Små marginaler skiller pigehjerner og drengehjerner

Gennem tiden er en lang række forskelle på drenge og piger blevet tilskrevet hjernen. Men forskellen på pigehjerner og drengehjerner er forsvindende lille, siger to af landets førende hjerneforskere

Forskellen på pigehjerner og drengehjerner er forsvindende lille, lyder det fra eksperter og forskere.
Forskellen på pigehjerner og drengehjerner er forsvindende lille, lyder det fra eksperter og forskere. Illustration: Morten Voigt

Tvillingerne Pia og Peter ligner hinanden næsten som to dråber vand. Men på ét punkt er der forskel. Mens Pia læser allerede som seksårig, har Peter på det tidspunkt ikke den fjerneste interesse for ABC.

Hvad skyldes forskellen? Ifølge hjerneforskningen kan Pia og Peters forhold til bogstaver hænge sammen med, at der er forskel på drenges og pigers hjerner. Pigers hjerner udvikler sig nemlig i gennemsnit halvandet år tidligere end drengenes. Men det er også en af de få markante forskelle på drenge- og pigehjerner.

LÆS OGSÅ: Det er en myte, at drenge er dårligere til at lære end piger

For overordnet set er drenges og pigers hjerner forbavsende ens. Og det faktum, at mange drenge klarer sig dårligere i skolen end pigerne, kan ikke forklares ud fra hjernens biologi. I hvert fald ikke med den videnskabelige viden, der er tilgængelig i dag. For udforskningen af hjernens komplicerede struktur er kun lige begyndt, og den kan revolutionere vores viden om drenges og pigers hjerner i løbet af de kommende årtier.

Det konkluderer to af landets førende eksperter i hjernens udvikling.

Der er publiceret over 60.000 artikler om kønsforskelle i hjernen, og de fleste studier har metodiske svagheder. Med den nuværende viden om hjernen er der ikke noget, der tyder på, at hjernemæssige forskelle mellem voksne mænd og kvinder afgør læsefærdigheder, matematik og sprog, siger Christian Gerlach, der er ph.d. og lektor ved Forskningsenheden Neurovidenskab ved Syddansk Universitet.

Hans kollega, psykolog og hjerneforsker Jesper Mogensen, der leder Enhed for Kognitiv Neurovidenskab på Københavns Universitet, fremhæver også, at hjerneforskningen ikke med den viden, der er tilgængelig i dag, kan bruges til at forklare de to køns adfærd.

I forhold til at forklare forskellene i adfærd er hjerneforskning efter min mening ikke særlig velegnet. Vi får meget bedre og mere detaljeret information ved psykologiske undersøgelser, siger Jesper Mogensen.

Det er de mandlige kønshormoner androgener og de kvindelige østrogener, som adskiller drenge og piger, og kønshormonerne påvirker hjernen.

Christian Gerlach forklarer, at kønshormonerne er særligt virksomme i to perioder af menneskets udvikling: I fosterstadiet og puberteten. I fosterstadiet sørger køns-hormonerne for at programmere hjernen til udviklingen af drenge og piger. I puberteten sørger kønskromosomer for den videre udvikling til mænd eller kvinder.

Hjerneforskningen kan fastslå, at pigers hjerner frem til teenagealderen i gennemsnit er halvandet år tidligere udviklet end drengenes.

Forskningen tyder på, at drengene fra starten har en lille ulempe, men de når at indhente den senere. Noget tyder for eksempel på, at piger er lidt hurtigere til at tale, siger Christian Gerlach, som understreger, at der er store indbyrdes forskelle mellem piger og drenge.

Der er givetvis mange af de hurtigste drenge, som er hurtigere end de langsomste piger, og man kan ikke ud fra denne viden konkludere, at piger er mere intelligente. Der er faktisk studier, som peger på, at meget intelligente mennesker har en langsom hjerneudvikling, forklarer Christian Gerlach.

En anden velunderbygget forskel er hjernens størrelse. Drengenes hjerne er større end pigernes, og den voksne mands hjerne er 10-15 procent større end kvindens og indeholder også flere nerveceller end den kvindelige.

Tidligere blev fænomenet forklaret ved, at mænd er større end kvinder. Men forskerne mener i dag, at det ikke er hele forklaringen. Det er dog uklart, hvad forskellen betyder.

Undersøgelser viser også, at der er variationer i de to køns intelligens. Ifølge Christian Gerlach tyder meget på, at intelligensen er mere jævnt fordelt blandt piger end blandt drenge.

For eksempel er de dygtigste matematikere drenge, mens gruppen af drenge, som har svært ved matematik, tilsvarende er lidt større. Med andre ord: Der er flere drenge med faglige problemer, men der er også flere højt begavede drenge.

Vi ved også, at drenge er overrepræsenteret i specialklasser. Noget tyder på en større genetisk svaghed blandt drengene. Teorien er, at drenge har to forskellige kønskromosomer (XY), hvor pigerne har to af de samme kønskromosomer (XX). Hvis en dreng har et problem på det ene kromosom, så er der ikke en back-up, siger Christian Gerlach.

En af de mest veldokumenterede forskelle på mænds og kvinders hjerner er, at mænd er bedre til at se et tredimensionalt billede for det indre øje.

Det betyder ikke noget i forhold til skolemæssige færdigheder, men det kan betyde noget i forhold til at finde vej. Kvinder har tit en anden strategi, når de skal finde vej. De hæfter sig ved landemærker, hvor mænd tænker mere abstrakt, forklarer Christian Gerlach.

Store dele af faglitteraturen har gennem tiden hævdet, at kvinder har et større ordforråd og klarer sig bedre end mænd i sproglige test, mens mænd er stærkere i matematisk formåen. Men sammenlignende analyser på tværs af resultaterne viser imidlertid, at forskellene samlet set er ganske minimale.

Den nuværende viden om forskellen på drenges og pigers hjerner kan blive revolutioneret de kommende år, for udforskningen af hjernen er et felt i hastig udvikling.

Menneskets hjerne består af cirka 125 milliarder nerveceller, også kaldet neuroner. Hvert enkelt neuron modtager forbindelser fra mellem 5000 og 10.000 andre nerveceller og sender selv forbindelser ud til lige så mange andre nerveceller. Med andre ord er kompleksiteten i hjernens netværk nærmest ufattelig, og hjernen kan derfor lagre en næsten uendelig mængde informationer.

Et af de voksende forskningsfelter er neuronernes aktivitet bag diverse former for kærlighed. Det er en forskning, der kan øge indsigten i forskellen på de to køns hjerner.

En amerikansk undersøgelse viste i 2006, at der hos forelskede mænd er en højere grad af aktivitet inden for dele af hjernens visuelle systemer, mens der hos forelskede kvinder er en større aktivering i dele af hjernen, som menes involveret i hukommelsesprocesser. De forskelle er blevet benyttet som forklaring på, at mænd i højere grad vælger partner efter udseende, mens kvinder genkalder sig mænds fortid og lægger vægt på partnerens karriere.

Men kan man på baggrund af nervecellernes aktivitet blandt forelskede mænd og kvinder konkludere, at hjernen programmerer de to køn til forskellige handlinger, tanker og følelser?

Hvis vores hjerne var en statisk størrelse, hvor aktiviteter kun var bestemt af individets gener, ville sådan en konklusion være rimelig. Men både hjernens struktur og funktion er også et produkt af individets erfaringer, siger Jesper Mogensen.

Man kan derfor ikke konkludere, at det er kønskromosomerne, der medfører, at mænd og kvinder lægger vægt på forskellige kvaliteter ved en partner, siger Jesper Mogensen. Han fremhæver, at man lige så godt kan argumentere for, at opdragelse og samfundets normer medvirker til udformningen af mænds og kvinders hjerne og tilegnelse af viden. Og at det er det, der afspejles i for eksempel vores partnervalg.

Selvom skanningsteknikker kan vise forskellige aktivitetsmønstre i mænds og kvinders hjerne, siger denne opdagelse ikke i sig selv noget om, hvorvidt forskellene stammer fra gener eller erfaring.

Så hvordan forklarer man forskellen på drenge og piger?

Jesper Mogensen fremhæver, at hjernen er en formbar størrelse, der påvirkes af både gener og miljø:

Personligt mener jeg ikke, der er nogen som helst form for mentale processer, som ikke har et hjernemæssigt grundlag. Men det betyder ikke, at mænd og kvinder er forskellige på grund af de hjernemæssige forskelle. Det siger sådan set kun, at der hjernemæssigt er en forskel, som måske i et omfang kan spores tilbage til vores kønskromosomer. Det kan også være mere eller mindre et produkt af den forskellige opvækst, mænd og kvinder har. Hjernen er plastisk og påvirkes i høj grad ved anvendelse, siger Jesper Mogensen.

Christian Gerlach er ikke i tvivl om, at forskellen på drenge og piger i høj grad hænger sammen med den måde, de to køn bliver opdraget på.

For 100 år siden var mænd bedre til matematik end kvinder. Hvis man måler de samme færdigheder i dag, er der næsten ingen forskel. Det er meget svært at forklare på anden måde, end at kvinder har fået bedre mulighed for matematik. Blot fordi vi kan se nogle forskelle på mænds og kvinders hjerner betyder det ikke, at de er biologisk bestemte. Hjernen er en formbar størrelse, og den reagerer på de påvirkninger, vi får, siger Christian Gerlach.

mcghie@k.dk

soendergaard@k.dk