Mange vil nok huske sundhedsminister Magnus Heunickes (S) røde og grønne graf over sundhedsvæsenets kapacitet på corona-pressemøderne i foråret 2020. Ligeledes var det et af statsminister Mette Frederiksens (S) vægtigste argumenter for at lukke landet fuldkommen ned 11. marts 2020 under den første coronabølge: Sundhedsvæsenet må ikke kollapse.
Med rekordhøje smittetal, blandt andet som følge af den nye særligt smitsomme omikron-variant, er der endnu engang bekymring for sundhedsvæsenets kapacitet.
”Den nye variant indebærer en betydelig risiko for kritisk at overbelaste sundhedsvæsenet, og det er derfor, vi nu bliver nødt til at gøre mere,” sagde Mette Frederiksen på et pressemøde onsdag den 8. december, hvor hun også annoncerede, at landets skolelever hjemsendes fra og med i dag og indtil den 4. januar.
Bekymringen for sundhedsvæsenets kapacitet og eventuelle kollaps fik yderlige næring, da det kom frem, at der mandag i sidste uge var blot 10 ledige intensivpladser tilbage i hele landet.
Men selvom flere eksperter, som Kristeligt Dagblad har talt med, medgiver, at der lige nu er grund til bekymring, så er sundhedsvæsenet ikke i fare for at kollapse.
”Man skal passe på med at gøre det værre, end det er. Vi er naturligvis bekymrede, men det er ikke sådan, at det hele bryder sammen. Det billede skal vi passe på med at tegne. Vi er jo ikke i en situation med feltlazaretter. Vi skal nok finde plads til de patienter, som har behov for behandling,” siger Hans Jørn Kolmos, som er professor i klinisk mikrobiologi ved Syddansk Universitet.
Udfordringen er hverken fysiske sengepladser eller respiratorer, men derimod mangel på specialuddannet personale, især sygeplejersker, oplyser han.
”Det er langtfra det samme som at sige, at vi ingen sygeplejersker har i landet. Men det kan naturligvis heller ikke nytte noget, at vi rykker dem alle over på intensivafdelingerne,” siger han.
Gennem pandemien har flere patientorganisationer, heriblandt Kræftens Bekæmpelse, udtrykt bekymring for, at det store fokus på covid-19 har medført forlængede ventetider på operationer og et fald i antal af kræftdiagnosticeringer.
Samtidig med, at et eventuelt stort antal indlæggelser af corona-patienter kan risikere at skubbe andre patientgrupper længere bag i køen, er Hans Jørn Kolmos bekymret for sliddet på sundhedspersonalet.
”Det, der virkelig kan ramme os, er, at vi får et personale, som er så slidt, at de selv må gå hjem fra arbejde. Vi kommer ikke til at lukke og slukke på hospitalerne, men borgerne risikerer senere på vinteren at møde et forslidt system, som ikke leverer lige så hurtigt og med den kvalitet, vi er vant til,” siger han.
Situationen med de manglende sygeplejersker og et slidt personale bliver yderligere forværret af, at Statens Serum Institut i en risikovurdering fra i søndags skriver i et notat, at der som følge af omikron-varianten ”er høj risiko for, at en stor del af personalet på hospitalerne samtidigt vil blive smittet og skulle hjemsendes.”
Heller ikke Jes Søgaard, som er professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet, forudser dog et regulært kollaps. Men der er ifølge ham ingen tvivl om, at sundhedsvæsenet lige nu er udfordret.
”Vi er i en situation, hvor vi rigtigt nok kan blive presset på kapaciteten og især antallet af intensivplaser, fordi der mangler sygeplejersker. Vi var nede på 10 ledige pladser sidste uge. Det er alt for usikkert. Det skaber også en masse ekstra arbejde, for hvis der ikke er plads, når en ny patient kommer ind, er man tvunget til at finde den mindst syge og rykke et andet sted hen,” siger han.
Dog oplyser Jes Søgaard, at det danske sundhedsvæsen er temmelig hårdført, hvis det virkelig skal stå sin prøve:
”Skulle vi ende i et worst case-scenarie, er jeg ret sikker på, at man nok skal finde ud af det hele. Det er både fleksibelt og robust. Man kan flytte patienter mellem både hospitaler og regioner og udskyde de mindre ting. Desuden ser det ud, som om corona-vinterpakken på en milliard kroner virker i henseende til at købe merarbejde hos personalet.”
”Jeg synes, man skal passe på med at skræmme befolkningen ved at tale om et kollaps, men samtidig skal man heller give politikerne indtryk af, at alt bare kører, som det skal. Det er en balance,” tilføjer Jes Søgaard.
Ifølge Jens Lundgren, professor og overlæge i infektionsmedicin på Rigshospitalet, er der risiko for, at omikron-varianten kommer til at udgøre et større problem for sundhedsvæsenet end tidligere varianter.
”Det er en meget smitsom variant, hvilket betyder, at vi risikerer mange smittede på samme tid, og det er i forhold til sundhedsvæsenet en situation, som jeg mener, vi skal tage alvorligt. Omikron-varianten blev først fundet for 14 dage siden, så vi er på en meget stejl læringskurve med hensyn til at finde ud af, hvordan vi skal håndtere den,” siger han.