Aldrig før har så mange partier været på vej i Folketinget

En række mindre partier har fået vind i sejlene i valgkampen og kan danne ramme om et folketing med 12 partier, hvilket vil være historisk rekord. Men særligt den nye højrefløj kan skabe en fragmentering, der vil gøre det hverdagsparlamentariske arbejde svært, lyder det

For mens de gamle partier har samlet sig i en fordelings- og værdipolitisk konsensus, søger en del af vælgerne mod nye alternativer. Det åbner for den mulighed, at hele 12 partier kan blive en del af Folketinget efter valget, og det vil være rekord. Indtil nu har der maksimalt været 11 partier repræsenteret, hvilket senest var tilfældet i 1977.
For mens de gamle partier har samlet sig i en fordelings- og værdipolitisk konsensus, søger en del af vælgerne mod nye alternativer. Det åbner for den mulighed, at hele 12 partier kan blive en del af Folketinget efter valget, og det vil være rekord. Indtil nu har der maksimalt været 11 partier repræsenteret, hvilket senest var tilfældet i 1977. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix.

Ser man på meningsmålingerne, er der gode chancer for, at både Kristendemokraterne, Nye Borgerlige og Stram Kurs får del i pladserne i folketingssalen efter valget den 5. juni.

For mens de gamle partier har samlet sig i en fordelings- og værdipolitisk konsensus, søger en del af vælgerne mod nye alternativer. Det åbner for den mulighed, at hele 12 partier kan blive en del af Folketinget efter valget, og det vil være rekord. Indtil nu har der maksimalt været 11 partier repræsenteret, hvilket senest var tilfældet i 1977.

Men det har også en slagside, for med så mange partier repræsenteret risikerer man at få et atomiseret folketing, siger Flemming Juul Christiansen, lektor ved institut for samfundsvidenskab og erhverv på Roskilde Universitet, hvor han blandt andet forsker i blokpolitik samt forholdet mellem folketing og regering.

Selvom vi siden jordskredsvalget i 1973, hvor man gik fra 5 til 10 partier, har vænnet os til at have mange forskellige parlamentariske spillere på banen, kan især Stram Kurs og Nye Borgerlige skabe en ny parlamentarisk virkelighed for de etablerede partier.

”Man kan tale om et mere polariseret folketing, et mere fragmenteret folketing. Man risikerer at få en situation, hvor der vil være modstand til både højre og venstre i en del forslag, uanset hvilken slags regering vi får,” siger Flemming Juul Christiansen og fortsætter:

”Især hvis Stram Kurs kommer ind, til dels også Nye Borgerlige, vil der være partier, der ikke vil blive inddraget i normalt parlamentarisk arbejde. Vi har set det med Dansk Folkeparti før, men efter 2001 er de kommet markant mere med. Enhedslisten er også med, og vi er faktisk i en situation nu, hvor alle partier er med en gang imellem. Det ser ud til at ændre sig med de nye partier,” siger han.

Det gælder ikke i samme grad for Kristendemokraterne, siger Flemming Juul Christiansen. Partiet skiller sig ikke ud fra de andre partier i samme grad som Stram Kurs og Nye Borgerlige og har også tidligere siddet i Folketinget, hvor det i høj grad indgik i det parlamentariske samarbejde som ”en modererende kraft”.

Samme toner lyder der fra Henrik Bech Seeberg, lektor i statskundskab på Københavns Universitet, hvor han forsker i, hvilke partier der påvirker indholdet af den politiske dagsorden.

”Jeg tror egentlig, at et parti som Kristendemokraterne vil være en lækkerbisken for de andre partier, fordi de kan forhandle med dem. Det er noget andet med Stram Kurs og Nye Borgerlige, for de vil stå stejlt på visse emner. Så for de borgerlige er det en anden situation,” siger han og giver et bud på, hvorfor de nye partier har succes i målingerne:

”Vi har set mange steder, at nye partier vokser frem. En en stor del af det er drevet frem af politikerlede, man vænner sig mod de etablerede partier og søger noget nyt. Dansk Folkeparti har haft nogle skandalesager, blandt andet Meld og Feld-sagen, og statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har haft noget omkring Løkkefonden,” siger Henrik Bech Seeberg.

”Det er lidt mindre klart, hvad Kristendemokraterne helt præcist kommer med, som er nyt. Men for mig at se handler det om, at vi ikke har et krisevalg, som vi havde under finanskrisen, hvor det hele samler sig omkring de store reformer og de store partier, der skal tage nødvendige beslutninger. I et valg, hvor det går godt med økonomien, er mange flere emner i spil,” siger Henrik Bech Seeberg.

Politisk kommentator Erik Meier Carlsen peger også på, at de nye højreorienterede partier kan skabe svære parlamentariske forhold, såfremt de kommer i Folketinget. Han kalder situationen for ”noget broget”.

”For hvad er det egentlig, de har at byde på? Hvis ikke de kan gå ind og blive medspillere og bare skal stå med en minimal repræsentation og råbe og skrige, tror jeg heller ikke, folk holder fast i dem,” siger Erik Meier Carlsen.

Vi har i en lang periode vænnet os til, at oppositionen i Folketinget gik i en samlet politisk retning, siger Flemming Juul Christiansen. Men de nye partiers indtog kan få en regering til at føle sig ”belejret”. Det vil, siger han, tvinge de store traditionelle partier til at søge mere mod midten.

”Det bliver mere fragmenteret, og dermed bliver det også sværere for en hvilken som helst regering at navigere i. Og man bliver i højere grad tvunget til at navigere over midten,” siger han.

Men skal vi så vænne os til et billede, hvor 12 eller flere partier er repræsenteret, og hvor den parlamentariske situation bliver gradvis mere besværlig? Erik Meier Carlsen tager visse forbehold, for, siger han, vi kan endnu ikke spå om valgresultatet.

”Det er stadigvæk et åbent spørgsmål, hvor mange der vil stemme på dem. Der er nogle, der lige nu er friske på at slå i bolledejen, men som måske ikke rigtig alligevel vil risikere at skabe alvorlige problemer for dansk politik,” siger Erik Meier Carlsen.