Flere partier bakker op: Social kontrol blandt kristne skal kortlægges

Rødt flertal åbner for at undersøge negativ social kontrol i lukkede kristne miljøer. Grotesk ophævelse mellem kristendom og islam, mener DF’s Marie Krarup

”Unge mennesker, der har været udsat for et uacceptabelt religiøst pres, skal have sted at gå hen, som myndighederne faciliterer,” siger kirkeordfører Christian Juhl (R).
”Unge mennesker, der har været udsat for et uacceptabelt religiøst pres, skal have sted at gå hen, som myndighederne faciliterer,” siger kirkeordfører Christian Juhl (R). Foto: Ritzau Scanpix.

Det vakte opsigt, da SF for nyligt proklamerede, at partiets kamp mod negativ social kontrol ikke kun skal kæmpes i muslimske minoritetsmiljøer, men også i lukkede kristne miljøer og sekter.

”Der er brug for mere viden om negativ social kontrol i kristne miljøer. Vi ved fra Børns Vilkår, at der er problemer, og rapporter fra nabolande viser det samme,” sagde partiformand Pia Olsen Dyhr til Kristeligt Dagblad.

Ifølge Pia Olsen Dyhr kan der ”ikke sås tvivl om”, at negativ social kontrol finder sted i kristne miljøer og pegede selv på Luthersk Mission samt Jehovas Vidner.

Nu bakker både Enhedslisten, De Radikale og Socialdemokratiet op om en indsats mod negativ social kontrol i kristne miljøer. Sammen med SF repræsenterer disse partier 92 mandater og dermed et politisk flertal.

”Der er stærke indikationer på, at debatten simpelthen ikke kan begrænses til muslimske miljøer,” siger Rasmus Helveg Petersen, socialordfører i Radikale Venstre, og tilføjer:

”Vi skal have en fuldstændig ligestilling mellem religiøse trossamfund herhjemme, og når vi er ude efter at bryde negativ social kontrol i forskellige trossamfund, så bør vi selvfølgelig gøre det i dem alle sammen.”

Partiet bakker op om SF’s forslag om en enhed under Socialstyrelsen, der specifikt kunne have fokus på negativ social kontrol i kristne miljøer.

Også Enhedslisten mener, at der er brug for fokus på social kontrol i flere trossamfund, også kristne.

”Der er hjerteskærende beretninger fra folk, der er brudt ud af religiøse miljøer. Det er ganske uacceptabelt, og det bør følges op af en myndighedsindsats,” siger kirkeordfører Christian Juhl.

Partiet ser gerne, at Socialministeriet eller Kirkeministeriet bestiller en rapport, der kortlægger omfanget af social kontrol i kristne miljøer.

”Ligesom man har gjort det i adskillige undersøgelser med muslimske miljøer,” siger Christian Juhl.

Og så skal ”unge mennesker, der har været udsat for et uacceptabelt religiøst pres, have sted at gå hen, som myndighederne faciliterer”, siger han.

Debatten om negativ social kontrol har fået kritik af eksempelvis Evangelisk Luthersk Netværk i Kristeligt Dagblad. Formand Jens Lomborg har kritiseret SF for at ville ”regulere og dominere konservative kristne menigheder til at tro og mene noget bestemt”.

Mikael Wandt Laursen, generalsekretær i Frikirkenet, har opfordret til, at ”kampen mod negativ social kontrol ikke må blive et opgør med forældres ret til at videregive tro og værdier til deres børn”.

Christian Juhl, skærer du ikke miljøer som Luthersk Mission og Jehovas Vidner over en kam ved at tale om social kontrol i kristne miljøer?

”Man kan fint få den klarhed og de nuancer på bordet ved at undersøge det (negativ social kontrol, red.). De behøver ikke blive fornærmede – de skulle hellere sige, at de ser frem til en undersøgelse. Hvis de har balance i deres ting, så er der jo ingen problemer i en undersøgelse.”

Hvad er negativ social kontrol i jeres øjne? Går grænsen ved forbud mod sex før ægteskab, modvilje mod homoseksualitet eller et tredje sted?

”Svaret er ikke sort-hvidt, og opdragelse er en gråzone. Det her handler om at få et billede af, hvordan det ser ud i de kristne miljøer, og så tage en debat om det, hvor vi i høj grad går i dialog med trossamfundene. Men i vores samfund skal man altså ikke lide overlast for at være homoseksuel. Og man skal ikke udskamme eller udstøde mennesker, hvis de vælger ikke at have en tro. Det er grundlaget for at fungere som trossamfund i Danmark,” siger Christian Juhl.

Socialminister Astrid Krag (S) har ikke ønsket at give en kommentar, men i et skriftligt svar skriver Julie Skovsby, kirkeordfører i Socialdemokratiet, at partiet er villig til at se på ”om der er områder eller fænomener, der skal undersøges”.

Men, skriver Julie Skovsby, partiet vil ikke ”fægte i blinde”:

”Vi er derfor meget interesserede i, at SF konkretiserer, hvilke kristne miljøer, de tænker på. Om de er inden for eller uden for folkekirken, om det er anerkendte trossamfund eller ej. Det er vigtigt, at vi ved, hvad det drejer sig om, før vi sætter tiltag i gang.”

Hverken Venstre eller Konservative bakker op om en kortlægning.

”Jeg foretrækker, at vi løser de problemer, der må opstå, frem for at opsøge dem selv,” siger Louise Schack Elholm, kirkeordfører i Venstre.

Ifølge Marie Krarup, kirkeordfører i Dansk Folkeparti, er det at “skyde over mål” at igangsætte en kortlægning.

“Det er grotesk at ophæve forskellen mellem kristendom og islam på den her måde. Der forskel på religionerne, og vi kan ikke sammenligne en lovreligion som islam og vores traditionelle kristne retninger.

Marie Krarup anerkender, at der kan eksistere negativ social kontrol i “sekter” som Jehovas Vidner, men afviser, at en reel kortlægning er nødvendig.

”Jehovas Vidner er meget få, mens islam er en massereligion, der er kæmpestor, og til stede over hele Vesteuropa, hvor vi ser det samme problem med den her form for lovreligion, hvor man holder øje med hinanden.”