- Der er jo ikke alle, der vil bo i lejlighed. Nogle får klaustrofobi. Det er for snævert. De vil bo i det fri.
Kurt - en slagfærdig mand i begyndelsen af 60'erne - sidder ved det ovale bord i Kofoeds Kælder og giver sin forklaring på, hvorfor flere af hans bekendte har et liv med plasticposer, indkøbsvogn og sovepose som eneste jordiske gods.
I øjeblikket er Kurt selv midlertidig "husvild", fordi han har lånt sin lejlighed ud til et hjemløst kærestepar. Derfor bor han i øjeblikket i ejendommens kælder. Men det passer ham fint, bedyrer han. Kurt får efterløn efter et langt arbejdsliv som portør og har selv prøvet, hvad det vil sige at være husvild. Nu glæder han sig over at kunne hjælpe andre.
Det er tid til morgenkaffe i det nyåbnede Kofoeds Kælder på Kultorvet i København. I de hvidmalede lokaler med nylagte lyse klinker og et funklende nyt køkken kan hjemløse i Københavns centrum starte dagen med et bad, en kop kaffe og en omgang tøjvask.
For enden af det store bord ligger stabler af nyvasket genbrugstøj, som stedets brugere kan forsyne sig med. Bag initiativet står Kofoeds Skole, og en af drivkræfterne er Kim Clemen, der de seneste tre år har været skolens gademedarbejder i Københavns indre by.
To mænd i 50'erne sidder og læser gratisaviser. De siger ingenting. De er begge blevet hjemløse i forbindelse med en skilsmisse og har siden mistet deres job. En typisk historie for mange af de mænd, der kommer i kælderen.
- En del af de hjemløse mænd er blevet skilt. I begyndelsen sover de i stuen hos venner og bekendte, men efterhånden bliver vennernes kvote brugt op - og bedre bliver det ikke, hvis de drikker lidt for at holde det hele ud. Så ender de måske på herberg og kan ikke længere passe deres arbejde, for det er svært at sove om natten på en fællessal, hvor der er meget uro, og hvor man først bliver lukket ind klokken 23 og skal være ud igen klokken seks om morgenen. For mange er det også et problem, hvad de skal gøre af deres personlige ejendele, siger Kim Clemen.
Hans personlige drøm er at oprette et akutherberg for mænd, der bliver hjemløse på grund af skilsmisse eller andre sociale begivenheder, men som i en del tilfælde stadig har deres arbejde.
Lidt før ni slutter to midaldrende mænd sig til kaffebordet. Deres røde øjne, let slingrende gang og gennemtrængende lugt røber den medtagne tilstand.
- Kom og få en kop kaffe og et bad, siger Kim Clemen. Efter badet bliver de udstyret med nyt genbrugstøj.
- Hvem vil gøre rent?, spørger Kim Clemen lidt senere. Johnny på 34 år melder sig prompte til at svinge gulvskrubben hen over de nye klinker.
Johnny er velsoigneret med pæne cowboybukser, ren skjorte og nyklippet hår, men med det furede ansigt virker han ældre end de 34 år, der står på dåbsattesten. Johnny er en af de stadig flere yngre hjemløse, der dukker op i Kofoeds Kælder.
Kim Clemen fortæller, at der i nogle tilfælde er tale om anden generation af hjemløse, som er opvokset i hjem præget af alkoholmisbrug og nu følger i fædrenes fodspor. Det er unge mennesker, der totalt har meldt sig ud af samfundets krav om effektivitet.
- Jeg er på tjald og bajere. At arbejde er ikke noget for mig. Jeg bliver irriteret, når nogen stiller krav, siger Johnny, der pure afviser tanken om at komme i arbejde. Johnny har været hjemløs i fire år. I øjeblikket bor han sammen med tre kammerater på en legeplads og udsigten til en lang kold vinter på gaden skræmmer efter hans eget udsagn ikke.
- Vi har fundet en rigtig god plads, hvor vi kan ligge tre mennesker, men du må endelig ikke skrive, hvor. For så rygtes det hurtigt, at vi har fundet et godt sted, siger Johnny, inden han afslutter gulvvasken. Imens er Kim Clemen ved at arrangere en tid for Johnny hos tandplejen for hjemløse i København.
Klokken lidt over 10 triller Kim ladcyklen med suppe, brød og kaffe ned ad Strøget. For Kim Clemen er cyklen en måde at komme i kontakt med nogle af de hjemløse på, som det sociale system ellers har meget svært ved at nå. Hans erfaring er, at når først isen er brudt, kan han bruges til lidt af hvert. Det kan være en kontakt til socialforvaltningen eller en opringning til lægen. Første stop er Ørstedsparken, hvor en midaldrende mand med stort skæg sidder på en bænk og nyder formiddagessolen med en øl i hånden.
Foran står en indkøbsvogn, tre Nettoposer og en sovepose.
- Hvorfor kom du ikke ned i kælderen i morges, spørger Kim Clemen.
- Jamen, det var sådan en skøn morgen. Jeg nød at sidde her, siger Kjeld, der ikke har haft noget sted at bo siden sidste forår.
- Vi må se at finde noget inden vinteren sætter ind, siger Kim Clemen, og de to aftaler et møde den næste dag.
- Jeg føler mig ikke utryg her i parken. Når bøsserne kommer i parken om aftenen, er det jo næsten som om, de passer på mig. Jeg vil hellere ligge her end i Næstved, hvor jeg kommer fra, fortæller Kjeld, der udskifter Ørstedsparken med et halvtag på en af byens s-togsstationer, når det bliver regnvejr.
Gåturen går videre ned til tre mænd på en bænk længere inde i parken. Birger, der er en hvidskægget mand i slutningen af 50'erne, fortæller, at hans "karriere" i "hjemløsebranchen" er ny. Han har ikke haft noget sted at bo siden foråret. Han blev husvild efter en skilsmisse og flyttede ud til en kammerat. Men vennen døde i foråret, og pludselig stod han på gaden. Undervejs i forløbet han har også mistet sit job.
Men det frie liv har også sine fordele. I sommerferien cyklede han med to andre hjemløse Sjælland rundt.
- Det var pragtfuldt. Vi mødte så mange dejlige mennesker, siger Birger og fortæller begejstret om landmanden, der først var sur, men siden tillod de tre mænd at slå et telt op i en grusgrav og derefter inviterede dem indenfor på gården til hjemmebag. Eller om havnefogeden i Gilleleje, der lod dem slå et telt op på havnen. Lige nu truer efteråret, og Birger tvivler på, at han kan klare en vinter i det fri.
Inden vi forlader Ørstedsparken, peger Kim Clemen på en stabel ølkasser bag en hæk. På den lille uforstyrrede plet har en hjemløs haft sit hjem de seneste to år.
Næste etape går gennem Strøget. Kim Clemen standser vognen på Kultorvet.
- Hej, hvordan går det. Kan jeg få en kop kaffe? En slank yngre mand med tætklippet skæg, standser Kim Clemen. Lars er en gammel bekendt. Han har lige fået lejlighed i Sydhavnen, og nu skal han have skaffet møbler. Ja, faktisk lykkedes det ham for et par måneder siden at få så meget styr på sit alkoholforbrug, at han kunne komme i gang med et arbejde.
- Det gik lige så fint. Jeg var på antabus, men så begyndte jeg at drikke igen, og derfor blev jeg fyret.
- Så må du i gang igen. Du skal ikke give op, svarer Kim Clemen. De aftaler et møde, inden Kim triller videre med vognen.
For enden af Strøget ligger en mand og sover i en sovepose under en arkade foran en tom butik.
"Støt en hjemløs", står der på et hvidt papskilt. Kim Clemen går hen, vækker manden blidt og tilbyder en kop kaffe. Manden drikker kaffen og lægger sig igen i soveposen bag sit skilt.
På Rådhuspladsen bliver det til et gensyn med tre af de mænd, der kommer fast i Kofoeds Kælder. På bænken sidder 34-årige Johnny og to finske mænd.
- Her er lidt suppe. Det er godt for din mave, siger Kim til finske Heikki, der har boet i København et par år. Heikki er i midten 60'erne. For et par år siden var han en høj flot mand. Men i dag er ansigtet opppustet og rødt. Mange års alkoholmisbrug og livet på gaden har sat sine spor. Kim Clemen har forsøgt at hjælpen manden med at komme tilbage til Finland. Men han afviser pure tanken om at forlade København.
Trods triste historier som Heikkis er Kim Clemen ikke i tvivl om, at det opsøgende gadearbejde nytter. Mange af de hjemløse, han har fat i, ville aldrig dukke op på et socialkontor.
- Jeg har mødt mænd, der har været gennemalkoholiserede og uden gnist og som i dag har et sted at bo. Det sker måske i 10 ud af 100 tilfælde, at en hjemløs får et arbejde, men det sker. Jeg har det fint med, at vores arbejde rykker i det små. Det kan være en vigtig forbedring for en hjemløs at få et bad eller en kop kaffe, noget nyt tøj. For mange er det et stort skridt at tage at komme væk fra gaden. De har et stort socialt netværk, og de føler sig isolerede i en lejlighed, siger Kim Clemen, der efterlyser flere kollektivboliger i stil med de skæve boliger, der er blevet opført i flere byer.
- Det skal være steder, hvor der er mulighed for at dyrke det sociale sammenhold og lave fælles aktiviteter.
Kim Clemen mener også, at nogle af mændene fra Kofoeds Kælder kunne få et bedre liv, hvis de arbejdede et par timer om dagen.
- De hjemløse, jeg kender, vil gerne lave noget. Når vi på Kofoeds Skole arrangerer vedligeholdelsesweekender, er der altid stor opbakning. For eksempel kunne de, der kommer i kælderen, tilbyde deres arbejdskraft til lokale handlende et par timer om dagen. Det er de små skridt, der tæller. Det vigtigste er, at de folk, vi hjælper, kommer videre i et eller andet tilbud og får det bedre med sig selv, siger Kim Clemen og fremhæver, at prisen for et liv på gaden er uhyggelig høj.
Alene inden for det seneste år er en halv snes af de hjemløse, der færdes i Københavns centrum, døde. Flere var mellem 35 og 45 år, fortæller Kim Clemen:
- Når der er begravelse , så spreder det sig i hjemløsemiljøet, og der kommer mange i kirken. Ja, en del er faktisk lidt religiøse. I dagene efter tænker mange på, om de måske skulle lave deres liv om. Men efter kort tid lever de igen, som om intet var hændt.
soendergaardkristeligt-dagblad.dk
Alle personnavne bortset fra Kim Clemens er ændrede, så personerne
i historien ikke optræder med deres
rigtige navn.