ikke været interesseret at tage denne metode i brug, hvilket betyder, at slagtning af dyr uden bedøvelse ikke er blevet praktiseret inden for de senere år. Og fra i dag bliver det altså helt forbudt.

Tager man udgangspunkt i menneskerettighedskonventionen, kan de danske jøder og muslimer godt have en sag, hvis de går til den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, mener Lisbet Christoffersen.

I en tilsvarende sag har domstolen tidligere givet medhold i, at der var tale om indgreb i religionsfriheden, men henviste dog til, at det pågældende trossamfund kunne skaffe sig korrekt slagtet kød fra udlandet.

Det Jødiske Samfund i Danmark og Danish Halals har i første omgang bedt om et møde med fødevareminister Dan Jørgensen (S), men Danish Halal afviser ikke, at det kan blive nødvendigt at gå rettens vej.

Vi håber ikke, at vi kommer så langt, men det kan ikke udelukkes. Vi vil gøre, hvad vi kan for at bevare muligheden for at slagte, som vi ønsker, siger formand for Danish Halal, Benyones Essabar.

Som det er nu, er der mange muslimer, der ikke spiser halalkød i Danmark, fordi dyrene bliver bedøvet først. Derfor vælger mange at importere kødet, hvilket er både dyrt og besværligt. Vi vil gerne have muligheden for at forsyne os selv, så vi også kvalitetsmæssigt ved, hvad det er for noget kød, vi får.

Det faktum, at der ikke er foregået slagtninger uden bedøvelser i årevis, betyder dog, at man måske kan tale om et indgreb mod religionsfriheden, men ikke om et brud, siger chefjurist ved den liberale tænketank Cepos Jacob Mchangama.

Lovændringen er jo på sin vis en offerløs gerning forstået på den måde, at det ikke går ud over nogen. Det var noget andet, hvis man sagde, at alt halal- og kosher-slagtning skulle forbydes og, at det ramte en eksisterende praksis i Danmark. Desuden har menneskerettighedsdomstolen lagt vægt på, at man kan importere rituelt slagtet halal- og kosherkød, siger Jacob Mchangama, som umiddelbart ikke vurderer, at det danske forbud er i strid med menneskerettighedskonventionen:

Menneskerettighedsdomstolen har fastslået, at hensynet til sundhed og sædelighed kan retfærdiggøre indgreb i rituelle slagtninger. Da muslimer og jøder i Danmark som nævnt i dag har muligheden for at importere kød fra udlandet og åbenbart ikke slagter uden bedøvelse, så vurderer jeg ikke, at der er tale om et brud mod religionsfriheden.

Også fødevareminister Dan Jørgensen føler sig på sikker grund:

Jeg har Justitsministeriets ord for, at det ikke er i strid med hverken Grundloven, menneskerettigheder eller charteret for grundlæggende rettigheder. Desuden har man gennemført lovændringen i Sverige og Norge, og det er lande, der er kendt for at være ganske tolerante.