Prøv avisen

Snart vil mødet med coronavirussen blive mere tilfældigt

Corona har også ramt Superligaen, da FC Horsens måtte undvære publikums hyldest, da holdet scorede mod FCK i Parken i København. – Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix.

Indtil videre har alle danske tilfælde af coronasmitte kunne relateres til udlandet, men det vil ændre sig, lyder det fra Sundhedsstyrelsen. Regeringen bør være mere åben om mulige scenarier, siger professor i statskundskab

Gør, som du plejer. Sådan lød rådet fra danske sundhedsmyndigheder for bare 14 dage siden, hvor coronavirussen endnu ikke var nået til Danmark. Siden har meget ændret sig: 35 danskere er i skrivende stund blevet smittet, alle rejser til det nordlige Italien samt Hubei-provinsen i Kina frarådes af Udenrigsministeriet, og rådet fra Sundhedsstyrelsen og statsminister Mette Frederiksen (S) går ikke længere på, at man skal gøre, som man plejer, men derimod, at man de næste uger ikke skal give hånd, kys eller kram, ligesom der opfordres til, at arrangementer med flere end 1000 mennesker aflyses.

”Der er sket rigtig meget på de 14 dage,” siger Bolette Søborg, der er overlæge i Sundhedsstyrelsen, som forklaring på den ændrede strategi og fortsætter:

”Der er kommet mange flere tilfælde i Italien, Tyskland og Frankrig – virussen er kommet nærmere, og derfor bliver vi også nødt til at tage nogle af de tiltag, vi hele tiden har vidst, vi skulle tage på et tidspunkt. Det er altid et spørgsmål om hvornår, men et tiltag som indskrænkelse af forsamlingsfrihed skal tages tidligt, ellers har det ikke effekt,” siger hun.

Ovenpå de seneste ugers udvikling går snakken på danske arbejdspladser, i stuer og i mødet over hækken nu på, hvordan coronasituationen mon ser ud om bare 14 dage: Bliver skolerne herhjemme lukket, ligesom det er sket i det nordlige Italien, hvor flere end 15 millioner italienere – svarende til en fjerdedel af Italiens befolkning – nu er sat i karantæne? Og hvad med planerne for sommerferien: Er Danmark og resten af Europa, for ikke at sige hele den globale verden, vi har vænnet os til at kunne rejse frit rundt i, lukket ned til den tid?

Situationen i forhold til udlandsrejser ændrer sig hele tiden, og hvor langt vi herhjemme er fra tiltag som lukninger af skoler og arbejdspladser er ifølge Bolette Søborg svært at svare på. Men næste tiltag vil formentlig blive igangsat, når smitten begynder at sprede sig fra danskere, der hverken har været i coronasmittede områder i udlandet eller kan forbindes med personer, der har været der – og det kommer helt sikkert til at ske, siger hun.

”Når det begynder, så bliver det et mere tilfældigt møde med coronavirussen, og så er vi meget afhængige af, at folk lytter til de informationer, vi sender ud om håndhygiejne og om at holde afstand,” siger Bolette Søborg.

Hvis danskerne skal lytte og forstå alvoren i coronatruslen, skal regeringen dog melde mere klart ud, end den gør nu, siger professor i statskundskab ved Aarhus Universitet Michael Bang Petersen, der forsker i psykologien bag smitte.

”Det burde være relativt lige til at fortælle, hvilke scenarier regeringen arbejder med. For selvfølgelig arbejder de med scenarier og beslutningskriterier, der siger, hvornår det eksempelvis er, at man lukker skoler, beder folk om at arbejde hjemme, forbyder al rejseaktivitet og så videre. Ud fra et krisekommunikationsperspektiv så er alt vundet ved at melde de her ting meget klart ud, men lige nu ser den primære kommunikationsstrategi ud til at være dikteret af en frygt hos regeringen for at skabe panik,” siger Michael Bang Petersen.

Men det er at vise alt for lidt tiltro til befolkningen og er baseret på en misforståelse af, hvad det egentlig er, der skaber panik, siger professoren. Han peger på, at der kan være et stort skel mellem den måde, som beslutningstagere tænker på menneskets psykologi, og den forskning, der rent faktisk findes i menneskets psykologi.

”Folk kan godt klare den ubehagelig sandhed, men det, folk har svært ved at håndtere, er den manglende oplysning. Det er usikkerheden, der får folk til at hamstre gær og lave konspirationsteorier om coronavirussen,” siger Michael Bang Petersen.

Ifølge professor i virologi ved Københavns Universitet Allan Randrup Thomsen er det dog svært at sige, hvad der kommer til at ske, både på den korte og den lange bane.

”Vi er ved at rinde ud for oplagte værktøjer. Vi har skåret ned på alt, vi kan skære ned på uden at ramme samfundet rigtig hårdt – hvis man skal gribe endnu mere ind, så er det så noget som skolelukninger, transportlukninger og i værste fald større eller mindre områder af Danmark, der skal lukkes helt,” siger Allan Randrup Thomsen og tilføjer, at det vigtigste er, at man fortsætter med at have fokus på at opspore smitten.

”Nu har vi set et uheldigt tilfælde på hospitalet i Hillerød, hvor en patient, man først ikke vidste var smittet, har været skyld i, at ni medarbejdere er blevet sendt hjem. Det har vi ikke råd til særlig mange gange. Det at holde niveauet på smittespredningen nede er afgørende. De, der kan sprede smitten, skal opspores og isoleres, så udbredelsen af virussen kan spredes over en længere periode, så der ikke opstår flaskehalse, hvor hospitalerne ikke har kapacitet nok,” siger Allan Randrup Thomsen.