Modstanden mod regeringens omdiskuterede ændring af offentlighedsloven vokser hver dag. I eftermiddag kulminerer kritikken i en demonstration under titlen Nej til mørklægning på Christiansborg Slotsplads arrangeret af medlemmer af Dansk Journalistforbund.
Foreløbig har 78.000 danskere skrevet under på en protest mod det kontroversielle lovforslag fra justitsminister Morten Bødskov (S), som holder fast i, at forslaget lægger op til øget åbenhed i den offentlige forvaltning, mens kritikerne mener det stik modsatte.
LÆS OGSÅ: "Det er helt galt at indskrænke offentligheden i forvaltningen"
Offentlighedsloven blev politisk klappet af i et bredt forlig i oktober sidste år og behandles i disse måneder i Folketinget, hvor Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og Enhedslisten forsøger at forhindre, at forslaget går igennem. Modstanden uden for Christiansborg har også vist sig at være omfattende og komme fra både forskere og manden på gaden blandt andre den 56-årige Susanne Jespersen fra Bogø, der den 10. marts i år startede en underskriftsindsamling på nettet.
At en forholdsvis kompliceret juridisk lovændring, der blev fremsat af VK-regeringen i 2010, har så stor offentlig bevågenhed, skyldes først og fremmest, at forslaget handler om demokratiet og dets vilkår, fastslår mediejurist Oluf Jørgensen, som var medlem af offentlighedskommissionen, der blev nedsat af den tidligere regering i 2002.
Offentlighedsloven er demokratiets grundlov. Det handler om lukkethed kontra åbenhed. Og det viser sig at have stor offentlig interesse. Det kommer ikke bag på mig, siger juristen, der selv er imod de omdiskuterede paragraffer i loven omhandlende aktindsigt og ministerbetjening.
Det drejer sig om mulighederne for at få indsigt i grundlaget for vigtige beslutninger i landet, siger Oluf Jørgensen, som mener, at det, kritikerne kalder for mørklægning, er opfundet af magtfulde embedsmænd i centrale ministerier. Han får opbakning fra professor emeritus i offentlig forvaltning Tim Knudsen, der opfatter danskernes reaktion på loven som en instinktiv modvilje mod mere lukkethed.
Mark Blach-Ørsten, medieforsker og leder af journalistuddannelsen på Roskilde Universitet, er heller ikke overrasket over reaktionen.
Danskerne interesserer sig for demokratiet, som de opfatter som velfungerende. Vi er verdensmestre i demokrati og har stor tillid til in-stitutionerne, siger han.
Justitsminister Morten Bødskov skriver i en mail til Kristeligt Dagblad, at den offentlige bevågenhed sådan set ikke kommer bag på ham, og han understreger, at det også var tilfældet under den tidligere regering.
Vi har lyttet til de bekymringer, der har været, skriver han med henvisning til en aftale om en evaluering af loven allerede efter tre år.
Selvom ændringen af offentlighedsloven har været kendt i flere år, er det først i løbet af de seneste måneder, at kritikken er vokset og har optaget medierne dagligt. Det kommer bag på både Oluf Jørgensen, Tim Knudsen og Mark Blach-Ørsten.
Det mest underlige i forløbet er, at medierne ikke tidligere har sat emnet på dagsordenen. Man har kendt til kommissionens arbejde i 10 år, og den eksisterende lov er samtidig stærkt utidssvarende. Journalister har længe haft lange lister over manglende svar på ansøgninger om aktindsigt, siger Mark Blach-Ørsten, der mener, at der har været en vis berøringsangst fra mediernes side, fordi loven netop omhandler deres arbejdsvilkår, og at man ikke har ønsket at være for navlepillende.
At interessen også rækker ud blandt befolkningen, skyldes ud over dens indhold desuden, at regeringen står svagt, understreger Tim Knudsen, der flere gange har skrevet kritisk om lovforslaget blandt andet i sin faste klumme i denne avis.
Man skal nok heller ikke underkende, at regeringen i almindelighed har mistet tillid. Der er simpelthen en voksende mistillid til politikere og især regeringen. Det er et dårligt tidspunkt at kræve, at vi viser dem den tillid, og at de får lov til at indføre mere lukkethed, siger han.