For nogle år siden sad Morten Buttenschøn, historielærer på Katrinedals Skole i Vanløse, sammen med sine elever og så en dokumentarudsendelse om de danske efterkommere af sorte slaver. Og han husker, hvilken ahaoplevelse det var for eleverne at erfare, at efterkommerne ikke nødvendigvis selv er mørke i huden. Sådan er historien ikke bare sort og hvid.
”På 200 års afstand er det hele blandet sammen. Jeg kan huske elevernes fascination, da de indså, at spørgsmål om race er mere nuancerede end som så,” siger Morten Buttenschøn.
Ud over at være historielærer er han konsulent ved center for undervisningsmidler og har derfor et overblik over, hvad danske historielærere råder over af især digitale materialer, hvis de ønsker at bruge den øjeblikkelige heftige mediedebat om, hvordan vi i nutiden skal fortolke og erindre fortidens kolonialisme og slavehandel.
Eksemplet med dokumentarudsendelsen viser efter hans opfattelse, at der er masser af materiale til rådighed, som giver mulighed for en nuanceret undervisning.
”Da vi fik Bertel Haarders historiekanon i 2006, var der mange historikere og historielærere, der var utilfredse, men set her på 14 års afstand har kanonen bevirket, at undervisningen er blevet løftet fra mørke til lys på en række punkter.”
”Det har haft stor betydning, at et af kanonpunkterne handler om slavehandelen, men alene den kendsgerning, at lærerne ikke længere kan slippe af sted med at give eleverne syv års skiftende forløb om vikingetiden og besættelsestiden, men skal have mere med, har gjort en stor forskel,” siger Morten Buttenschön med henvisning til den liste med 29 konkrete nedslag i historiens gang, som skal indgå i faget, hvilket den daværende Venstre-undervisningsminister fik indført.
”Præcis hvor meget og hvordan der undervises i kolonitiden, er umuligt at sige, men mængden af undervisningsmaterialer tyder på, at det har fået en central plads i faget, hvad det ikke havde før 2006. Desuden kan vi jo se, at mange lærere, også engelskfaget, tager et emne som racisme ind i deres undervisning, når det er aktuelt med Black Lives Matter-demonstrationer verden over,” siger han.
Astrid Nonbo Andersen, postdoc ved Aarhus Universitet og forsker i erindrings- og historiepolitik, er enig i, at kolonitiden har fået et løft i omfang.
”Der er udkommet meget nyt undervisningsmateriale de sidste par år på området. Noget er rigtig godt, men vi kommer nok ikke udenom, at der altid vil være stor forskel på, hvordan man opfatter kolonihistorien i Danmark og Caribien, og det afspejler sig i materialet,” siger hun.
Ifølge Dennis Hornhave Jacobsen, formand for Foreningen af Lærere i Historie og Samfundsfag, er der ikke kun brug for sætte emnet på skemaet, men også at reflektere over, hvordan fortiden formidles.
”Jeg er ret sikker på, at undervisningen i kolonitiden er blevet mere udbredt, men det er svært at sige, om den også er blevet mere progressiv. Det er betegnende, at kanonpunktet hedder ’Ophævelsen af slavehandelen’, ligesom der er et punkt om ’Ophævelsen af stavnsbåndet’, altså med fokus på det gode. Det kan befordre en forsimplet fortælling om, at dengang var folk onde, men så blev vi gode og oplyste,” siger Dennis Hornhave Jacobsen.
Han tilføjer dog, at historiefagets målsætninger tydeligt tilkendegiver, at eleverne ikke bare skal lære historie som fakta om gamle dage, men at de også skal reflektere over deres egen rolle som både historieskabte og historieskabende.
Et eksempel på det sidste er et dilemmaspil, hvor eleverne skal agere slaveejere og dermed tvinges til ikke bare at se på fortidens aktører udefra, men at sætte sig i deres sted. Spillet ligger på en portal fra National Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling.
Centret har også i forbindelse med 100-året for salget af de Vestindiske Øer i 2017 udgivet bogen ”Da Danmark var en slavenation”, som ifølge den ene af bogens fire forfattere, lektor Jens Aage Poulsen, bestræber sig på at få mange forskellige perspektiver og nuancer med.
”For os er det et gennemgående mål, at fortiden skal forstås på sine egne præmisser. Det er let bare at være fordømmende, hvis man ikke formår at skifte perspektiv. Vi har kilder med, der argumenterer for, hvorfor de mener, at det er godt for de sorte at være slaver, men vi har også kilder, der argumenterer for det modsatte,” siger Jens Aage Poulsen, som tilføjer, at der gerne må komme flere undervisningsmaterialer, der giver endnu flere nuancer til historien.
”Vi vil gerne lave noget mere, som handler om de hvide mennesker, der også er blevet handlet som slaver.”