Små samfund bruger humor som værdimarkør

Særligt i tyndtbefolkede områder bruges humor til at fremelske værdier og udskamme dårlige karaktertræk. Humor bidrager til identitetstænkning, siger forsker

”I tyndtbefolkede områder er humoren langsom og dyb," fortæller Niels Hausgaard. Arkivfoto.
”I tyndtbefolkede områder er humoren langsom og dyb," fortæller Niels Hausgaard. Arkivfoto. Foto: Peter Kristensen

I en lille by i Nordvestjylland går der en historie om en mand, der en dag kom galt afsted på grund af dovenskab. Ifølge historien, som Kristeligt Dagblad ikke har kunnet få bekræftet, var manden en dag mødt træt ind på sit arbejde, hvor han kørte gaffeltruck på et lager. Som det første læssede han sin truck så højt, at man ikke kunne se ham for pallerne, og så så han sit snit til at få sig en lur.

Han kørte sin truck over i et hjørne og faldt hen. Der er varierende bud på, hvor længe manden sov, men det er underordnet. For da han vågnede igen, var uheldet ude: Hans køretøj var løbet tør for strøm, og han sad fast. Manden måtte skamfuldt tilkalde hjælp over sin walkie-talkie.

Historien er blevet fortalt i mange år, og det er ikke tilfældigt, at vestjyderne i dette samfund har grinet så meget ad netop denne historie, mener sprog- og dialektforskeren Michael Ejstrup. For alle steder i verden har humoren en funktion som identitetsskaber, og særligt i tyndtbefolkede områder synes der at være tendens til, at klovnen i vitsen har dovne karaktertræk.

”I tyndtbefolkede områder er det ikke velset at sidde med ledige hænder. Der er færre folk til at udføre arbejdet, så man prøver at udskamme dovenskab ved at gøre grin med de dovne. Min farmor fra Vestjylland karakteriserede tit folk på den måde, at hun sagde ’hun var hurtig om at få sig sat’, altså underforstået: Her havde man at gøre med et dovent skrummel,” siger han.

Det gør man ikke grin med på samme måde i tætbefolkede områder, tilføjer sprogforskeren, der for tiden arbejder på et projekt, hvor han indsamler dialekter og eksempler på talesprog i hele landet på hjemmesiden sommansiger.nu.

”På Nørrebro er der ikke på samme måde brug for at værne om sammenhængskraften ved enten at bruge øgenavne til at inkludere folk i fællesskab eller fremelske eller udskamme særlige værdier ved hjælp af humor,” siger han.

Og det er en teori, der formentlig er hold i, vurderer Stefan Kjerkegaard, der er lektor i litteratur på Aarhus Universitet og har forsket i humor.

Han kender ikke til konkret forskning i humorforskelle mellem landsdele, men har selv skrevet om, hvordan danskernes humor er anderledes end for eksempel tyskernes og svenskernes.

”Med humor prøver man at afspejle nogle bestemte værdier og en selvfortælling, som enten fremelskes eller udskammes fra samfundets side. På nationalt plan gælder det for eksempel den meget formelle og måske endda selvhøjtidelige facon, der ofte bliver genstand for latterliggørelse. På mere lokalt plan vil man formentlig også se det, hvor for eksempel den vestjyske humor vil afspejle andre værdier end den københavnske. Humormekanismerne er de samme lokalt og globalt, og de handler altid om inklusion og eksklusion, men værdierne, for hvem man inkluderer og ekskluderer, varierer,” siger han.

Det samme har den nordjyske sanger og komiker Niels Hausgaard bemærket. Selv bryder han sig ikke om at tale om lokale forskelle på humor, for humor er efter hans opfattelse for stort et begreb til at indsnævre. Men ifølge entertaineren er det svært at komme udenom, at man laver sjov på vidt forskellige måder i de tyndt- og tætbefolkede områder.

”I tyndtbefolkede områder er humoren langsom og dyb. Sådan et sted som Vestjylland og i Nordjylland, hvor jeg kommer fra, skal man virkelig tænke over, hvad man siger, og hvordan man opfører sig. For folk lægger mærke til dig, og hvis du siger noget dumt, får du at høre for det, modsat på stenbroen, hvor du kan slippe afsted med at sige de mest tåbelige ting,” siger han.