Slut med DF-meldinger om Meld

Kritisk for DF med den fortsatte uro om Morten Messerschmidts rolle ved valget til bestyrelsen i partialliancen Meld

For Dansk Folkeparti er sagen om europaparlamentariker Morten Messerschmidts rolle i den europæiske partialliance Meld blevet så kritisk, at hans kollega i parlamentet, Jørn Dohrmann, nu er blevet udstyret med en mundkurv. Derfor var det ikke muligt for Kristeligt Dagblad i går at få hans udlægning af den spegede sag.
For Dansk Folkeparti er sagen om europaparlamentariker Morten Messerschmidts rolle i den europæiske partialliance Meld blevet så kritisk, at hans kollega i parlamentet, Jørn Dohrmann, nu er blevet udstyret med en mundkurv. Derfor var det ikke muligt for Kristeligt Dagblad i går at få hans udlægning af den spegede sag. Foto: Jens Nørgaard Larsen.

Det plejer at være et sikkert krisetegn, når et politisk parti lukker munden på et parlamentsmedlem.

For Dansk Folkeparti er sagen om europaparlamentariker Morten Messerschmidts rolle i den europæiske partialliance Meld blevet så kritisk, at hans kollega i parlamentet, Jørn Dohrmann, nu er blevet udstyret med en mundkurv. Derfor var det ikke muligt for Kristeligt Dagblad i går at få hans udlægning af den spegede sag.

Partierne i Europa-Parlamentet organiserer sig i partialliancer, og Dansk Folkeparti var til og med 2015 medlem af alliancen Meld, der siden er gået konkurs. Parlamentsmedlem Rikke Karlsson meldte sig for 10 måneder siden ud af Dansk Folkeparti, fordi Morten Messerschmidt angiveligt ikke ville lade hende få indsigt i de økonomiske forhold i Meld og den tilhørende fond Feld. Morten Messerschmidt sad på det tidspunkt i ledelsen af Meld.

Senere udviklede sagen sig, da det kom frem, at Dansk Folkeparti havde brugt penge fra Meld og Feld til at føre nationale valgkampagner for, og partiet måtte betale 1,6 millioner kroner tilbage af tidligere udbetalt støtte. Ifølge EU-parlamentet skulle der tilbagebetales yderligere 1,3 millioner kroner, men den del af kravet har Dansk Folkeparti afvist. De penge vedrører nemlig en fratrædelsesgodtgørelse til en medarbejder fra tiden inden, Messerschmidt kom med i ledelsen af Meld.

Senest har Ekstra Bladet afsløret, at både Rikke Karlsson og Jørn Dohrmann blev valgt til Melds hovedbestyrelse på generalforsamlingen den 19. november 2014 og altså formelt havde krav på indsigt i de økonomiske forhold. Ingen af dem har dog været vidende om, at de skulle være blevet valgt, og ifølge et mødereferat, som de franske myndigheder har udleveret til avisen, var de to end ikke tilstede på generalforsamlingen.

Morten Messerschmidt forklarede i går til TV2 News, at det hele foregik meget uformelt, dengang alle DF’erne i parlamentet var gode venner, og at de alle på et møde havde ”nikket til”, at Dansk Folkepartis fire europaparlamentarikere skulle sætte sig på fire af de syv pladser i Melds bestyrelse for at sikre sig flertallet på danske hænder.

Messerschmidt holder ferie i Danmark for tiden og har erkendt, at han måske slet ikke kan bevise, at de to politikere var klar over, at de blev valgt til bestyrelsen for Meld. Det kan først afklares, når han om nogle uger vender tilbage til Bruxelles for at se alle de relevante papirer igennem.

Messerschmidt nævnte desuden, at han i går talte med Jørn Dohrmann, der angiveligt godt kunne genkalde sig, at der havde været mange møder i efteråret 2014, hvor man havde snakket om Meld. Den oplysning er det dog ikke muligt at få bekræftet hos Jørn Dohrmann selv, der har måttet love partiformand Kristian Thulesen Dahl ikke at udtale sig mere i sagen.

Rikke Karlsson har i forgårs politianmeldt Morten Messerschmidt for ”identitetstyveri” til politiet i Hobro. I Dansk Folkeparti tager man anmeldelsen roligt, og partiet får støtte fra juraprofessor Lars Bo Langsted fra Aalborg Universitet, der ikke kan se, at der kan være tale om identitetstyveri, eftersom Messerschmidt ikke har udgivet sig for at være Rikke Karlsson.

Tilbage står dog billedet af et stort kaos i Dansk Folkepartis europaparlamentsgruppe i de første måneder efter Morten Messerschmidts valgsejr i 2014, hvor han med 465.758 personlige stemmer opnåede det højeste stemmetal, nogen dansk politiker har opnået.

Tilbage står også to alvorlige spørgsmål for Dansk Folkeparti. Det ene er, hvordan den jurauddannede Morten Messerschmidt har kunnet lede sin partigruppe med så mange uklare og mundtlige aftaler. Det andet er, hvordan han får genskabt tilliden i en parlamentsgruppe, hvor man har følt sig nødsaget til at udstyre et medlem med forbud mod at udtale sig offentligt.