I aften vil der være and at finde på middagsbordet i mange danske hjem. Traditionen tro skal måltidet mortensaften nemlig minde om de skræppende fjerkræ – som ifølge legenden ganske vist var gæs – der tilbage i 300-tallet afslørede det sted, en munk havde gemt sig for at undgå at blive biskop.
Men måske årets store spise and-dag også kan være en god an(d)ledning til at overveje forholdene, som dagens ret bliver avlet under?
I hvert fald blev der i slutningen af sidste måned offentliggjort et såkaldt rådgivningsnotat om de dyrevelfærdsmæssige forhold i produktionen af ænder i Danmark.
Det er Fødevarestyrelsen, der har bedt institut for husdyrvidenskab ved Aarhus Universitet om at komme med en udredning, der kan gøre styrelsen klogere på, hvilke initiativer eller mindstekrav der kunne være relevante at fastsætte for at sikre bedre velfærd i den danske andeproduktion. På det område er der nemlig ikke lovgivet i samme grad for ænder som for eksempelvis æglæggende høns samt slagtekyllinger og -kalkuner. Det fortæller Anja Brinch Riber, der er seniorforsker på instituttet, i en artikel til universitetets egen hjemmeside.
”Hvor der for andet fjerkræ findes en række specifikke bestemmelser, når det kommer til dyrevelfærd, gælder alene de almindelige bestemmelser i dyreværnsloven og bekendtgørelsen om mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr for ikke-økologiske ænder,” lyder det fra forskeren, som tilføjer, at man derudover skal efterleve nogle anbefalinger fra Europarådet, som efterhånden er af ældre dato.
I sin udredning har Aarhus Universitet set på alt fra ændernes adgang til badevand til varmestress, gangproblemer og andre gener. Det bliver blandt andet vurderet, at der ved nogle produktioner kan være høj risiko for, at ænderne får sår på deres trædepuder. Nogle steder skal man være mere opmærksom på ændernes behov for rent badevand, så dyrene undgår øjenproblemer og tilstoppede næsebor. Og for produktionen af fritgående og økologiske ænder, som begyndte i henholdsvis 2014 og 2018, mangler der metoder til at undgå angreb fra rovdyr.
Også Dyrenes Beskyttelse arbejder for, at der også kommer specifikke regler, der skal beskytte velfærden hos ænder i både Danmark og EU. I sidste uge opfordrede organisationen forbrugerne til at kigge nøje efter, før de beslutter, hvilken and der skal på middagsbordet i aften.
”Nogle kommer fra en produktion, hvor de har fået klippet spidsen af næbbet af eller aldrig har været udenfor. Andre har derimod beholdt deres næb, været ude i det fri og haft adgang til badebassiner, hvor de kan passe og pleje deres fjerdragt. Så det er værd at betale lidt ekstra for en and med god dyrevelfærd,” lyder det fra Mia Bonnichsen, der er dyrlæge og fødevare- og landbrugspolitisk konsulent hos Dyrenes Beskyttelse.
I Danmark produceres der kun pekingænder, og sidste år var produktionen oppe på 300.000. Derudover blev der importeret daggamle ællinger fra Tyskland. Der produceres årligt knap 200 millioner pekingænder til slagtning i EU og USA.