Prøv avisen

Småbørn leger sig til viden om vikinge-verdensarv

”Ved at gå til monumenterne på en legende, sansende og eksperimenterende måde kan vi opnå, at børnene efter et besøg i Jelling både har brugt deres krop til at hoppe på sten, lært matematik ud fra monumenternes geometri og fået en fornemmelse af, at her er et sted, som betød meget i vikingetiden,” siger Lars Kjær Larsen, der er ektor og projektleder ved Nationalt Videncenter for Historie og Kulturarvsformidling. Foto: Palle Hedemann/Ritzau Scanpix

På Unesco-konference i denne uge blev det slået fast, at Nordens verdenskulturarv ikke kun skal være turistattraktioner, men også bevidst appellere til børns sanser og nysgerrighed. Helt ned i femårsalderen er det muligt at forstå magt- og trosskiftet i vikingetiden, siger projektleder

Jellingstenene og de omkringliggende gravhøje og spor af skibssætning og palisader er ikke alene danmarkshistoriens stærkeste symbol på kongemagt og kristentro, det er også et område med et ganske særligt potentiale for, at selv små børn kan tilegne sig vigtig viden.

Det siger Lars Kjær Larsen, lektor og projektleder ved Nationalt Videncenter for Historie og Kulturarvsformidling, som i samarbejde med museet Kongernes Jelling og en række skoler og daginstitutioner i Billund, Vejle og Kolding Kommuner har gennemført et projekt om verdenskulturarvformidling i børnehøjde.

”Ved at gå til monumenterne på en legende, sansende og eksperimenterende måde kan vi opnå, at børnene efter et besøg i Jelling både har brugt deres krop til at hoppe på sten, lært matematik ud fra monumenternes geometri og fået en fornemmelse af, at her er et sted, som betød meget i vikingetiden,” siger Lars Kjær Larsen.

Projektet blev i denne uge præsenteret i forbindelse med den fælles nordiske Unesco-verdensarvskonference, som netop fandt sted i Jelling og havde formidling til børn som et tema.

Unesco, FN’s organisation for undervisning, forskning og kultur, har blandt andet vigtige lokaliteter fra vikingetiden som det islandske alting på Tingvalla-sletten, vikingebyerne Birka i Sverige og Hedeby i Slesvig-Holsten samt vikingekongen Harald Blåtands monumenter i Jelling på sin liste.

Og blandt alle konferencens 158 deltagere var der opbakning til tanken om, at børn og lokalsamfund bør involveres mere på disse steder, så de ikke kun bruges til overfladisk sightseeing.

”Skræmmeeksemplet er Tingvalla, som har status som verdens ældste parlament og modtager en million turister om året, men man gør ikke så meget for at bruge stedet til at lære islandske skolebørn om demokrati,” siger Lars Kjær Larsen.

Det er en stående diskussion, hvor tidligt det giver mening at prøve at lære børn abstrakte begreber som folkestyre, kongemagt og trosskifte. Men Lars Kjær Larsen argumenterer for, at den legende tilgang kan give en for-forståelse og vække nysgerrighed.

Ifølge formanden for Foreningen af Lærere i Historie og Samfundsfag, Dennis Hornhave Jacobsen, er der i disse år et øget fokus på at bruge genstande og lokaliteter til at vække undren hos børnene, inden de kolde fakta præsenteres.

”Det er svært at sige entydigt, hvor meget reel viden en femårig kan få om vikingetidens kongemagt og tro ved at være i Jelling. Men undersøgelser viser, at de selv har en oplevelse af at have fået et udbytte af at være der,” siger han.

Dennis Hornhave Jacobsen tilføjer, at folkeskolens historieundervisning først inddrager begreber som kronologi og sammenhængsforståelse i 5. eller 6. klasse, fordi børn typisk først da når så langt i deres kognitive udvikling, at de kan forholde sig hertil.

Derimod er der ingen lavalder for undren og nysgerrighed. Og koger man Jellingstenens tekst ned til: ”Her fortæller Harald, at han er Danmarks og Norges konge og har fået danskerne til at tro på Gud”, er det et budskab, som ikke er umuligt for børn at forstå, flere år før historieundervisningen begynder i 3. klasse.

”Det fantastiske ved Jellingstenen er, at den repræsenterer begrebet historiebrug for fuld udblæsning. Den er skabt med det formål at påvirke omverdenens opfattelse af historien i en bestemt retning, og dét lykkedes Harald Blåtand virkelig godt med,” siger Dennis Hornhave Jacobsen.